usyn.GIF (44 bytes)

Sagen om kogalsskab - den største krise i EUs historie

EU kom ud i sin hidtil værste krise, da det blev konstateret, at livsfarligt britisk oksekød var endt på forbrugernes spiseborde.

Både EU-Kommissionen og den britiske regering havde misinformeret og dækket over vigtige oplysninger i forbindelse med, at man havde opdaget, at der var en eventuel forbindelse mellem kogalskab (BSE) og den humane variant, Creutzfeldt-Jakobs sygdom.
Det var den utvetydige konklusion, som et flertal i Europa-Parlamentets undersøgelsesudvalg nåede frem til i sin rapport om sagen.

Kommissionsformand Jaques Santers forklaring under afhøringen i januar 1997, blev afvist som mangelfuld og utilstrækkelig, og flere rasende parlamentarikere truede med at fyre hele Kommisssionen.
Især den tidligere EU-landbrugskommissær, ireren Ray Macsharry, anklagedes for alvorlig embedsforsømmelse og som direkte ansvarlig for katastrofens omfang og eventuelle tab af menneskeliv.

Kogalskabs-sagen og det uigennemskuelige komitésystem, som gjorde det næsten umuligt at få placeret ansvaret, var den direkte årsag til, at hele spørgsmålet om forbrugerbeskyttelse og folkesundhed blev fjernet fra landbrugspolitikken og indskrevet i Amsterdam-traktaten.
Derved fik Europa-Parlamentet indflydelse på den fremtidige politik på området, samt mulighed for at kontrollere EU-Kommissionen fremover.

videolyd.gif (510 bytes)
TV-avisen
14. januar 1997:

video.gif (844 bytes) EU-Kommissionen misinformerede om kogalskaben
usyn.GIF (44 bytes) usyn.GIF (44 bytes)