Marlene er 45 år, bor i Storkøbenhavn og har arbejdet i sexbranchen i 34 år. I aftes svarede hun på jeres spørgsmål på DR3 og på dr.dk.
Op- og nedture
Marlene startede med at sælge sex som 11-årig, da hun solgte sex til en skolekammerats far. Som 16-årig rejste hun til Tyskland for lave pornofilm, og som 18-årig tjente hun enorme summer som glædespige i Jylland.
Hun er stoppet i branchen af flere omgange, fordi hun er blevet mor, og fordi hun i perioder ikke længere var interesseret i branchen. Hun tror ikke på den ”lykkelige luder”, fordi hun synes, at prostitution er fysisk og psykisk nedslidende arbejde. Hun er dog vendt tilbage igen og igen, siden hun var ung pga. pengene, de fleksible arbejdstider og anerkendelsen fra kunderne. Marlene arbejder i dag som selvstændig og er momsregistreret.
Hun har udgivet selvbiografien ”Isabellice – mit liv som glædespige. Sex- og pornobranchen set indefra.”
Svar på spørgsmål
Onsdag aften medvirkede hun i programmet "Spørg mig om alt" på DR3, hvor hun besvarede seernes spørgsmål. Hun fortsatte her på dr.dk, hvor svarede på yderligere spørgsmål. Du kan se alle hendes spørgsmål i chatten nederst på siden.