I følge de nyeste tal er der nu kommet 11.700 flygtninge og migranter til Danmark siden 6. september, hvor der for alvor kom fart på.
Dermed er der ankommet cirka 1700 henover weekenden til og med søndag eftermiddag, da fredagens tal lød på godt 10.000 ankomne til Danmark.
Tallene er baseret på indberetninger fra Syd- og Sønderjyllands Politi samt Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der fortsat følger nøje opsyn med de danske grænser.
Tallene er minimumstal
Rigspolitiet oplyser dog, at der er tale om minimumstal, da tallene baserer sig på "konkrete observationer i forbindelse med screeninger og kontrol af udvalgte færgeankomster, ankomne tog og indrejste i biler og busser".
Hvor mange af disse personer, der vælger at søge asyl i Danmark, er dog uklart. Men tidligere tal har vist, at de fleste flygtninge og migranter ønsker at rejse videre fra Danmark.
Kl. 19:30 artiklen er rettet: Der stod tidligere, at der var ankommet 1170 flygtninge og migranter siden fredag. Tallet er 1700.