1.000 personer delte blotterbillede: De kan have brudt loven

Selvom Rikke Louise Andersen slipper for en bøde for at lægge et billede af en blotter på Facebook, så kan alle dem, der har delt hendes opslag, alligevel have brudt persondataloven.

Det vurderer Datatilsynet, efter at Højesteret har afvist sagen og dermed stadfæstede byrettens indledende frifindelse.

- Det kan potentielt godt være en overtrædelse. Vi overvejer normalt politianmeldelse i sager af denne karakter, altså hvor man offentliggør personoplysninger om strafbare forhold på sociale medier, siger chefkonsulent i Datatilsynet Mia Staal uden dog at forholde sig til den konkrete sag.

Lagde billede på Facebook

Rikke Louise Andersens har været tiltalt for at overtræde persondataloven, fordi hun i 2016 lagde et billede af en mand, der havde blottet sig for hendes 10-årige datter og hendes veninde, på Facebook med en efterlysning.

Flere end 1.000 personer delte opslaget, og selvom de ikke selv har lavet opslaget, men bare har delt det på deres profil, så kan det stadig være være et brud på databeskyttelsesreglerne.

- For så er du med til at videreformidle og sprede det her opslag. Så jeg mener ikke, der er nogen forskel, siger Mia Staal.

Hun drager paralleller til Umbrella-sagskomplekset, hvor 1.000 unge er sigtet for at have delt børneporno, selvom der dog her er tale om overtrædelse af straffeloven og ikke databeskyttelsesreglerne.

Højesteret forholdt sig ikke til skyldsspørgsmålet

Rikke Louise Andersen stod til at skulle betale en bøde på 5.000 kroner, fordi hun delte billedet af blotteren.

Først blev hun frikendt i byretten, men senere blev hun tiltalt efter en anden paragraf og kendt skyldig i både byretten og landsretten.

Højesteret afviste dog i dag sagen på grund af forbuddet mod dobbelt strafforfølgning og tog derfor ikke stilling til selve skyldsspørgsmålet.

Derfor kan de 1.000 personer, der har delt opslaget på Facebook, altså sagtens stadig have brudt loven, da de eksempelvis kan have videregivet oplysninger om strafbare forhold.

Først skal det dog afklares, om de overhovedet er omfattet af databeskyttelsesreglerne, og her handler det blandt andet om, hvor mange opslaget kommer ud til.

- Hvis man har et betydeligt antal venner på sociale netværk eller har en åben profil, vil reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven som udgangspunkt gælde, når man videregiver personoplysninger via sin profil, siger Mia Staal fra Datatilsynet.

Har man til gengæld en lukket profil og få venner, kan delingen ved nogle omstændigheder anses som aktivitet af rent privat karakter, og i så fald vil databeskyttelsesreglerne ikke gælde.

- Det vil dog altid være en konkret vurdering, siger Mia Staal.

Hvis man først er omfattet af reglerne, skal det vurderes, om der er et grundlag i reglerne for at videregive oplysningerne.

Her vil det ofte bero på en afvejning af, om hensynet til de interesser, der ligger til grund for delingen af billedet af blotteren, vejer klart tungere end hensynet til personen på billedet.

I sådanne tilfælde ville Datatilsynet altså som udgangspunkt overveje en politianmeldelse.

- Og det ville vi kun, hvis der var noget om det, siger Mia Staal.

Snævre rammer for at dele personoplysninger

Hvis man deler noget på sin profil, er det ens eget ansvar at vide, om man overtræder databeskyttelsesreglerne.

Det er derfor en rigtig god idé at tænke sig om, inden man deler billeder eller opslag.

- Man skal gøre sig nogle overvejelser, inden man videregiver billeder og opslag med personoplysninger om strafbare forhold, da der er forholdsvis snævre rammer i databeskyttelsesretten for offentliggørelse af den slags oplysninger, siger Mia Staal.

Blotteren blev anholdt og fundet skyldig. Han blev idømt en bødestraf.