Kender du en, der har fået foretaget en abort?
Sådan lyder første spørgsmål til et debatmøde om abortlovgivning i den færøske hovedstad Thorshavn.
Størstedelen af de mere end 100 deltagere rækker hånden i vejret. Det gør de, selvom abort i de fleste tilfælde er ulovligt på Færøerne.
Den færøske valgkamp er i fuld gang, og abort er et af valgets helt store emner. Både partierne og vælgerne i landet er uenige om, hvorvidt aborten skal gives fri eller ej.
Til arrangementet er der mødt en bred vifte af både abortmodstandere og -forkæmpere op.
En af dem, der ønsker, at aborten bliver fri, er Barbara Gaardlykke Apol. Hun er medstifter af Fritt Val. En organisation, der kæmper for fri abort.
- Det er en grundlæggende rettighed, at kvinder selv kan bestemme over deres eget liv, siger hun.
I den modsatte lejr er Rebekka Fuglø Poulsen. Hun er næstforkvinde i Pro Vita, som er en organisation, der arbejder for et totalt forbud mod abort.
- Vi tror på, at livet begynder ved befrugtning. Hvert enkelt menneskeliv har en uendelig høj værdi, uanset hvor stort eller småt, det er.
Gør lægerne til moralske dommere
Flere forkæmpere mener, at det ikke længere skal være op til lægerne, at vurdere, om en kvinde har ret til en abort.
Før en færøsk kvinde kan få en abort, skal to uafhængige læger vurdere, om aborten er lovlig eller ej.
Det er for eksempel en lovlig abort, hvis kvindens fysiske eller psykiske helbred er i fare.
Den vurdering sætter lægerne i en ubehagelig position, mener Diana Reynstrind, der er gynækolog på Landssygehuset.
- Det er ikke en rolle jeg er vant til at have som læge. Jeg er ikke psykolog, så jeg føler mig ikke kompetent til at lave vurderingen. Jeg må bare stole på hende. Så det er lidt et spil fra galleriet.
De færøske kvinder ved godt, hvad abortloven indeholder, og derfor er det nødvendigvis ikke den fulde sandhed, der kommer frem, når kvinderne tager til lægen for at få bevilliget en abort, fortæller Barbara Gaardlykke Apol:
- Når kvinderne tager til lægen, har de næsten altid forberedt en historie, der kan få lægerne til at sige ja.
Det kan Diana Reynstrind godt kende. Hun mener, det gør lægerne til en moralsk dommer. Et valg, der kan få store konsekvenser for både kvinden og lægen. For hvis vurderingen ikke falder inden for lovens rammer, så risikerer begge fængselsstraf.
- Det er ikke rimeligt, at vi skal arbejde under de kriterier. Det er meget ubehageligt, siger Diana Reynstrind.
Kristent parti mærker ønske om forandring
Hos Miðflokkurin, der et kristent parti og modstander af fri abort, erkender Rósa Tyril Gaardlykke, at der er et stigende ønske om en lettere adgang til abort.
- Det virker til befolkningens mening er skiftet på Færøerne i de seneste år. Specielt hos yngre kvinder og kvinder, der ikke har båret et barn endnu. Når vi taler om abort som kvinders ret til at bestemme over deres kroppe, så kan det være svært at forstå, at der er mere involveret end din egen krop, siger Rósa Tyril Gaardlykke, der er kandidat for Miðflokkurin.
Men selvom noget tyder på, at vælgerne er på vej i én retning, så er partierne stadig splittede.
For internt i de fleste partier er der ikke en fælles holdning til, om lovgivning skal ændres, strammes eller bevares. Medlemmerne er fritstillet og må derfor stemme efter deres egen overbevisning, når spørgsmålet om abort kommer på bordet.
Det eneste parti med en klar fælles politisk linje er Miðflokkurin. De mener ikke, at aborten skal være fri. Tværtimod kunne lovgivningen godt tåle en stramning.
- Vi vil have en lov, der beskytter alle menneskers ret til liv helt fra starten. Hvis et barn er seks uger gammelt, er det meget småt, men det har et hjerteslag, og hvis vi lader det være, vil det gro til et fuldt udvokset barn. Det er et problem at måle menneskers ret baseret på størrelse og funktioner, siger Rósa Tyril Gaardlykke.
Tør ikke gå til valg på abort
I både det socialdemokratiske parti Javnaðarflokkurin og i Venstres søsterparti Samarbandspartiet er der uenighed blandt medlemmerne om, hvordan abortlovgivningen skal ændres.
- Min personlige holdning er, at loven skal moderniseres. Det er en gammel lov, der umyndiggør kvinden i sådan en grad, at man næsten får sved på panden, hvis man læser den i dag, siger kandidat fra Samarbandspartiet Eyðdis Hartmann Niclasen.
Men en stemme på Eyðdis Hartmann Niclasen er ikke lig med, at abortlovgivningen lempes.
- Jeg tror ikke det der mig, der lægger forslaget frem, medmindre jeg er sikker på, at fløjene kan møde hinanden. Jeg tror, det vil være risikabelt, hvis der ikke er enighed. For i tilfælde af, at sagen falder på gulvet, kan vi ikke fortsætte med at arbejde med den.
De færøske politikere er bevidste om, at abort er et emne, der deler vandene. Derfor går Eyðdis Hartmann Niclasen ikke til valg med fri abort som mærkesag.
- Jeg tror, at vi er sådan delt op, at hvis abort var mit hjertebarn, så var jeg ikke kommet ind.
Selvom mange politikere er bange for at gøre abort til en mærkesag, så håber Barbara Gaardlykke Apol fra Fritt Vall, at valgkampen kan skubbe til udviklingen.
- Vi ønsker selvfølgelig at komme endnu tættere på en fri abort. Så når vælgerne skal i stemmeboksen den 8. december, så kan de også tænke over, hvem der ønsker at give kvinder ret til at bestemme selv.