Detektor: Er det en myte, at lavere ydelser får flere i job? Nej, siger tre økonomer

Dekan Rasmus Antoft underbyggede sit tweet med et link til et debatindlæg i Altinget, som en forsker fra Aalborg Universitet havde skrevet.

Samme indlæg delte blandt andre næstformanden i Dansk Socialrådgiverforening, Ditte Brøndum, og fagforeningen FOA.

- Endnu engang: Lave ydelser bidrager ikke til højere beskæftigelse, og folk på overførselsindkomst har ikke dårligere arbejdsmoral, skrev Ditte Brøndum, mens beskeden fra FOA lød sådan her:

- Så tager vi den en gang til for prins Knud. Det er en myte, at lavere ydelser øger jobsøgning.

Detektor har talt med tre eksperter i økonomi og arbejdsmarkedsforskning.

Michael Svarer er professor i økonomi ved Aarhus Universitet og økonomisk overvismand. Han var i 2015 med til at gennemgå den eksisterende forskning på området og er derfor ikke i tvivl:

- Der er ret stor grad af evidens for, at hvis man for eksempel sætter ydelsen ned, så er ledighedsperioden også kortere, siger han og bakkes op af Jacob Nielsen Arendt, forskningsleder i Rockwool Fonden.

- Den påstand holder ikke, for der er ganske god evidens for, at lavere ydelser fører til, at flere kommer i job, siger Arendt, som i 2015 gennemgik forskningen for KORA.

Begge henviser til, at forskningen tydeligt viser, at lavere ydelser især får nogle grupper af arbejdsløse hurtigere i job. Det gælder blandt andet dagpengemodtagere og nogle grupper af indvandrere.

Til gengæld understreger de, at effekten af lavere ydelser er størst for de arbejdsløse, der er tæt på arbejdsmarkedet. Mindre eller helt fraværende kan effekten være, når det gælder de svageste arbejdsløse, herunder langtidsledige på kontanthjælp og personer med nedsat arbejdsevne.

Jacob Nielsen Arendt mener derfor også, det er relevant at have øje for de utilsigtede konsekvenser, som lavere ydelser kan have. Det gælder for eksempel børn, der vokser op i fattigdom.

- Faren ved at sige, om det er rigtigt eller forkert, at nedsatte ydelser får flere i job, er, at vi fokuserer lidt entydigt på det udsagn og ikke den bredere diskussion af, om det er en god ide, siger han.

Detektor har også kontaktet Iben Nørup, der står bag det debatindlæg i Altinget, som påstanden stammer fra. Hun er lektor på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet.

I indlægget skriver Nørup rigtigt nok, at der ikke er "skyggen af evidens for, at arbejdsløse faktisk søger flere jobs, når ydelserne reduceres, eller for, at øget søgeintensitet i sig selv øger sandsynligheden for at få et arbejde".

Men Iben Nørup skriver i en mail til Detektor, at indlægget kun handler om konsekvenserne af kontanthjælpsloftet for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere. Hun henviser til, at indlægget er en del af en debatserie om udsatte familier og børnefattigdom.

- Læser man kronikken ude af konteksten og læser den enkelte sætning uden at læse hele kronikken, kan alt selvfølgelig læses mere bombastisk, end det reelt er skrevet, skriver hun til Detektor.

- Havde kronikken ikke været en del af en allerede veldefineret og igangværende debatserie, havde jeg formentlig præciseret udsagnet yderligere.

Detektor har også kontaktet dekan Rasmus Antoft fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet.

Han kalder nu sin udlægning af forskningen for "en stramning":

- I mit tweet skriver jeg, at der ikke er skyggen af evidens for, at arbejdsløse faktisk søger flere jobs, når ydelserne reduceres, eller at øget jobsøgning højner sandsynligheden for beskæftigelse. Her burde der være skrevet langvarigt arbejdsløse. Uden denne præcisering er der tale om en stramning, skriver han i en mail til Detektor.

