21-årige Jonas drak 75 genstande om ugen: Det mest skræmmende er, hvor nemt jeg kunne have fortsat

Jonas Tagmose kalder sig selv for alkoholiker. Han har været i behandling og drikker langt mindre nu, men han kunne godt have fortsat.

(Foto: © Dror Kasinsky, DR)

Hvornår har du sidst drukket 75 genstande på en uge?

Har du nogensinde drukket 75 genstande på en uge?

For 21-årige Jonas Tagmose blev det hverdag, hver uge indtil midten af september i år.

På en normal tirsdag alene derhjemme kunne han drikke mellem fire og syv genstande. Mest øl. På en lørdag i byen, kunne han drikke 25.

- Og det mest skræmmende er, hvor nemt jeg kunne have fortsat, siger Jonas Tagmose.

Men det gjorde han ikke. Den 21-årige midtjyde har netop afsluttet et forløb på Center for Alkoholbehandling i Aarhus. Nu drikker han “normalt”, som han siger. Eller efter de officielle anbefalinger, der ligger på under 14 genstande om ugen for mænd.

Og hvor han tidligere slog spørgsmål om alkohol hen, tager han dem selv op i dag.

- Sagt på jævnt dansk er jeg alkoholiker, skriver han i et opslag på sin Facebook-profil.

Men før vi vender tilbage til det, skal vi forsøge at forstå, hvordan en ung mand på 21 år kommer op på 75 genstande på en normal uge.

Begyndte at drikke alene som 17-årig

Første gang Jonas drak alkohol var til en fest i 8. klasse. En af kammeraterne havde stjålet en flaske filippinsk vodka fra sin stedmor, og han blev mere fuld, end det sådan sagt på jysk strengt taget var nødvendigt.

Og det er denne “skæve tilgang” til alkohol, som han kalder det, han set i bakspejlet har haft, siden han var ung teenager.

  • (Foto: © PRIVATFOTO)
  • (Foto: © PRIVATFOTO)
  • (Foto: © PRIVATFOTO)
  • (Foto: © PRIVATFOTO)
  • (Foto: © PRIVATFOTO)
1 / 5

Da Jonas var 17 år og boede hjemme i Horsens, købte han en liter papvin en aften, hvor han vidste, han skulle være alene hjemme.

- Og jeg formåede at få drukket den hele på sådan en onsdag aften, selvom jeg bare ville have ét glas.

I 2.g tog han ofte initiativ til at samle gutterne på en bar efter time. Det er jo ikke unormalt for gymnasieelever.

- Men det gik op for mig, at jeg var mere motiveret af at kunne drikke end af at være sammen med vennerne. Ikke fordi jeg drikker for meget nødvendigvis, men fordi jeg kan mærke, at den måde jeg tænker om alkohol på, den er usund. Jeg tæller timerne, der går, indtil jeg kan få lov at drikke igen. Indtil jeg har en undskyldning, siger Jonas.

Jonas har altså længe været klar over, at han har et problem med alkohol.

Drukkultur og klokken 11:00-reglen

Det tog for alvor fart, da Jonas som 20-årig flyttede til Aarhus for at studere jura i sommeren 2018.

- Så begyndte det at hedde ret seriøse byture hver weekend, siger Jonas.

Hvad er en seriøs bytur?

- Det er dødsdruk. Det er vel hen over en weekend 25 genstande.

Over en weekend?

- Måske 30. Der har været da gange, hvor det har været på én aften.

Dødsdruk blandet med fire til syv genstande om dagen - det er da lige før jeg vil sige, at det godt kunne være mere end 75?

- Det har det da også været i nogle uger.

Med studielivet kom mange nye anledninger til at knappe et par øl op: Et møde. En brætspilsaften. Mens Jonas på en almindelig aften alene hjemme foran computeren kunne drikke et sted mellem fire og syv genstande.

- Reglen har altid heddet, at man ikke drikker noget før klokken 11.00 om formiddagen, men ud over det, var der egentlig frit slag.

Så du var ikke der, hvor du havde brug for en morgenbajer?

- Nej. Med undtagelse af, hvis jeg havde været i byen. Så tog jeg gerne en øl, når jeg vågnede, men det var også sjældent, det var før klokken 11.00.

Hvordan kan man læse jura, når man drikker 75 genstande i ugen?

- Jeg havde ikke tømmermænd længere. Jeg var simpelthen blevet så vant til det. Så der skulle mere til. Jeg kunne godt komme op til mine forelæsninger.

Var der nogen, som forsøgte at råbe dig op?

- Ja, det begyndte lige så stille. Det var mest bare folk, der kommenterede på det med: “Du drikker godt nok meget.” Men udadtil havde jeg styr på mit shit. Jeg var ikke lammet af tømmermænd, jeg var ikke synligt beruset - det er jeg generelt ikke. Så jeg tror ikke rigtigt, at der er nogen, der vidste, hvordan det egentligt stod til, siger han.

En følelse af at være utilstrækkelig

Med til Jonas’ historie hører, at han siden han var 15 år har kæmpet med depression og angst. Det har han håndteret på forskellige måder. Han har taget medicin. Han har gået til psykolog. Og han har drukket.

Alkohol var et fristed for angsten, de negative tanker og ikke mindst en altopslugende følelse af ikke at være god nok. At være utilstrækkelig.

- Det er den der underliggende følelse af utilstrækkelighed og skam, man gerne vil gemme sig for i stedet for at tage stilling til, forklarer Jonas.

- Men det er en ond cirkel. Jeg har drukket nogle dage, fordi jeg har været sur på mig selv over, at jeg drikker for meget. Det giver jo ikke rigtig mening, siger Jonas.

Utilstrækkeligt, ynkeligt, skamfuldt

Da Jonas skrev sin historie på Facebook, var reaktionerne overvældende og kun positive.

- Jeg har modtaget enormt meget respekt og anerkendelse fra alle sider.

Hans far, Søren Tagmose, havde ikke lagt mærke til Jonas alkoholforbrug, før Jonas selv fortalte ham om sine problemer.

Han forstår godt, hvordan Jonas har haft det.

- Det er ærgerligt for ham, at han har følt sig nødsaget til at bedøve sig selv i alkohol. Det er jo fordi, han har nogle ting, han har gået og rodet med, som han ikke har kunnet håndtere.

Men Søren Tagmose er næsten mere optaget af den måde, hans søn så håndteret sit problem på.

- Det gør mig mere tryg end bekymret - og det gør mig i øvrigt stolt - at han så på eget initiativ tager kontakt til psykolog og alkoholbehandling, siger Søren Tagmose.

Jonas håber, at hans historie kan sætte gang i en mere ærlig samtale om følelsen af ikke at være god nok.

- Så man kan forstå følelsen og vide, at det faktisk slet ikke er så skamfuldt, fordi vi alle sammen kæmper med følelser af utilstrækkelighed. Vi sammenligner os med et eller andet ideal og reagerer derfor med utilfredshed, når vi ikke kan nå idealet. I stedet for at indse, at vi bare er mennesker, der skal klare at være mennesker i mange år sammen med hinanden, siger Jonas.

For hvorfor skal det være så ynkeligt og tabubelagt at tabe kontrollen over sit liv?

- Når jeg snakker med folk nu, så lyder det som om, alle kender det med at miste kontrollen over sit liv - det er bare ikke nødvendigvis til alkohol. Det kan være spiseforstyrrelser eller hashmisbrug eller bare, at de føler, de er nødt til at læse det fag, de nu læser fra otte til otte hver dag for at være tilstrækkelig.