Flere gange har social- og ældreminister Astrid Krag (S) sagt og skrevet, at Danmark skal hjælpe udsatte grønlandske børn.
- Vi skylder Grønlands udsatte børn at skabe rigtige forandringer, sagde hun i 2019.
Når hun har besøgt Grønland, har hun talt om det fælles ansvar for at sikre, at færre børn oplever svigt, vold og overgreb.
Men to gange er socialminister Astrid Krag (S) i år blevet gjort opmærksom på, at underretningspligten ikke gælder på tværs af rigsfællesskabet.
Begge gange har ministeriet svaret, at socialområdet er Grønlands eget ansvar.
Det viser en aktindsigt, Detektor har fået i form af breve mellem ministeriet og advokat Jonas Christoffersen. Han kontaktede ministeriet på vegne af organisatione Tuba, der rådgiver unge fra hjem med alkohol- og stofmisbrug.
Til Detektor siger alle partier nu, at landene skal gå i dialog om reglerne.
Socialministeren skriver i en mail til Detektor, at hun nu vil “række ud” til sin grønlandske ministerkollega “for at høre hendes perspektiver på spørgsmålet, og om der er noget, vi kan gøre i fællesskab”.
Astrid Krag stiller ikke op til et interview. Hun har ikke svaret på, hvorfor hun først nu reagerer på advokatens henvendelse fra maj 2021.
“Klart hul” i loven
Det var organisationen Tuba, som blev opmærksom på den manglende underretningspligt, fordi en grønlandsk ung kom i deres rådgivning.
Den unges historie gjorde Tuba bekymret for en mindreårig søskende i Grønland. Derfor ville Tuba underrette de grønlandske sociale myndigheder.
Men uden pligt til at underrette blev Tuba i tvivl om, hvorvidt de måtte bryde tavshedspligten over for den unge. Derfor kontaktede advokat Jonas Christoffersen i maj 2021 ministeriet for at gøre dem opmærksom på "muligt hul i lovgivningen".
Læs selv brevene fra Detektors aktindsigt
Men ministeriet svarede, at sådan er reglerne. Serviceloven, som giver underretningspligt til fagfolk og andre, gælder ikke for Grønland.
Det fik Jonas Christoffersen til igen at skrive til ministeren - denne gang mere direkte.
- Jeg tillader mig at tvivle på, om svaret er korrekt, skrev han i august 2021.
- Men hvis svaret er rigtigt, så er der et klart hul i lovgivningen, og dette hul bør lukkes af hensyn til børn i rigsfællesskabet.
Jonas Christoffersen mener, det ville være “stærkt kritisabelt,” hvis Tuba ikke underrettede.
- For så kommer barnets tarv til at vige for det, jeg opfatter som et hul i lovgivningen. Det kan simpelthen ikke være meningen, siger Jonas Christoffersen.
I den konkrete sag besluttede Tuba ikke at underrette myndighederne, da de vurderede, at de havde misforstået den unge. Tubas direktør Henrik Appel kritiserer, at området "er en gråzone".
- Det her bør være klokkeklart: Hvis du skal lave en underretning, må du godt, siger Henrik Appel.
Grønlands ansvar
Ved udgangen af september svarede social- og ældreminister Astrid Krag, at hun var “helt enig i, at børn og unge i hele rigsfællesskabet skal have en tryg og sikker barndom og opvækst”.
“Men,” tilføjede hun, området er Grønland og Færøernes eget ansvar.
- De danske myndigheder kan derfor ikke fastsætte regler i Grønland eller på Færøerne på socialområdet.
Detektor har spurgt socialministeren Astrid Krag, hvorfor hun ikke tidligere er gået i dialog med Grønland. Det har hun ikke svaret på.
Samarbejdet med de grønlandske kolleger er ellers, et af hendes "vigtigste samarbejder," har hun skrevet på Facebook.
I 2019 afsatte regeringen med et bredt flertal 80 millioner kroner til socialområdet i Grønland. I 2020 kom en dansk-grønlandsk arbejdsgruppe med 16 officielle anbefalinger til at forbedre socialområdet.
Kritik fra ordførere
Alle partier på Christiansborg er enige om, at regeringen burde gå i dialog med det grønlandske selvstyre og få kigget på reglerne. Det siger de til Detektor.
