Amsterdam-traktaten og Europa-Parlamentet

Amsterdam-traktaten, som vi stemte om 28. maj sidste år, er at betragte som EUs nye grundlov.
Amsterdam-traktaten medførte en lang række ændringer af de spilleregler, som bestemmer EU-samarbejdet.

Kun en beskeden del af de de problemer, som har med udvidelsen med de øst- og centraleuropæiske lande at gøre, kunne man nå til enighed om, og her skal en ny regeringskonference gøre plads for udvidelsen, men nogle af de væsentligste ændringer, som blev gennemført, berører netop det Europa-Parlament, som vi skal stemme til den 10. juni.

Udover ændringer inden for bl.a. retlige og indre anliggender, et selvstændigt afsnit om beskæftigelse og den nyligt benyttede ret til at godkende kommissionsformanden, så var en af de væsentligste nyskabelser nemlig en ganske betragtelig udvidelse af Europa-Parlamentets beføjelser.

På en lang række områder, bl.a. folkesundhed, miljø og bekæmpelse af svig, er Europa-Parlamentet nu blevet medlovgiver, og det er derfor blevet vigtigere, hvem der vælges til at besætte de 16 danske pladser. Europa-Parlamentets udvidede rolle som medlovgiver betyder nemlig helt konkret, at ingen lovgivning på disse nye områder kan vedtages imod parlamentets vilje.