Danmark er i gang med at lukke ned.
Alt fra skoler og daginstitutioner til kulturtilbud og offentlig transport bliver påvirket i forsøget på at bremse den hurtige smitte med coronavirus.
Og hvis den udvikling kommer bag på dig, er du nok ikke alene. For kun halvanden måned siden var sundhedsmyndighederne nemlig anderledes optimistiske.
- Der er meget lille sandsynlighed for, at ny coronavirus spredes i Danmark, lød vurderingen fra Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, så sent som 28. januar.
Så hvordan endte vi med lukkede skoler, tomme arbejdspladser og aflyste koncerter?
Her er et overblik over udviklingen, der kom bag på alle - også myndighederne.
Januar: 'Meget lille sandsynlighed'
Slå koldt vand i blodet. Coronasmitten kommer sandsynligvis ikke til Danmark.
Nogenlunde sådan lyder budskabet fra Sundhedsstyrelsen i januar efter de første meldinger om spredning af en ny coronavirus i Wuhan-provinsen i Kina.
'Sundhedsstyrelsen vurderer, at der er meget lille sandsynlighed for, at sygdommen kommer til Danmark, men følger situationen nøje', skriver styrelsen første gang på sin hjemmeside den 22. januar.
Ugen efter - den 30. januar - erklærer WHO en global nødsituation.
Det sker, efter man har registreret flere tilfælde af coronasmittede uden for Wuhan-provinsen.
Fra Sundhedsstyrelsen lyder meldingen, at man er 'på forkant med situationen'.
- Vi vurderer fortsat, at faren for, at en smittet person kommer til Danmark, er lav. Men skulle det alligevel ske, er sundhedsvæsenet informeret om sygdommen, og hvorledes den skal håndteres, siger direktør Søren Brostrøm den 30. januar.
Februar: Italiensk smitte øger risiko
Fem dage senere - den 4. februar - opjusterer Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut risikoen for rejserelaterede tilfælde til 'moderat'.
Det sker, efter det europæiske agentur for sygdomsforebyggelse og kontrol har ændret sin risikovurdering fra 'moderat' til 'høj' for rejserelaterede tilfælde af coronasmitte i Europa.
Sundhedstyrelsen og Statens Serum Institut holder dog fast i, at 'sandsynligheden for, at vi i Danmark ser smittespredning fra person-til-person, er lille'.
Først i slutningen af februar sadler Sundhedstyrelsen om og opjusterer risikovurderingen for situationen i Danmark.
Den 25. februar lyder meldingen nu, at 'der er moderat risiko for, at vi i Danmark kommer til at se COVID-19 tilfælde, eventuelt med smittekæder, som det er set i Italien'.
Det sker, efter antallet af coronasmittede stiger markant i flere europæiske lande. Herunder særligt i Italien, som er et populært feriemål for mange danskere.
Styrelsen vurderer dog stadig, at der er 'lav risiko' for udbredt smitte i det danske samfund. Risikoen er også lav for et presset sundhedsvæsen, lyder vurderingen den 25. februar.
To dage senere - den 27. februar - bliver det første tilfælde af COVID-19 bekræftet i Danmark.
Det ændrer ikke ved Sundhedsstyrelsens seneste risikovurdering.
Marts: Risiko for udbredt smitte
Mandag den 2. marts holder Sundhedsstyrelsen et pressemøde i forbindelse med det fjerde tilfælde af coronasmitte i Danmark. For første gang sætter Sundhedsstyrelsen et estimat på, hvilken udbredelse vi kan forvente herhjemme.
Op mod 10-15 procent forventes at blive smittet, lyder det på pressemødet.
Det er også første gang, Sundhedsstyrelsen taler om en egentlig 'epidemi i Danmark'.
- Hvis vi får en epidemi til Danmark, hvilket jeg bestemt ikke kan udelukke, så vil vi få over en halv million smittede danskere, siger Søren Brostrøm på pressemødet.
Herfra går udviklingen stærkt.
Fredag den 6. marts udsender myndighederne nye anbefalinger til større forsamlinger samt nye rejsevejledninger.
Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, opfordrer på et pressemøde alle danskere til at tage coronasmitten alvorligt og holde afstand til hinanden.
- Vi vil forvente at se flere smittede i Danmark, og vi vil også forvente at se smittespredning i det danske samfund, siger han.
Mandag den 9. marts stiger antallet af smittede fra 35 til 90 i Danmark.
Søren Brostrøm siger til flere medier, at der stadig er 'mange tiltag i værktøjskassen', som de danske sundhedsmyndigheder kan bruge for at bremse smitten. For eksempel øget brug af hjemmearbejde og lange weekender.
Tirsdag den 10. marts stiger antallet af smittede i løbet af dagen til 262.
Sundhedsstyrelsen vurderer nu, at 'der vil ske udbredt smittespredning i det danske samfund'. Risikoen for at se smittekæder ligesom i Norditalien er også 'høj', lyder vurderingen.
Onsdag den 11. marts stiger antallet af smittede danskere til 514, og Sundhedsstyrelsen skærper risikovurderingen yderligere.
'Risikoen for, at der vil komme et egentlig smitteudbrud i Danmmark indenfor de kommende uger, vurderes som høj,' skriver styrelsen på sin hjemmeside.
På et pressemøde samme aften annoncerer statsminister Mette Frederiksen et skærpet 'forsigtighedsprincip' og lukker store dele af Danmark ned.
- Hvis mange bliver smittet, kan kapaciteten på intensivafdelingerne ikke følge med. Sundhedspersonalet kan ikke følge med. Ikke kun fordi sygehusene bliver overbelastede af kritisk syge mennesker. Men også fordi en stor del af plejepersonalet selv kan blive syge eller være i karantæne, siger statsministeren.
- Det er præcis den situation, vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at undgå.
I skrivende stund er der 674 smittede danskere ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed.
Detektor har spurgt Sundhedsstyrelsen, om den i lyset af de seneste dages udvikling mener, at de tidlige risikovurderinger var for forsigtige. Sundhedsstyrelsen er endnu ikke vendt tilbage på Detektors henvendelse.
På et pressemøde tidligere i dag sagde direktør Søren Brostrøm dog sådan her:
- Hvis jeg ser tilbage, kan jeg ikke se nogle kæmpestore fejl, og jeg kan i hvert fald ikke se det i forhold til indrejsescreening, sagde han.