- Jeg undrer mig da meget, for socialministeren plejer at slå på tromme for, at barnets tarv er det vigtigste. Men det kan tilsyneladende gradbøjes, siger DF’s socialordfører, Karina Adsbøl.
- De regler skal bare ændres, siger Nye Borgerliges Mette Thiesen.
Alle ordførerne har set Detektors aktindsigt i brevene. Også Venstre retter kritik af ministeren.
- Det her er ikke noget, man kan kaste til hjørne og sige: Det er ikke mit problem. Det synes jeg ministeren gør med den måde, hun udtaler sig, siger Venstres socialordfører Marlene Ambo-Rasmussen.
Radikale Venstre og Enhedslisten mener også, at ministeren skal gå i dialog med Grønland. Enhedslistens Pernille Skipper kalder reglerne “helt på månen”.
Det er fem måneder siden, at ministeriet blev gjort opmærksom på problematikken.
- Det er jo dybt beklageligt, for det er tid, de lever i en familie med særlige udfordringer, siger socialordfører for Radikale Venstre, Christina Thorholm.
“Tage det meget ilde op”
Som det eneste parti, siger SF’s grønlandsordfører Karsten Hønge, at han vidste, at lovgivningen var sådan. Senere tilføjer han, at han “troede,” han vidste det, og at det i hvert fald ikke kommer bag på ham, fordi socialområdet er Grønlands ansvar.
- Jeg er rigtig glad for, at vi nu ser frem til forhåbentlig at få lavet en aftale med Grønland, hvor vi kan tage hånd om de sårbare børn.
Karsten Hønge kritiserer reglerne, men siger til Detektor, at initiativet skal komme fra Grønland.
- Jeg har oplevet grønlandske politikere tage det meget ilde op, hvis vi blander os for meget fra dansk side.
Karsten Hønge gentager flere gange, at “initiativretten” ligger hos Grønland. Fire gange spørger Detektor, om SF burde have gjort enten danske eller grønlandske kolleger opmærksomme på problematikken.
Men det vil Karsten Hønge ikke svare på.
- Vores tos udgangspunkter er tydeligvis forskelligt. Jeg er meget optaget af de sårbare grønlandske børn, siger Karsten Hønge til Detektors journalist.
Til sidst i interviewet siger Karsten Hønge, at det er “muligt, at det var en pointe,” at SF skulle have rejst problematikken selv. I en opfølgende samtale siger Karsten Hønge (SF), at det "er indlysende, at vi skulle have gjort det".
Grønland vil gerne i dialog
Den grønlandske Naalakkersuisoq, der er ansvarlig for området børn, unge og familie, siger til Detektor, at hun synes reglerne er “et problem”.
- Det er mig meget magtpåliggende, at vi sætter os sammen og taler om der, hvor der er hul i loven, siger Paneeraq Olsen.
Den danske minister blev gjort opmærksom på det her i maj. Er det godt nok, at hun ikke har rakt ud og gjort jer opmærksomme på det?
- Jeg skal ikke sige, hvad Astrid skal gøre. Men jeg vil meget gerne i dialog med hende.
- Det havde været godt, hvis hun allerede i maj måned havde taget kontakt. Så havde vi handlet på det. Men det gør vi så nu, siger Paneeraq Olsen fra partiet Naleraaq.
Naalakkersuisoq Paneeraq Olsen afviser, at hun ville tage det “ilde op,” hvis Karsten Hønge eller andre danske politikere gjorde hende opmærksom på reglerne.
- Det vil jeg slet slet ikke tage ilde op. Jeg vil tage imod det med taknemmelighed, at I har gjort os opmærksomme på noget, vi ikke har været opmærksomme på.
Naalakkersuisoq Paneeraq Olsen vil meget gerne drøfte reglerne med socialminister Astrid Krag.
Socialminister Astrid Krag skriver i en mail til Detektor, at “børn og unge i hele rigsfællesskabet har ret til en tryg og sikker barndom og opvækst”.
Da Detektor spørger, om det gør indtryk på ministeren, at ordførerne mener, hun bør gå i dialog, svarer hun, at “altid” gør intryk, “hvad socialordførerne mener”. Astrid Krag gentager, at hun nu vil gå i dialog med sin grønlandske kollega.
Artiklen er opdateret med ny kommentar fra Karsten Hønge, der nu siger, at "det er indlysende," at partiet burde have gjort nogen opmærksom på problematikken.