Træerne vokser ikke ind i himlen, når København fra næste år vil kompensere for den CO2, kommunens flyrejser sender ud i atmosfæren. Politikerne har nemlig valgt en model, som ifølge kommunen selv “kun i meget begrænset omfang” kan kompensere for udslippet.
– Det er ikke en 1:1-kompensation, erkender Jakob Næsager fra Konservative, som står bag forslaget. Se hele interviewet med ham nederst i artiklen.
Hvad vil Københavns Kommune gøre?
Et politisk flertal besluttede den 28. februar i år efter længere tids diskussion, at de fremover vil kompensere for den CO2, som kommunens flyrejser udleder. I 2017 løb det op i samlet 442 ton CO2.
Efter forslag fra Konservative skal kompensationen ske ved “at plante træer i Københavns Kommune”. Forslaget blev støttet af et flertal bestående af Alternativet, Enhedslisten, Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative.
– Så er der sammenhæng mellem, hvor CO2’en bliver skabt, og hvor reduktionen så sker, forklarede Konservatives Jakob Næsager inden da til Politiken.
Det har vi fundet ud af
Det politiske flertal i København har valgt en model, som betyder, at der kun er penge til at plante omkring 215 træer om året. Det afslører et notat, som kommunen selv har udarbejdet. Konservatives Jakob Næsager henviser dog til andre beregninger, som ifølge ham viser, at man kan få et par tusind træer for beløbet.
Uanset hvad skal der dog – ifølge notatet fra kommunen – plantes 153.000 træer allerede nu for at opnå den ønskede klimaeffekt. Det svarer til et areal på størrelse med to tredjedele af Fælledparken og vil koste ca. 40 millioner kroner i anlæg og samlet set lige omkring én million kroner hvert år de næste 70 år.
– Byskoven skal etableres på én gang og kan ikke rejses løbende, fordi de 40 hektar kompenserer for den årlige udledning på 442 tons CO2, skriver Økonomiforvaltningen.
Alligevel har det politiske flertal stemt for Konservatives forslag, som betyder, at man kun vil bruge omkring 55.000 kroner om året på at plante træer i kommunen. Den store forskel skyldes, at kommunen tager udgangspunkt i det beløb, som det vil koste at købe klimakompensation hos den tyske organisation Atmosfair, som investerer i vedvarende energi. Her vil 442 ton CO2 koste ca. 55.000 kroner.
Det vedtagne forslag betyder således, at “beløbet i stedet anvendes til at plante træer i Københavns Kommune”. Og det svarer altså ifølge notatet til 215 træer, som kan opsuge 621,1 kg CO2 årligt – eller ca. 700 gange mindre end udledningen på 442 ton.
– Plantning af 215 træer i København vil dog kun i meget begrænset omfang CO2-kompensere udslippet fra kommunens flyrejser, konkluderer forvaltningen selv i notatet.
Det er Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i Det Økologiske Råd, enig med forvaltningen i.
– De 215 træer i København er selvfølgelig et helt fint initiativ. Men i forhold til at klimakompensere kommunens flyrejser, så er det altså ikke noget, der batter på nogen som helst måde. Det vil kun kompensere omkring 0,1 procent af den CO2, som flyrejserne har udledt. Og derved løber man altså fra 99,9 procent af forureningen, siger han til Detektor.
Heller ikke Torben Chrintz, videnskabelig rådgiver hos den grønne tænketank CONCITO, mener, at Københavns Kommune kan kompensere for deres CO2-udledning med den model, de har lagt sig fast på.
– De kan ikke kompensere for 442 ton med 55.000 kroner i Danmark. Det kan de i udlandet, men ikke i Danmark, siger han.
Kan København så klimakompensere med træer i byen?
Nej. Kommunen mener selv, den udleder omkring 442 ton CO2 hvert år med sine flyrejser. Det vil kræve mindst 153.000 træer at kompensere for den udledning, men ifølge Økonomiforvaltningen rækker de 55.000 kroner årligt kun til 215 træer.
Kåre Press-Kristensen fra Det Økologiske Råd forstår derfor ikke, hvorfor Københavns Kommune har valgt at plante træer i byen.
– Det her med at klimakompensationen skal ske via træplantning i København er altså en meget forældet tankegang. Global opvarmning er et globalt problem. Det vil sige, at det er ligegyldigt, om træerne står i Sydamerika, eller om de står i København. De optager den samme mængde CO2. Det er bare uendeligt meget billigere at få dem plantet i tredjeverdenslande, siger han.
Hvad siger Jakob Næsager til kritikken?
Er der ikke lidt langt fra de nogle og tusind træer, som du mener, der kan blive plantet, og så til 153.000 træer?
– Jo, men forslaget blev jo netop lavet om undervejs, så det ikke er en kompensation. Pengene bruges i stedet som en form for afgift til at indgå i en træpulje i København.
Så det har ikke noget med at CO2-kompensere at gøre?
– Nej, den kobling valgte vi fra ved at lave det her ændringsforslag.
Det undrer mig bare lidt, for du skriver på Facebook den dag, forslaget bliver vedtaget: "København skal være grøn og CO2-neutral. I aften har vi på Rådhuset stemt om, hvordan kompensationen for kommunale flyrejser skal anvendes. Heldigvis var der flertal for det konservative forslag om, at pengene skal bruges til at plante træer i København". Så her skriver du vel, at det handler om CO2-kompensation?
– Det er ikke en 1:1-kompensation, for det valgte vi jo netop fra ved ikke at sende pengene til den anden side af Jorden.
Men CO2 er et globalt problem, ikke?
– Enig.
Hvis man så kigger på det samlet set, tror du så, klimaet har bedst af, at I planter nogle træer i København og får omkring 0,1 procent CO2-kompensation ud af det – eller at I giver pengene til en tysk klimaorganisation, som kan kompensere 1:1?
– Jeg synes, det er ubetinget bedst, at vi får plantet træer i København. Laver vi et regnskab for, hvor meget CO2 der flyves for, bliver det et meget elitært projekt. Planter vi træer i København og får synliggjort problemet, så bliver det et folkeligt projekt.
Hvordan bliver det et elitært projekt?
– Det er det, når det er et regnskab, hvor den ene forvaltning sidder og diskuterer med den anden fovaltning om, hvordan man gør det op. Det er et spørgsmål om at få plantet tusindvis af træer i København. Det er en folkelig sag.