Forside
Indland
Udland
24 timer
Penge
Kriminalitet
Politik
Kultur
EU
Vejret
Baggrund
Lyd/Video
TV
Radio
Sport
Regionalt
International
Nyhedsbrev
Mobil
Kontakt
Søg

26. juli 2003 10:33 Udland Senest opdateret : 26. juli 2003 16:24
Saddam Husseins livvagter anholdt
Tikrit
Amerikanske tropper anholdt de formodede livvagter i Tikrit. Byen er Saddam Husseins hjemby og her har han stadig stor opbakning
Foto: AP,  © AP Graphics
Amerikanske soldater har i Saddam Husseins hjemby, Tikrit, anholdt mellem fem og 10 irakere, der mistænkes for at have været livvagter for den afsatte irakiske leder. Det skriver avisen Washington Post.

Amerikanske militærkilder siger til avisen, at anholdelserne af livvagterne er betydningsfuld, fordi livvagterne ifølge afhøringer af andre fanger skal have koordineret angrebene på amerikanske styrker i Tikrit-området.

Samtidig menes livvagterne at have kendskab til, hvor flygtede medlemmer af Saddam Husseins regering opholder sig.

Anholdelserne skete på baggrund af et tip fra en informant. Ifølge generalmajor Odierno har Uday og Qusas død allerede fået flere irakere til at give vigtige informationer om eftersøgte til de amerikanske styrker i Irak.

Vil udbetale dusør
USA regner med at betale hele den udlovede dusør på 30 millioner dollar (ca. 193,7 mio. kr.) til den irakiske informant, der gav det afgørende tip til, at amerikanske soldater fandt Saddam Husseins to sønner.

Det amerikanske udenrigsministerium havde udlovet dusører på 15 millioner dollar (96,86 mio. kr.) for oplysninger om hver af brødrene.

Amerikanerne vil ikke oplyse informantens identitet af frygt for, at Saddam-tilhængere vil hævne sig på ham. USA overvejer også at tilbyde manden asyl.

De berygtede brødre Uday og Qusay blev dræbt i en villa i Mosuls velhaverkvarter, hvor de ifølge naboer menes at have skjult sig i flere uger.

USA har udlovet en dusør på 25 millioner dollar (161,4 mio. kr.) for informationer, der fører dem til Saddam Hussein, der efter få ugers krig blev afsat den 9. april, og som siden har været forsvundet.
lig

Ligene af Uday og Qusay Hussein blev i går vist frem for journalister for at slå fast med syvtommersøn, at brødrene virkelig er døde
Foto: APTN, © APTN

Dræbt af vildfarne kugler
31 mennesker blev dræbt af vildfarne kugler i den irakiske hovedstad, Bagdad, i anledning af festlighederne efter Uday og Qusays død. Det rapporterede den irakiske avis al-Moatamar.

Samtidig er 76 mennesker blevet såret, heraf 40 alvorligt, skrev avisen, som citerede tal fra hospitaler.

Avisen, der er talerør for den amerikansk-støttede Ahmed Chalabi fra Iraks Nationalkongres, tilføjede, at to af ofrene er børn.

Den amerikansk-ledede administration i Irak har forbudt brug af skyderi i forbindelse med festligheder som led i et forsøg med at få kontrol over de mange våben i Irak. Men administrationen erkender, at det er svært at få bugt med de traditionelle skud i luften i festlige øjeblikke.



Tikrit var magtbasen i Saddam Husseins Irak, og byen havde stor betydning.

Saddam Hussein blev født i landsbyen Ouja lidt uden for Tikrit. Han holdt hvert år sin fødselsdag her.

Saddam Hussein rekrutterede de fleste af sine elitesoldater og sine nærmeste rådgivere fra Tikrit og placerede dem centralt i hierarkiet i Bagdad.
Magtbasen

Tikrit har nydt godt af at have Saddam på magten i Irak.

Han har brugt masser af penge på at udvikle Tikrit, der frem til 1968, da Baathpartiet erobrede magten, var et søvnigt hul, der kun var kendt for at være fødestedet for den arabiske helt Saladin, der i 1187 smed korsfarerne ud af Jerusalem.

Tikrit blev efter 1968 kendt for noget andet, nemlig magt. Saddams største palads lå i Tikrit.

Republikanergarden havde en stor kaserne i byen, der fungerede som militærakademi.
Historien

Mange af de cirka 280.000 indbyggere bruger efternavnet al-Tikriti, som Saddam Hussein også gør. Alene dette navn åbnede døre overalt i Irak, inden styret faldt.

Almindelige irakere har holdt sig på afstand af byen, som var bevogtet.

Udlændinge skulle have særlig tilladelse til at komme der.
Indbyggerne
Tikrit

Print artikel Send som mail

Udland:
 
 
Tysk dom alvorligt tilbageskridt i kamp mod terror
Irak får første lån fra verdensbanken i 30 år
800 bådflygtninge ankommet til Italien
600.000 evakueret fra kinesiske kystområder
Dødstal efter London-terror nu 56
Bush: Den, der afslørede CIA-agent, bliver fyret

Aktuelle temaer:
     
 
Terrorangreb i London
De danske soldater på Balkan
Velfærdsreformer på dagsordenen
Bush på lynbesøg i Danmark
Guide: Når du bruger mobilen i udlandet
 
 Til toppen    Du er her: Forside / Udland