Når man hører en professor udtale sig i medierne, så er det ofte i nøgterne vendinger blottet for enhver form for følelse.
Men da Detektor får Frederik Waage i røret tirsdag eftermiddag, er det en efter eget udsagn "frustreret" juraprofessor i den anden ende.
Waage er oprørt over, at der ifølge ham er opstået en så bred misforståelse, at det går ud over den demokratiske debat forud for folkeafstemningen 1. juni.
Misforståelsen handler om den frygtede EU-hær og kontrollen over danske soldater i et EU-forsvarssamarbejde.
- Det er frustrerende og lidt bekymrende, at en helt basal ting som det, at Folketinget bevarer kontrollen fuldstændig over de danske soldater - også efter en afstemning - ikke er sunket ind, siger han.
Waage er professor med speciale i statsret på Syddansk Universitet, og de seneste uger har han været særdeles aktiv i debatten om forsvarsforbeholdet.
Efter at være gået i rette med Morten Messerschmidts (DF) skrækscenarie om en EU-hær i et interview med Detektor har Frederik Waage deltaget i flere tv- og radioprogrammer om samme emne.
Han er nu endt med at være godt og grundigt frustreret, fordi han "bliver ved med at få spørgsmål" fra journalister om, hvad et ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet kan føre til. Samtidig ser han, at fejlagtige opfattelser af det florerer på sociale medier. Og derfor ringer Frederik Waage selv Detektor op igen sent tirsdag eftermiddag.
- Jeg kan ikke forstå, at det bliver ved med at være uklart, siger han.
Egentlig burde det ikke være så svært at forstå, mener Waage.
Der står i Grundloven, at hvis danske soldater skal sendes ud i verden for at "anvende militære magtmidler" mod en anden stat, så skal det først forbi Folketinget, hvor et flertal af medlemmerne skal stemme for.
Sådan vil det stadig være, hvis Danmark bliver en del af forsvarssamarbejdet i EU.
- Også efter folkeafstemningen vil man bryde Grundloven, hvis man sender danske soldater på forskellige EU-missioner uden Folketingets samtykke, siger Waage.
Ingen glidebane
Juridisk er der ifølge ham en klar grænse for, hvor langt et forsvarssamarbejde i EU kan udvikle sig, hvis vi tilslutter os, før vi igen ville skulle have en folkeafstemning i Danmark.
Derfor gik Frederik Waage i rette med Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, der i et interview med Detektor forklarede, hvad det konkret er, han frygter, EU's forsvarssamarbejde kan udvikle sig til:
- Kan man forestille sig et scenarie, hvor EU laver en stående hær - et stående forsvar - som Danmark sender ind til, og som så permanent er udstationeret i Bruxelles, eller hvor det nu måtte være? Og at man har en EU-kommando, der har fået mandat til at gøre, hvad de vil. Og gør hvad de vil. Det kan man nok godt på sigt forestille sig, sagde Morten Messerschmidt.
Det afviste Waage og fire andre eksperter. Og nu føler Frederik Waage et behov for at slå helt fast, at Grundloven udgør en tydelig bagstopper for, hvor vide beføjelser EU kan få.
- Det her kan ikke blive en glidebane, fordi hvis det skulle blive det, så ville det kræve en ny folkeafstemning eller fem- sjettedele flertal i Folketinget, siger Waage.
Artiklen fortsætter efter faktaboksen.
Forklaringen bunder i et begreb, som professoren vender tilbage til igen og igen, som skulle han banke det ind i hovedet på en studerende - "suverænitetsoverladelse".
Hvis EU skulle have mulighed for at udsende danske soldater, så ville det kræve, at der blev overladt suverænitet til EU, som det hedder i jura-termer. Det betyder, at EU skulle få lov til at gøre det, som i dag er Folketingets opgave - nemlig at udsende soldater.
Hvis vi skal overlade suverænitet til EU, så kræver det en folkeafstemning - eller at fem- sjettedele af Folketinget stemmer for. Men den folkeafstemning, vi har nu, handler ikke om at overlade beføjelser til EU, fordi forsvarssamarbejdet er mellemstatsligt. Det betyder, at der ikke kan vedtages bindende beslutninger af EU på det område.
- Der sker ingen suverænitetsoverladelse med den her folkeafstemning, gentager Waage.
Afskaffelse af vetoret ændrer ikke noget
Samtidig har der været diskussioner om, hvorvidt beslutninger på forsvarsområdet i EU i fremtiden vil kunne træffes med flertalsafgørelser - modsat i dag, hvor alle landene har vetoret - uden at det ville kræve en ny folkeafstemning i Danmark.
Waage slår fast, at uanset om vetoretten på et tidspunkt blev fjernet på forsvarsområdet, så ville man ikke kunne rokke ved, at det er Folketinget, der skal beslutte, om danske soldater skal med på konkrete missioner. Det vil kræve endnu en folkeafstemning, eller at fem- sjettedele flertal i Folketinget vil stemme det igennem.
Waage understreger, at det naturligvis er "fuldt berettiget" at have en politisk diskussion om, hvorvidt man synes, det er en god eller dårlig idé at tilslutte sig EU's forsvarssamarbejde.
- Jeg er bare bekymret for og synes, det er frustrerende, hvis diskussioner om et eventuelt fremtidsscenarie for EU spærrer for det, som er grundpræmissen for den her afstemning - nemlig, at man ikke afgiver suverænitet.
Grundloven er bagstopper
Waage er en af de eksperter, der har udtalt sig mest i medierne om emnet - blandt andet i Deadline, hvor han i forrige uge var i debat med Morten Messerschmidt.
Du har selv deltaget i diskussionerne - meget flittigt endda. Bærer du selv en del af skylden for den her forvirring?
- Det er da beklageligt, hvis mine diskussioner med blandt andet Morten Messerschmidt skulle betyde, at man ikke kan se skoven for bare træer. Og derfor synes jeg, det er meget væsentligt at fastholde, at vores grundlov simpelthen forhindrer, at man sætter Folketinget ud af kraft.
Selvom Waage argumenterer ud fra sin viden om det juridiske, blander han sig også i en politisk debat, der er højspændt med under to uger til folkeafstemning. Men netop fordi danskerne snart skal til stemmeurnerne, er det vigtigt, at der er styr på fakta i debatten, mener Waage, der er fuldt bevidst om, at han som professor skal være "meget varsom", når han blander sig.
- Lige netop på det her punkt, synes jeg, det er fair nok, at juristerne siger, hvad er det for nogle linjer, der ligger i Grundloven.
- Og så kan man politisk tage en diskussion af, om det er en god idé at afskaffe et forsvarsforbehold eller ej, for det er ene og alene en politisk beslutning.