143 kvinder har nu stævnet den danske stat for brud på menneskerettigheder i spiralsagen. Det skriver det grønlandske medie KNR.
De grønlandske kvinder hiver staten i retten for ufrivillige opsætninger af spiraler i 1960'erne og 70'erne.
Det samlede erstatningskrav lyder på knap 43 millioner kroner.
67 kvinder krævede i oktober sidste år en erstatning fra staten for brud på menneskerettigheder. Dengang reagerede den danske regering ikke. Og nu er antallet af kvinder, der søger erstatning på 300.000 hver, altså mere end fordoblet.
- De ældste af os er over 80 år, og derfor kan vi ikke vente længere. Så længe vi lever, vil vi gerne genvinde vores selvrespekt og respekten for vores livmodere. Der er ikke nogen regering, der skal bestemme, om vi skal have børn eller ej, siger Naja Lyberth, som er talsperson for kvinderne, til KNR.
Hun fik sat en spiral op som 14-årig og var den første til at tale højt om det.
De 143 kvinder stævner staten for brud på blandt andet retten til familieliv.
En udredning på vej
DR har afdækket blandt andet afdækket spiralsagen i podcastserien "Spiralkampagnen" fra 2022. Her fandt man ud af, at unge piger ned til 13-årsalderen fik opsat spiraler uden samtykke.
Det foregik særligt i 1960'erne og 1970'erne, og formålet var angiveligt at begrænse befolkningstilvæksten i Grønland.
I 2022 igangsatte regeringen en uvildig undersøgelse af sagen. Den forventes at være færdig næste år. Men kvinderne vil ikke vente på resultatet.
Ifølge kvindernes advokat, Mads Pramming, er rettens vej den eneste mulighed, der er tilbage for kvinderne.
- De kræver en anerkendelse af, at deres menneskerettigheder blev krænket, og at det var et overgreb, da staten – for de flestes vedkommende mens de var børn – opsatte en spiral i dem, siger han.
Måske største sag om menneskerettigheder i Danmark
Mads Pramming mener ikke, at den undersøgelse, som er sat i gang af regeringen, var værd at vente på, inden stævningen.
Ifølge ham skal undersøgelsen nemlig ikke tage stilling til, hvem der havde ansvaret, om kvindernes menneskerettigheder blev krænket, eller om de har krav på erstatning.
- Det er fint, at sagen bliver undersøgt. Men set for kvindernes side ser det ud til, at det er en måde at sylte sagen på. Og det er der ikke tid til, siger han og henviser til, at den ældste kvinde i sagen er 85 år gammel.
- Hvis de skal nå at få en erstatning, skal det gå hurtigt, og så kan de ikke vente på den ene undersøgelse efter den anden, siger han.
Mads Pramming, som har ført mange sager med menneskerettigheder i fokus, mener, at denne potentielt er den største sag og svigt af menneskerettigheder i Danmarks historie.
- Det her er jo en sag, hvor staten er gerningsmanden. Hvor man med vilje har krænket folk, hvor man har begrænset befolkningen og slået generationer ihjel, som grønlænderne siger det, for at spare penge.