FN-sanktioner: Da Irak invaderede Kuwait i 1990, svarede FNs sikkerhedsråd igen med at forbyde al handel mellem Irak og resten af verden. Det betød, at Irak ikke kunne afsætte sin olie på verdensmarkedet og derfor ikke havde penge til at købe mad, medicin og andre varer, som Irak normalt importerede. Manglen på stort set alle varer var katastrofal for befolkningen. I 1995 lempede FN sanktionerne med 'olie-for-mad'-programmet, der tillod Irak at sælge en begrænset mængde olie mod at købe mad og medicin efter nærmere aftale med FN. |