BILLEDER Islamkritiske demonstrationer indtog europæiske storbyer

Op mod 8.000 Pegida-tilhængere viste deres utilfredshed med muslimsk indvandring i Dresden.

  • Op mod 8.000 Pegida-tilhængere var i dag på gaden i den tyske by Dresden. Mange plakater udtrykte utilfredshed med kansler Merkels asylpolitik. (Foto: © SEBASTIAN WILLNOW, Scanpix)
  • Pegida-bevægelsen opstod i Tyskland, men har siden spredt sig til andre Europæiske lande. (Foto: © HENDRIK SCHMIDT, Scanpix)
  • I Dresden havde modstandere af Pegida dog også arrangeret moddemonstrationer. Her ses modstanderne af den anti-muslimske bevægelse. (Foto: © HANNIBAL HANSCHKE, Scanpix)
  • I Dublin måtte politiet her skride til anholdelse af en Pegida-demonstrant. De indkaldte demonstrationer over hele Europa gav lejlighed til, at den første irske afdeling af bevægelsen blev stiftet. (Foto: © Clodagh Kilcoyne, Scanpix)
  • Også i Dublin viste folk sin modstand mod Pegida. (Foto: © AIDAN CRAWLEY, Scanpix)
  • I den tjekkiske hovedstad Prag vurderes det, at op mod 5.000 samledes til demonstration mod muslimsk indvandring til Europa. På plakaten står der blandt andet "Stop islam og stop Merkel." Demonstrationen endte i sammenstød med politiet. (Foto: © FILIP SINGER, Scanpix)
  • Den danske afdeling af Pegida-bevægelsen, der nu kalder sig "For Frihed," var også på gaden i København i dag. På banneret står der: "Rapefugees not welcome". Lars Hedegaard, tidligere formand for Trykkefrihedsselskabet, talte blandt andre til dagens Pegida-demonstration. (Foto: © JENS ASTRUP, Scanpix)
  • Som i så mange andre storbyer, fik de anti-muslimske demonstranter heller ikke lov til at stå alene med deres budskab i København. (Foto: © JENS ASTRUP, Scanpix)
1 / 8

Mange tusinder har i dag været på gaden for at demonstrere mod muslimsk indvandring til Europa.

Pegida-bevægelsen, der havde indkaldt til demonstrationerne, blev stiftet i den tyske by Dresden i 2014, og fødebyen kunne da også mønstre adskillige tusinde demonstranter.

Tyske myndighededer skønner, at mellem 15.000 og 20.000 Pegida-tilhængere viste deres modstand mod Merkels asylpolitik i bevægelsens hjemby. Også i Danmark har der i dag været Pegida-demonstrationer med cirka 100 deltagere. Politiet melder, at det grundlæggende forløb fredeligt trods en moddemonstration af tilsvarende størrelse.

Politiet har anholdt fem personer fra den danske moddemonstration.

Se billeder fra de europæiske Pegida-demonstrationer ovenfor.