Vi er på Amager i København.
Året er 2008 og i et lille musikstudie sidder en 28-årig Rasmus Seebach foran computeren.
Foran ham tager en ny sang langsomt form. Han har fundet nogle akkorder, som fungerer godt. Han smider nogle strygere på, og hurtigt finder han et trommebeat, der også ryger ind i musikprogrammet.
Den rå instrumental er på plads, men Rasmus ved, at når man først er ramt af inspirationen, så skal man arbejde hurtigt. Han går ind i vokalboksen og begynder hurtigt at finde på en melodi. Mens han står dér og synger en vrøvletekst ind i mikrofonen, får han pludselig en helt særlig følelse i kroppen.
- Allerede dér har jeg faktisk følelsen af, at det her lyder som et hit. Selv i den spæde start, hvor jeg bare synger melodien med en volapyktekst, som slet ikke giver nogen mening, kan jeg mærke, at jeg bliver rørt og revet med af stemningen. Jeg har nærmest selv lyst til at sidde og tude til det, fortæller Rasmus Seebach.
Nummeret, Rasmus Seebach lige har lavet den allerførste skitse til, er 'Engel'.
Sangen, der bliver hans debutsingle som solist og kickstarter en karriere som én af Danmarks største og mest succesfulde popstjerner nogensinde.
Han ved det bare ikke selv endnu.
Med efternavnet Seebach og en far, der var en af de største danske sangskrivere op gennem 1970’erne og 1980'erne, var det nærmest selvskrevet, at Rasmus og broren Nicolai skulle blive noget ved musikken.
I 1999 prøvede de kræfter med rapmusikken under duonavnet G-Bach. Senere trak brødrene sig fra spotlyset og helligede sig i stedet mixerpulten og musikstudiet, hvor de begyndte at skrive sange for andre artister.
- Min bror og jeg lavede popsange, som vi forsøgte at afsætte til andre sangere, og så håbede man jo, at de fik succes.
Og det var faktisk også planen, at Seebach-brødrenes seneste komposition – den sang, der senere blev til 'Engel' – skulle synges af en anden kunstner.
De havde øje på det udenlandske marked, og derfor indspillede Rasmus en engelsksproget demo med titlen 'The Wedding', som brødrene sendte afsted til forskellige udenlandske pladeselskaber.
Et sted i USA havnede en mail fra de to musikglade brødre så i indbakken hos musikmogulen Clive Davis.
Davis var i 1970'erne direktør for det anerkendte pladeselskab Columbia Records, og han ved om nogen noget om at grave efter guld i musikmulden. Han er manden, der i sin tid skrev kontrakt med stjerner som Bruce Springsteen, Pink Floyd og Westlife – og så var det ham, der opdagede Whitney Houston.
- Vi havde hørt rygter om, at Whitney var på udkig efter nye sange, og vi havde på én eller anden måde fået fat i Clive Davis' mailadresse. Så vi sendte ham en mail og vedhæftede demoen til 'The Wedding', som var den engelske version af 'Engel', fortæller Rasmus Seebach.
Rasmus og Nicolai regnede egentlig ikke med, at de ville få svar. Typer som Clive Davis modtager hundredvis af mails og demoer hver eneste dag, så hvorfor skulle han svare dem?
Men det gjorde han.
- Nicolai ringede til mig en dag og nærmest råbte ind i telefonen: 'Gæt, hvem der fucking lige har ringet?!'. Det var Clive Davis' assistent.
Musikmogulen havde lyttet til 'The Wedding', og han kunne lide, hvad han hørte.
Rasmus og Nicolai havde fået hul igennem. 'The Wedding' var officielt røget i puljen af sange, som Whitney Houston og hendes folk ville overveje til sangerindens kommende album.
- Whitney Houston?! Er du klar over, hvor sindssygt det er at lave et nummer til Whitney Houston? Vi var helt oppe og køre, mindes Rasmus Seebach.
- Det var simpelthen et kæmpe selvtillidsboost at sidde i lille Danmark og være i dialog med nogle af de største kanoner i verden, der siger: 'Det er sgu fedt, det I laver, drenge, bliv ved med det'.
