|
|
|
31. juli 2003 11:22 Udland Senest opdateret : 31. juli 2003 11:25 |
|
|
|
|
Under et besøg i det nye irakiske udenrigsministerium, sagde Paul Bremer, at han godt kunne forestille sig et irakisk valg i 2004. Foto: AP, © APTN | | |
|
|
|
Den amerikanske administrator i Irak vurderer, at irakerne vil kunne vælge deres egen regering i løbet af sommeren 2004.
Paul Bremer sagde under et besøg i Iraks nye udenrigsministerium, at et valg kunne komme på tale, når landets nye forfatning er blevet vedtaget.
- Det er absolut ikke urealistisk at forestille sig, at vi kunne afholde valg i midten af 2004, sagde Bremer til de ansatte og de forsamlede journalister i udenrigsministeriet.
- Når en suveræn irakisk regering bliver taget i ed, så vil koalitionsstyrkerne overgive magten til regeringen, og mit job her vil være færdigt, sagde Bremer og tilføjede, at stillingen i Irak også vil markere enden på hans egen lange diplomatiske karriere.
Det faktum at Irak endnu ikke har en selvstændig regering gør genopbygningen af landet besværlig. Onsdag stillede Verdensbankens præsident, James Wolfensohn, spørgsmålstegn ved, om regeringsrådet havde legitimitet til at optage lån på landets vegne.
- En forfatning og en folkevalgt regering ville udgøre en anerkendt regering, men hvad vi gør i mellemtiden, er et spørgsmål om fortolkning, sagde Wolfensohn under sit besøg i Bagdad onsdag. |
|
|
|
| |
| |
|