usyn.GIF (44 bytes)

Valgdeltagelsen lav ved
Europa-Parlamentsvalg

Lige siden det første direkte valg til EU-Parlamentet har den danske valgdeltagelse til EU-valg ligget væsentlig under valg til Folketinget.

Første gang danske vælgere skulle til stemmeurnerne i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet var i 1979. Dengang mødte kun 47.8 % af vælgerne op og afgav deres stemme. Til sammenligning ligger stemmeprocentén ved et dansk folketingsvalg ofte over 80 %.

Fem år senere, ved det andet direkte valg i Europa-Parlamentets historie, var de danske vælgeres interesse stadig behersket. Kun 52.4 % af danskerne var med til at bestemme hvilke 16 danskere, som i 1984 skulle vælges til Europa-Parlamentet.

I 1989 var valgdeltagelsen nede på 46.2 %, og ved sidste valg i 1994, hvor vi sendte de nuværende medlemer til Strasbourg, var valgdeltagelsen 52.9 %. På trods af, at Europa-Parlamentet med Maastricht-traktaten i 1992 havde fået betydelig mere indflydelse, lykkedes det ikke at skabe større interesse for valget i 1994.

Spørgsmålet er, om den megen medieomtale og de nye beføjelser i Amsterdam-traktaten denne gang kan få vælgerne op af sofaen.