Trods talrige forsøg er det desværre ikke lykkedes Rasmus at finde den gamle demo af 'The Wedding'.
Midt i euforien begyndte tankerne dog at køre rundt i hovedet på de to brødre.
- Vi kunne jo fornemme, at sangen kunne noget særligt, så vi begyndte at overveje, hvad der egentlig var bedst for os. At ligge en pulje af mulige sange til Whitney Houston, som måske aldrig blev til noget… eller måske gøre noget andet?
I mange år havde det været Rasmus, der sang på duoens demoer. Det lød godt, syntes de begge, og Rasmus havde i sit stille sind gået og overvejet, om han mon selv skulle udgive nogle af sangene. Indtil videre var det dog forblevet et tankeeksperiment.
- Min tanke om musik var, at jeg skulle være bagmanden og skulle skrive og producere sangene. Det var aldrig nogensinde meningen, at jeg selv skulle stå på scenen, siger Rasmus Seebach og fortsætter;
- Jeg vidste i kraft af min far, hvad det krævede at stå på scenen, og hvad det kostede at stille sig frem i rampelyset. Pludselig skulle alle have en mening om en. Var jeg egentlig klar på det?
Drengene besluttede sig dog alligevel for at indspille en dansksproget version med Rasmus foran mikrofonen.
- Jeg tænkte nok også lidt: 'Ralle, du er sgu også ved at være gammel, så hvis du skal prøve det her, så er det sgu nu'.
Resultatet blev 'Engel' - en sang om ulykkelig kærlighed og en ekskæreste, der havde sat ar i Rasmus' hjerte.
- Jeg har lagt det bag mig i dag, men dengang var jeg en ung dreng, der oplevede kærligheden på godt og ondt og gik gennem nogle ting, der gjorde lidt ondt. Når vi skrev tekster til andre, blev det tit lidt overfladisk og abstrakt, men her blev det meget konkret, fordi det var på dansk og handlede om mine egne oplevelser, fortæller Seebach.
Sangen lagde de på det hedengangne sociale medie MySpace, hvor nummeret fangede en række pladeselskabers interesse. Kort tid efter sad Rasmus og Nicolai med en pladekontrakt i hænderne.
Gå selv på opdagelse i de forskellige elementer i 'Engel' her:
Men hey... Hvad med Whitney? Tja, hun svarede aldrig.
- Vi hørte faktisk aldrig fra dem, så vi fandt aldrig ud af, hvor tæt den var at komme med på hendes plade. På en eller anden måde kan vi da godt sende hende en tak. Hun var i hvert fald med til at give mig blod på tanden til at prøve selv.
I foråret 2009 udsender Rasmus Seebach officielt 'Engel', hans første soloudspil nogensinde.
- Det var ikke, fordi 'Engel' bare eksploderede fra det ene sekund til det andet, men langsomt fik den lidt opmærksomhed på radioen, og så kunne vi mærke, at nu rullede bolden altså, fortæller han.
- Den tid var så vanvittig fed, fordi det var første gang, vi tænkte: 'Okay, der sker noget magisk her, folk kan virkelig lide det her nummer'.
Og det må man sige, at de kan.
Singlen stryger ind som nummer 11 på den officielle danske hitliste, hvor den over de næster uger langsomt kravler mod førstepladsen. Sangen tilbringer i alt hele 37 uger på hitlisten.
'Engel' når også førstepladsen på 'Boogie-listen' og slutter 2009 som årets fjerdemest solgte og afspillede sang i Danmark.
Senere går nummeret også hen og vinder prisen som 'P3 Lytterhittet' ved prisshowet P3 Guld.
Rasmus Seebach tror, at 'Engel' blev så stort et hit, fordi den ramte et område af poplandskabet, hvor der længe havde været tørke: Den dansksprogede, simple popmusik.
