Da den amerikanske atomubåd USS Albany i midten af juli tjekkede ind og lå til kaj på Færøerne var det 11. gang, siden Ruslands angreb på Ukraine, at en stor, amerikansk atomubåd har besøgt Færøerne.
Enten for at lægge til kaj eller udskifte besætningsmedlemmer.
Det viser nye tal fra Arktisk Kommando.
USS Albanys besøg var netop på dagsordenen, da den amerikanske flådeminister tidligere på måneden holdt et digitalt møde med den færøske udenrigsminister, Høgni Hoydal.
Her diskuterede de fælles sikkerhedsinteresser i Arktis og ruter i det strategiske vigtige farvand mellem Storbritannien, Færøerne, Island og Grønland.
- Der er jo en øget interesse i Nordatlanten og Arktisk, specielt fra USA, om at være mere tilstede, siger Høgni Hoydal.
- Vi håber ikke, det bliver en oprustning, men der er jo både amerikanske ubåde, fly og så videre, der er i Færøerne. Og derfor skulle der være et møde om, hvordan vi kan udbygge det samarbejde.
Mødet afspejler på mange måder, hvad den færøske regeringstop også varslede Danmark om, da man i denne uge holdt rigsmøde og et udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitisk møde i Aalborg.
Færøerne vil fylde meget mere i eget navn i verden og have en mere direkte kontakt med andre lande uden at være begrænset af paragraffer i grundloven.
Det slog lagmanden Aksel Johannesen (Javnaðarflokkurin) fast efter rigsmødet.
Samme toner lyder fra Høgni Hoydal. Udover at være udenrigsminister er han formand for det venstreorienterede selvstændighedsparti Tjóðveldi.
- Hele spørgsmålet om selvstændighed handler jo ikke om at være imod Danmark. Det handler om at få adgang til verden og tage et ansvar i verden, siger Høgni Hoydal.
- Vi siger simpelthen, at vi ikke bare kan være tilskuere. Vi bliver nødt til at tage direkte ansvar også i sikkerhedsspørgsmål, og hvad der sker i Nordatlanten og Arktis, også når det gælder forsvar og sikkerhed, uddyber han.
USA skærper sin interesse
Mødet med den amerikanske flådeminister skete i kølvandet på, at det amerikanske forsvarsministerium i sommer præsenterede en ny strategi for Arktis.
Den lægger op til mere amerikansk tilstedeværelse i regionen, mere overvågning og mere samarbejde med allierede.
En større bevågenhed i det høje nord så vi blandt andet et bevis på i marts i år, da Nato-soldater fra 13 nationer var samlet i grænselandet mellem Norge, Sverige og Finland. Her trænede de alliancens modsvar, hvis russerne skulle finde på at angribe Nato.
- I den lortesituation, som verden er i, er der igen alt for meget fokus på våben og på sikkerhedspolitik. Men det gør jo også, at der åbner sig nogle døre for direkte, at vi kan tage ansvar, siger Høgni Hoydal.
Han afviser samtidig, at amerikanerne har udtrykt bekymring over Færøernes fiskeriaftale med Rusland, som blandt andet den britiske og ukrainske ambassadør i Danmark, har været særdeles skeptiske overfor.
I august sidste år var et amerikansk militærfly på vingerne over Færøerne, som vakte opsigt, fordi amerikanerne ikke på forhånd havde orienteret hverken Færøerne eller Danmark om det.
Den amerikanske flådeminister, Carlos Del Toro, har ikke kun holdt møde med Færøernes udenrigsminister.
Forinden mødet med Høgni Hoydal var han i Danmark og mødtes med forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), forsvarschef Michael Hyldgaard og chefen for Søværnskommandoen, Henrik Ryberg.
Her var dagsordenen muligheder for at øge samarbejdet på det maritime område mellem Danmark og USA.
Ikke behov for flere militære installationer
Farvandet mellem Storbritannien, Færøerne, Island og Grønland er der et stort fokus på både fra USA og forsvarsalliancen Nato.
Det er den eneste gennemsejlingsvej for russiske ubåde, der skal til og fra Atlanterhavet, og siden Ruslands invasion af Ukraine, er det kun blevet mere vigtigt for amerikanerne at holde øje med russisk ubådsaktivitet i området.
- Det viser jo bare, som det er sagt fra amerikansk side, at Færøerne er et af de mest strategisk vigtige steder overhovedet i hele, kan man sige, konfliktsituationen i verden. Fordi vi ligger jo lige, hvor der kunne opstå en konflikt, hvis der var en konflikt mellem øst og vest. Vi håber det ikke, siger Høgni Hoydal.
Danmark, Grønland og Færøerne er tidligere blevet enige om, at området i Nordatlanten skal overvåges bedre – blandt andet med langtrækkende droner og en radar, der skal opstilles på Færøerne.
Lige nu og her er der dog ikke et færøsk ønske om yderligere militære installationer ifølge den færøske udenrigsminister.
Samarbejde skal udbygges
Færøerne eller Grønland kan på grund af grundloven og de to landes selvstyre- og hjemmestyrelov hverken overtage udenrigspolitik eller sikkerheds- og forsvarspolitik.
Men det forhindrer ikke Færøerne i at have en direkte kommunikationslinje til USA, når det for eksempel handler om amerikanske flådebesøg, siger Høgni Hoydal.
Var der nogle konkrete ønsker fra den amerikanske flådeminister i forhold til Færøerne og et tættere samarbejde?
- Nej. Hidtil er det sådan, at vi har lavet en partnerskabserklæring direkte med USA. USA kommunikerer direkte med os med godtagelse fra den danske regering.
- Og ønsket er simpelthen at udbygge et praktisk samarbejde, hvor de kommer på besøg. Der er ikke noget ønske om en flådebase, men at der er service osv. til rådighed for amerikanske fartøjer i færøsk farvand, og det har de allerede brugt, siger Høgni Hoydal.