Står det til SF, skal der fra 2027 ikke "optræde nogen danske arter på den såkaldte rødliste over truede dyre- og plantearter" - medmindre de er truet af klimakrisen.
Det kunne man læse i Information tidligere på året.
SF har siden hen blødt op på tidsfristen, som stammer fra et fire år gammelt beslutningsforslag.
Men uanset tidshorisonten er det "overhovedet ikke realistisk" at redde samtlige af de knap 2.000 truede dyre- og plantearter, som i dag findes på den danske rødliste.
Det siger flere eksperter til Detektor.
Hvad siger SF?
- Vi taler meget om en klimakrise, men vi står også midt i en biodiversitetskrise, som er lige så alvorlig, sagde SF's formand Pia Olsen Dyhr til Information i slutningen af januar.
Med klimaloven som skabelon vil SF derfor binde Danmark juridisk til en række mål for biodiversiteten. Blandt andet skal ingen dyr eller planter længere optræde på rødlisten over truede arter.
Kravet stammer oprindeligt fra et beslutningsforslag, som SF fremsatte tilbage i maj 2016.
- Der optræder ingen arter på den danske rødliste over truede dyre- og plantearter i 2027 ud over de arter, som er på vej til at uddø på grund af klimaforandringer, lyder et af punkterne i forslaget, som man også finder et link til på SF's hjemmeside.
Samme tidsfrist kunne man læse om i Information i slutningen af januar.
Efter Detektors henvendelse har SF dog understreget, at partiet ikke længere mener, at målet skal indfries i 2027. SF har endnu ikke besluttet sig for en ny tidsfrist.
Hvad har Detektor fundet ud af?
Uanset tidshorisonten er forskerne dog ikke i tvivl: SF's forslag kan ikke lade sig gøre.
- Det er overhovedet ikke realistisk. Selv i urørte områder i Amazonas vil der være arter, der uddør, siger Inger Kappel Schmidt, som er professor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.
Morten D. D. Hansen har samme vurdering. Han er biolog og museumsinspektør på Naturhistorisk Museum Aarhus.
- Jeg kommer fra et statsanerkendt naturhistorisk museum, og jeg vil udstede en statsgaranti for, at det ikke vil kunne ske. Du kan ikke lave en politisk beslutning over naturen på den måde. Du kan ikke gøre vold på naturkræfterne, siger han.
Rasmus Ejrnæs tror heller ikke på SF's forslag. Han er seniorforsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet og har været med til at udforme den seneste rødliste.
- Selv hvis Danmark havde intakt natur, ville der stadig være arter på rødlisten. Der kunne være en sjælden art, som kun levede på Møns Klint, som kunne uddø ved et uheldigt skred, siger han.
SF har dog et forbehold i deres forslag. De skriver nemlig, at de arter, der er truet på grund af klimaforandringer, godt må optræde på rødlisten.
Det er imidlertid ikke mange arter, det drejer sig om. Det forklarer Morten D.D. Hansen fra Naturhistorisk Museum Aarhus.
- Når vi, der arbejder med det her, peger på, hvad der er årsagen til tilbagegangen, så tror jeg ikke, at vi har peget på klimaforandringerne for mere end en eller to arter. Vi kan ikke pege på en eneste art, der er uddød på grund af klimaforandringer, siger han.
Rasmus Ejrnæs fra Aarhus Universitet er enig i, at det drejer sig om ganske få arter, hvor klimaforandringerne er årsagen til, at de er truet ifølge rødlisten.
I SF's forslag står der desuden, at der skal lægges planer for "alle grupper af arter".
Det kan dog ende med at være mere til skade end til gavn, forklarer Inger Kappel Schmidt fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.
- Naturen er dynamisk. I det øjeblik man laver artsbeskyttelse, kan det betyde, at det bliver værre for nogle andre, siger hun.
Hvad siger SF til kritikken?
Detektor har spurgt SF's naturordfører, Anne Valentina Berthelsen, hvad hun siger til, at eksperterne kalder partiets forslag urealistisk.
- Det er jo klart, at vi har sat barren højt. Vi har lavet en ambition, som vi skal arbejde efter, og vi bliver nødt til at have sådan en konkret ambition, siger hun.
Hvorfor have en ambition, der er urealistisk?
- Vi bliver nødt til at have et ambitiøst niveau, som vi arbejder efter. Hvordan det præcis skal se ud i måltal, skal vi have en dialog med eksperterne om. Det er derfor, vi ikke har fremsat beslutningsforslaget [fra 2016, red.], som det var dengang.
Det er de her knap 2.000 arter, som ikke længere må være på rødlisten. Det er vel jeres mål?
- På sigt er vores mål, at der ikke skal være nogen arter på rødlisten.
Morten D. D. Hansen, som er museumsinspektør på Naturhistorisk Museum i Aarhus, siger, at han vil "udstede en statsgaranti for, at det ikke vil kunne ske". Kan du udstede en garanti for, at det her kan lade sig gøre?
- Jeg kan udstede en garanti for, at vi bliver nødt til at have et ambitiøst mål, som vi forholder os til. Vi kan også godt have en proces nu, hvor vi har en forhandling med både regeringen og relevante eksperter om, hvordan de konkrete mål skal se ud.
Der er jo forskel på et ambitiøst mål og et realistisk mål.
- Vi har sat barren højt, og det kommer vi til at gøre igen i samarbejde med eksperterne.
Tror du selv, at der på et tidspunkt ikke er nogen af de her cirka 2.000 dyre- og plantearter på rødlisten?
- Jeg tror på, at hvis ikke vi sætter den konkrete målsætning, så kommer der ikke til at ske noget. Jeg tror, at der altid vil være arter, som på den ene eller anden måde er truet. Også på grund af klimaforandringerne eller på grund af ting, som ikke har noget med menneskeskabte forhold at gøre.
Så du tror ikke på, at I kan fjerne næsten 2.000 arter fra rødlisten?
- Jeg tror på, at vi bliver nødt til at sætte et konkret mål om at gøre noget ved det her.
Tror du på, at på et tidspunkt vil de her cirka 2.000 arter være væk fra rødlisten. Ja eller nej?
- Jeg tror på, at vi bliver nødt til at stoppe tilbagegangen af arter.
Det er jeg med på. Men du tror ikke selv på, at I kan fjerne de her cirka 2.000 arter fra rødlisten?
- Der vil altid være arter, som er truet på den ene eller anden måde, men vi skal arbejde for at få stoppet tilbagegangen så hurtigt som muligt. Det kræver nogle klare, konkrete mål.