Dronningens kiste blev kørt i rustvogn fra Fredensborg Slot til Christiansborg Slotskirke, hvor den blev båret ind i kirken af kadetter fra Søværnet og anbragt på en katafalk.

Offentligheden har adgang til Christiansborg Slotskirke lørdag mellem klokken 10 og 12 og mellem klokken 14 og 21.

Til og med mandag kan offentligheden passere forbi den afdøde dronning, der ligger på castrum doloris - smertens leje.

Fredag aften sang Holmens Kirkes kor Allegris "Miserere", indtil dronningens båre var anbragt på sin foreløbige plads, og den kongelige familie havde sat sig. Nærmest båren sad dronning Margrethe, prins Henrik, prinsesse Benedikte, eksdronning Anne-Marie og kronprins Frederik.

Derefter sang koret "Sig månen langsomt hæver", sognepræst Jens Barfod, Gråsten, læste fra Johannes-evangeliet, hvorefter Holmens provst, Claus Harms, talte for dronningen og bad en kort bøn.

- Denne aftenstund i slottets kirke i vor bys hjerte takker vi Dig for dronning Ingrids liv og gerning. Med kærlige øjne var hun det gode vidne til sine kærestes liv, og med kloge øjne var hun vidne til menneskers liv i vort fædreland Danmark. Vi takker Dig for dronning Ingrids ord om, at hun trygt kunne lukke sine øjne, fordi hun stolede på sine nærmestes vilje til at gøre det bedste for Danmark. Giv dem mod og styrke til at ville og kunne, sagde Claus Harms.

Derpå spillede Holmens organist en række bachske orgelkoraler, mens 10 kadetter satte dronningens båre op på en katafalk. Efter en for en at have anbragt deres kranse på katafalken, forlod medlemmerne af den kongelige familie kirken.

Dronning Margrethes krans var med blå blomster, prinsesse Benediktes med røde blomster og eksdronning Anne-Maries med gule blomster.

Det er første gang i 200 år, at en dronnings kiste ligger på castrum doloris. Frederik den Femtes dronning Louise, der døde i 1751, Christian den Sjettes dronning, Sofie Magdalene, der døde i 1770, og Frederik den Femtes anden dronning, Juliane Marie, der døde i 1796, lå på castrum doloris.

Castrum doloris blev indført af tysk-romerske kejsere tilbage i begyndelsen af 1500-tallet. Her blev båren med kisten omgivet af faner, våbenskjold, monogrammer og andre symboler. Skikken bredte sig til konger, og efter enevældens indførelse blev castrum doloris indført i Danmark. Kong Frederik den Tredje, der døde i 1670, var således den første i Danmark, der lå på castrum doloris. Man ville markere enevælden, og castrum doloris var en iscenesættelse af kongemagten og dens betydning.