Sydafrika i dag


Den 31. december, 1998 holdt præsident Nelson Mandela sin femte nytårstale til det sydafrikanske folk. Der var to hovedbudskaber i talen. Bekæmpelse af fattigdom og bekæmpelse af kriminalitet og korruption.

Fem år efter at apartheid-regimet gik på pension har kriminalitet indtaget en førsteplads på listen over Sydafrikas største problemer/udfordringer. Sydafrika har en alarmerende høj mord-rate, og seksuelle overgreb på kvinder hører til dagligdagen i de fattige sorte townships. Samtidig kæmper Sydafrika med et af verdens mest korrupte politi-korps og med en statsadministration, der stadig styres af de samme hvide embedsmænd, som administrerede under apartheid.

Kriminalitet
i Sydafrika - del 1
(fra 1997)

For de fem millioner hvide sydafrikanere er volden og kriminaliteten uden tvivl det vigtigste emne op til Sydafrikas 2. demokratiske valg, der afholdes den 2. juni i år.

For Sydafrikas 30 millioner store sorte befolkning vil hovedspørgsmålet derimod blive regeringens manglende succes med at skabe jobs og dermed bekæmpe fattigdom.

En politistation indhegnet af pigtråd i townshippen Tokoza i Johannesburg.

Foto: Svenn Andersen

Netop jobskabelse og bekæmpelse af fattigdommen har ellers været regeringens og ANC´s mål lige siden regerings- overtagelsen i 1994. Justitsminister Dullah Omar har længe talt for sammenhængen mellem fattigdom, enorm social ulighed og kriminaltets-raten. Korruptionen vokser ud af disse problemer.

Problemerne med korruption og fattigdom bunder også i et mangelfuldt uddannelses-system for majoriteten af befolkningen.

Mange skoler oplever mangel på ressourcer og problemer med ukvalificerede lærere og kriminelle elever. Igen er det den sorte og fattige del af befolkningen, det går ud over.

Kriminalitet i Sydafrika - del 2
(fra 1997)

Lykkes det ikke for Sydafrika at få løst disse problemer, kan det true både den stadigt voksende turistindustri samt afskrække udenlandske investorer, der er meget vigtige for at få gang i den sydafrikanske økonomi.

En gade i Soweto - (foto: Svenn Andersen)

 
VIDEO OG LYD

Gå på opdagelse i historiske radio/tv-klip

x
BIOGRAFIER

Fra høvdingesøn til landsfader

Thabo Mbeki - ny præsident
 
BAGGRUND

Nelson Mandelas nytårstale 1998

 
LINKS

Nelson Mandelas selvbiografi
"Vejen til Frihed"

Læs Thabo Mbekis taler

Sydafrikas parlament

Sydafrikas forfat-
ning 1996

ANCs hjemmeside

The Mandela-page
(historiske taler)

Surf gennem Sydafrika
(links, links, links)

DR Nyheder Online er ikke ansvarlig for indholdet på andre websteder