- Set i bakspejlet lod jeg mig rive med af Altingets noget bombastiske rubrik.

Hos FOA mener formand Mona Striib, at de økonomiske eksperter tager fejl.

- Jeg vil komme med den påstand, at selvom jeg ikke er forsker, har vi et erfaringsgrundlag og en viden om i hvert fald FOA's medlemmer, som er blevet ledige, som viser, at det er ikke lave ydelser, der får folk til at søge job, siger hun til Detektor.

I skriver, at det er en myte, at lavere ydelser øger jobsøgning. Det lyder jo som en helt generel påstand og ikke som en, der drejer sig om en enkelt gruppe?

- Når vi snakker lavere ydelser, er det f.eks. folk på kontanthjælp og folk, der er parkeret på ressourceforløbsydelsen.

Er det ikke en relevant nuance at have med, at det er den gruppe, I taler om, og ikke arbejdsløse generelt?

- Ej, må jeg ikke lige bede om en lille smule professionalisme? I kan gå ind og finde tonsvis i FOA Fagbladet, hvor vi har plads til at skrive mere nuanceret. Vi kan jo ikke i et tweet forklare, at man skal se bort fra den og den gruppe. Alene i FOA har vi 52 forskellige faggrupper, og alle faggrupper har forskellige udfordringer, og vi håndterer det forskelligt.

Vil det sige, at du anerkender, at der er nogle grupper, hvor lave ydelser kan øge jobsøgningen og beskæftigelsen?

- Nej.

Det gør du ikke?

- Nej, det gør jeg ikke. Hele vores system bygger på, at man får en ydelse, hvis man er aktivt jobsøgende. Det er det system, der er med til at motivere til, at man søger job. Og langt de fleste mennesker har i udpræget grad lyst til at forsørge sig selv.

Men det er jo ikke det, vi diskuterer. Vi diskuterer, om det er korrekt, at det er en myte, at lave ydelser ikke øger jobsøgningen.

- Ja, og du får det samme svar. Jeg mener, det er en myte, at lave ydelser øger jobsøgningen.

Også selvom der er forskning, som viser, at for nogle grupper øger det faktisk beskæftigelsen?

- Ja, fordi det er spørgsmålet om, hvordan man har undersøgt det. Det tør jeg godt stille spørgsmålstegn ved.

Mener du stadig, at jeres tweet er retvisende?

- Ja, jeg mener stadig, at vores tweet er retvisende.

Hos Dansk Socialrådgiverforening anerkender næstformand Ditte Brøndum, at lavere ydelser kan have en effekt. Hun mener dog, man bør fokusere mere på de sociale konsekvenser.

- Når jeg skriver lave ydelser, mener jeg kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen. Jeg baserer det på, at Beskæftigelsesministeriets seneste tal var meget lave for, hvor mange der var kommet i arbejde. Samtidig kan vi se, at der er meget store konsekvenser af det.

Kan du forstå, hvis man får det indtryk, når man læser dit opslag, at din påstand gælder arbejdsløse generelt og ikke kun nogle bestemte grupper arbejdsløse?

- Ja, til dels, men hvis man klikker ind i artiklen, kan man jo se, at det er de her grupper, det handler om.

Anerkender du, at det virker for nogle grupper af arbejdsløse at sænke ydelserne?

- Jeg vil ikke benægte fakta om andre grupper af arbejdsløse. Men Rockwool Fonden lavede en undersøgelse i sommer, som viste, at dagpengereformen ikke gjorde så stor en forskel, som man måske havde regnet med.

Men du anerkender, at der er nogle grupper, hvor man kan sige, at det her rent faktisk har en effekt?

- Ja.

Vil du holde fast i, at lave ydelser ikke bidrager til større beskæftigelse, som du skriver i dit tweet?

- Ja, det vil jeg, fordi der er så få, der kommer i beskæftigelse af lave ydelser, men til gengæld har det meget store sociale konsekvenser. Det, synes jeg, er rigtig vigtigt at holde fast i.