|
|
|
24. juli 2003 17:51 Udland Senest opdateret : 24. juli 2003 17:57 |
|
|
|
|
Det amerikanske forsvarsministerium offentliggjorde i dag billeder af Hussein-brødrenes lig. Qusay Hussein. Foto: APTN, © APTN | | |
|
|
|
Dagen igennem har det amerikanske forsvarsministerium fået adskillige kilder til at identificere de to lig, som amerikanerne siger er Saddam Husseins sønner, Uday og Qusay.
Både indkaldte vidner og tandkort har konfirmeret amerikanernes formodninger, om at det er de to sønner til Iraks tidligere leder.
|
Uday Hussein. Foto: APTN, © APTN | For få minutter siden offentliggjorde det amerikanske forsvarsministerium billeder af de to brødres lig.
Den ældste af de to brødre, Uday, havde også barberet sig skaldet, angiveligt for at kunne skjule sig.
Det var sandsynligvis de to brødres onkel, der angav dem til de amerikanske tropper. Som belønning modtager onklen omkring 200 millioner kroner i dusør.
Den amerikanske forsvarsminister, Donald Rumsfeld, sagde tidligere på dagen, at billederne af de to lig ville blive frigivet for at overbevise de menige irakere om, at Hussein-regimet var faldet endeligt.
Især var det indbyggerne i Saddam Husseins fødeby, Tikrit, der afkrævede amerikanerne mere håndfaste beviser for, at det virkelig var de to frygtede brødre der havde mistet livet under amerikanernes angreb på en villa i Mosul. |
|
|
|
|
| |
| |
|