- Der havde været en periode, hvor de fleste store hits var på engelsk, og folk måske syntes, musik på dansk var lidt corny. Men 'Engel' røg ned i et tomrum, hvor folk pludselig gerne ville have dansksproget pop igen. Og så er det jo bare en skide god sang.
Det var dog ikke helt let for Rasmus at træde ud af sangskriverens komfortable skygge og pludselig selv stå midt i spotlyset. Det var sårbart pludselig at blotte sig på den måde.
- Jeg var ret opsat på, at folk skulle kunne lide sangen. Hvis der kom nogle og sagde: 'Hold kæft noget lort', blev jeg jo helt sådan: 'Hvad mener du? Hvorfor kan du ikke lide den? Det er jo mit hjerte, jeg står og krænger ud her', husker Rasmus Seebach tilbage med et grin.
- Jeg var naturligvis også klar over, at jeg ville vække opsigt på grund af mit efternavn. Det gav jo folk nogle forventninger, så på en eller anden måde følte jeg nok, at jeg skulle leve op til min far og hans succes.
Året er nu 2019.
Rasmus Seebach sidder i en lilla veloursofa i Universal Musics danske kontor på Christianshavn i København – kun en seks minutter lang cykeltur fra studiet på Amager, hvor det hele startede for ti år siden.
Der er sket meget siden dengang.
I dag er Rasmus Seebach én af Danmarks ubestridt mest succesfulde popstjerner og kan bryste sig af fem studiealbum, udsolgte koncerter, spandevis af priser og et cv med hits nok til at gøre selv den mest erfarne hitmager forpustet.
- Jeg havde aldrig turdet drømme om, at det kunne blive så stort, som det er blevet, siger Rasmus og tager en tår af sin danskvand, som om han nærmest lige skal sunde sig ved tanken om de seneste ti års succes.
Tag bare gennembrudshittet 'Engel', der i dag er blevet hørt mere end 12 millioner gange på Spotify og alene på DR’s radiokanaler er blevet spillet over 3.000 gange.
Debutalbummet 'Rasmus Seebach', som sangeren udsendte få måneder efter 'Engel', har i dag opnået svimlende 12 platincertificeringer.
Med over 360.000 solgte eksemplarer svarer det til, at samtlige indbyggere i Aarhus, Esbjerg og Middelfart har debutpladen stående på cd-hylden eller liggende i iTunes-biblioteket.
- Jeg er rigtig stolt over, at jeg har kunnet holde den kørende nogenlunde på toppen i ti år. Det, synes jeg, at mit hold og jeg har gjort godt, siger Rasmus Seebach og fortsætter;
- Havde jeg haft et par enkelte hits udover 'Engel' og spillet nogle koncerter, så havde jeg jo også siddet her nu og tænkt: 'Hold kæft, en fed tid' - men at det skulle fortsætte her ti år senere, havde jeg aldrig turdet drømme om.
Tiåret for karrierens begyndelse fejrer Seebach i år med et særligt jubilæumsalbum dedikeret til sangerens fans.
- Jeg har fået så meget kærlighed fra folk gennem tiden, og det vil jeg gerne sige tak for. Så tak for turen - selvom den slet ikke er slut endnu! Jeg er 100 procent frisk på ti år mere, hvis publikum er – og hvis de ikke er, så skal jeg sgu nok skrive nogle flere sange alligevel…
Og hvad med sangen, der startede det hele? Den er Rasmus Seebach endnu ikke blevet træt af.
- Det er klart, at 'Engel' sidder rimelig meget på rygraden efter ti år, men jeg synes stadig, at den kan noget. Jeg nyder stadig at synge den til mine koncerter, fordi jeg kan se, hvor meget den betyder for folk – og så er der jo ikke noget værre end en musiker, som ikke spiller sine største hits, vel?
Credit
Tekst: Christian Ellegaard
Grafik: Solvej Nygaard Gregersen
Kode: Casper Glumsøe Bach, Jesper Winther
Fotos: Nicolas Tobias Følsgaard, Ritzau Scanpix, Universal Music, unsplash.com, Wikimedia Commons, screenshots fra musikvideoen til 'Engel' samt privatfotos.