Plug-in-hybridbilen er en overgangsteknologi fra sorte fossilbiler til grønne elbiler.
Det har regeringen og nu tidligere skatteminister Morten Bødskov (S) fremhævet gang på gang som argument for at give milliardrabatter til hybridbilerne.
- For mange af dem, der køber en plug-in-bil, der er alternativet ikke en elbil. Der vil alternativet mange steder være enten en benzin- eller dieselbil, sagde han den 27. januar til TV-avisen.
Detektor har bedt om dokumentation for påstanden om, at de nye ejere af plug-in-hybridbiler ville have købt en benzin- eller dieselbiler, hvis det ikke var for klimarabatten.
Som svar har skatteordfører Troels Ravn (S) fremsendt en en pressemeddelelse fra De Danske Bilimportører, som han har fået af Skatteministeriet.
Her står der, at kun 11 procent af bilkøberne ville have valgt en elbil som et alternativ til deres nye plug-in-hybridbil.
Tallet har De Danske Bilimportører trukket fra en undersøgelse, som Megafon har lavet for dem.
Men Detektor kan nu fortælle, at tallet kun bygger på 39 svar.
Og ifølge Kresten Roland Johansen, der er lektor i kvantitativ metode på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, gør det konklusionen meget usikker.
- Vi kan strengt taget ikke vide, om det er forkert. Det er bare ikke dokumenteret. Tallet 11 procent er som at stikke en finger op i luften, siger han til Detektor.
Detektor måtte ikke se undersøgelse
Detektor bad indledningsvist De Danske Bilimportører om at få tilsendt undersøgelsen bag de 11 procent.
Men den ville de ikke udlevere.
I stedet fandt Detektor undersøgelsen i en aktindsigt fra Transportministeriet.
Og her fremgår det, at der i alt var 1.574 respondenter, hvoraf 518 har købt bil inden for de seneste to år.
39 af dem har købt en plug-in-hybrid.
Pressemeddelelsen bygger på ét ud af 12 spørgsmål, som lyder:
- Hvis du/I IKKE havde anskaffet den plug-in hybrid bil, du/I senest har anskaffet, hvilken type bil, tror du så du/I havde valgt?
Her svarer fire ud af de 39, at de havde valgt en elbil, hvis ikke de havde købt en plug-in-hybrid.
Men ifølge Kresten Roland Johansen er det svært at konkludere noget på baggrund af så få respondenter.
- Det er jo helt fint, at man i undersøgelsen indsamler svar fra godt 500 nylige bilejere. Og vægter svarene. Det er alt sammen helt i orden. Men delmængden af plug-in-hybridejere er så lille, at det nærmest ikke giver mening at lave særskilte analyser på, siger han til Detektor.
S-ordfører henviser til egen fornuft
Da Detektor interviewer Troels Ravn (S) om tallene, afviser han, at der er problemer med at bruge konklusionen som dokumentation.
- Det er ikke useriøst. Min fornuft, og også min viden om de mennesker, der har en plug-in-hybridbil, understøtter det her udsagn fra Bilimportørerne. Og jeg betragter ikke bilbranchen som værende useriøs. Altså… Det er seriøs kommunikation, der kommer fra den kant.
Skatteministeriet forsvarer brugen af undersøgelsen ved at skrive, at det flugter med en positiv udvikling i salgstal for plug-in-hybridbiler i forhold til fossilbiler, og at “den udvikling kan man også spore i undersøgelsen fra De Dansk Bilimportører.”
Ministeren anerkender dog, at der mangler viden om, hvorvidt plug-in-hybridbilen bliver brugt som overgangsteknologi.
- Der er ingen tvivl om, at vi mangler mere viden generelt på området, og derfor har Skatteministeriet sat gang i en stor undersøgelse sammen med Danmarks Statistik, som ventes i løbet af foråret, lyder det i en mail fra ministeriet.
Megafon: 39 er for lidt
Megafon siger til Detektor, at de generelt ikke vil anbefale, at man går ud og konkluderer noget, når der er under 50 respondenter.
Derfor er Casper Ottar Jensen, leder for Megafons kvantitative afdeling, heller ikke helt tilfreds med udmeldingen fra De Danske Bilimportører.
- Det er et meget lille respondenttal at konkludere præcist på. Vi ved, at tallet vil ligge mellem én og 21 procent. Så man kan ikke gå ud og konkludere, at det er præcis 11 procent, som de har gjort i pressemeddelelse.
Han tilføjer, at det ud fra en normalfordelingsbetragtning er mere sandsynligt, at det rigtige tal ligger tættere på 11 procent, end på én eller 21 procent.
Ifølge Casper Ottar Jensen er der tale om dårlig kommunikation.
- Det ville give mening rent pressemæssigt, hvis de fik lavet en større undersøgelse, hvis de vil konkludere noget på præcist det, siger han til Detektor.
Derfor burde De Danske Bilimportører ifølge ham have skrevet, at der kun er tale om 39 respondenter, og at usikkerheden dermed er stor.
Til Detektor oplyser Ottar Jensen desuden, at han har rettet henvendelse til Mads Rørvig og De Danske Bilimportører og anbefalet dem at deklarere tallet.
Anerkender fejl
Da Detektor henvender sig til De Danske Bilimportører fremsender de en tabel, hvoraf det ikke fremgår, at der er tale om 39 respondenter.
Da Detektor efterfølgende spørger, om de har klippet det ud, svarer administrerende direktør Mads Rørvig ikke direkte.
- Som et led i at behandle statistiske data til brug for formidling, er det helt normalt at fjerne det faktiske antal respondenter og benytte procentsats, som for eksempel også gør sig gældende, når medier laver meningsmålinger, lyder svaret.
Mads Rørvig oplyser nu, at de vil rette op på det, han kalder “en fejl”.
- Vores nyhed fra 13. september 2021 er ikke tilstrækkelig robust ift. det statistiske grundlag. Nyheden burde derudover have indeholdt et afsnit om metode og statistisk usikkerhed – særligt når N (antal respondenter, red.) i den ene del af nyheden er under 50, lyder det fra direktøren.
- Vi går nu i værkstedet for at rette op på fejlen, så der er tilstrækkelig robusthed bag vores analyser, siger Mads Rørvig.