Helene Lund
Mærkesager Realistiske adgangskriterier for de ny ansøgerlande Der skal skabes differentieret adgang. Her og nu et politisk medlemskab, der udelukkende kræver demokratiske procedurer, menneskerettigheder og beskyttelse af mindretal. Derefter en individuel handleplan, der sikrer udvikling i forhold til miljø, sociale systemer, økonomisk stabilitet osv.
EU's rolle som freds- og stabilitetsskabende faktor. Det gælder hele Europa såvel som globalt. EU skal stille krav til WTO m.h.p. grøn omstilling, åbning for Central- og Østeuropæiske såvel som 3. verdens-markeder. Derudover er det et EU-ansvar at skabe fred på Balkan såvel som at forhindre yderligere krige i Europa. Det er vigtigt at tænke Rusland ind i en langsigtet stabilitetsplan.
Demokrati og åbenhed i EU har det elendigt. De mange komitéer skal lukkes op. Sammensætningen og kommissorierne skal på internettet. Ministerrådet skal offentliggøre beslutninger og stemmeafgivelser. I det hele taget skal stemplet "Fortroligt" smides væk og erstattes med "Lægges på internettet".
Baggrund Lektor, cand.mag, gymnasielærer i engelsk og fransk
Medlem af SF siden 1982. Byrådsmedlem i Farum siden 1986.
Medlem af KLs Bestyrelse 1990-94 og fra 1998.
Født den 29. august 1950 i København.
Helene Lunds hjemmeside SFs hjemmeside
|