Er du nysgerrig på, hvordan 2022 kommer til at lyde? Så er K-pop et rigtig godt bud!

Allerede her i 2021 har sydkoreanske bands skudt stribevis af polerede, kalkulerede og knivskarpt producerede sange direkte ind på hitlisterne rundt om i verden.

K-popgruppen BTS er blandt de mest streamede kunstnere overhovedet hos streaming-giganterne Apple Music og Spotify. Og i november vandt gruppen prisen for 'Årets kunster' til American Music Awards – som den første kunstner uden for USA og Europa nogensinde.

Også i Danmark har BTS i år ligget på hitlisten med sangen 'My Universe', som de har udgivet sammen med popstjernerne fra Coldplay.

År for år boomer den sydkoreanske musikindustri øjensynligt mere og mere - og breder sig langt ud over landets grænser.

Samtidig har den succesfulde K-pop-industri dog også fået dybe ridser i lakken med flere historier om selvmord og undertrykte artister.

Men hvad er K-pop egentlig – og hvad er det, den kan? Her får du ti sange, der fortæller om den musik, der lige nu indtager hele verden.

BTS har længe hærget de amerikanske Billboard-hitlister. De har haft fire førstepladser på album-hitlisten i løbet af et år og ni måneder, og det seneste års tid har de ligget nummer et på Hot 100-listen med hele fem forskellige hits.

Første gang, det skete, var med den disko-poppede 'Dynamite'. Du kan lytte til sangen i playeren herover.

Dens lyd adskiller sig en del fra andre BTS-sange og K-pophits, men det er faktisk en væsentlig pointe: K-pop er nemlig ikke en musikgenre som eksempelvis country eller heavy metal. K-pop er mere en måde at gå til musik på.

De koreanske pophits bruger hele værktøjskassen af musikalske virkemidler og skruer energien op på max. Der er heller ingen frygt for at lyde syntetisk. For det ér syntetisk, siger musikforskeren Anders Reuter:

- Tit bruger man enormt meget energi på at producere musik, der skal lyde, som om det ikke er produceret. Men i K-pop dyrker man det.

- Det er så vidunderligt, at de fuldstændig ublu har smidt alle fine fornemmelser og udelukkende fokuserer på outputtet: altså, hvor godt lyder det her? siger Anders Reuter.

Han mener, at K-poppen hører til helt i toppen af den globale musikscene i dag, fordi kunstnerne og deres crew evner at skrue på alle knapper i musikken:

- Man kan lave nogle ting, som man aldrig har hørt før i hele menneskehedens historie. Og de er altså vildt dygtige, siger Anders Reuter om K-poppens producere.

I 2017 sad 13-årige Liv Reckeweg Ørnebjerg på sit værelse i en forstad til København og ventede spændt foran sin skærm. Stemningen på YouTube var nær kogepunktet, nedtællingen var i gang: Lige om lidt ville BTS breake deres nye musikvideo og sangen 'DNA'.

- Jeg kunne ikke koncentrere mig første gang, jeg så den, fordi jeg bare var så spændt og så glad for at kunne høre deres musik og være sådan: "Det sker lige nu," fortæller Liv Reckeweg Ørnebjerg.

Lyt til BTS med 'DNA' i playeren herover.

- Folk skrev i kommentarfeltet. Nogen sad og græd glædestårer, og nogen var bare mega, mega glade. Jeg kan huske, at jeg tænkte på, at over hele verden sad der alle de her mennesker og glædede sig lige så meget som mig. Der gik det op for mig, at jeg var del af noget meget større.

K-popbands har verden over millioner af dedikerede fans, der følger deres idoler intenst hele døgnet– og signalerer med profilbilleder og farvekoder, hvem deres yndlingskunstnere er.

I Sydkorea begyndte K-popbølgen for efterhånden mange år siden, helt præcist den 11. april 1992. Den dag debuterede gruppen Seo Taiji and Boys med sangen 'I Know' i et talentshow, der lancerede nye koreanske bands på tv. Lyt til den herover.

Dommerne vragede den – men 'I Know' blev straks et massivt hit i Sydkorea. Siden Korea-krigen i 1950'erne havde landet været under massiv indflydelse af amerikansk kultur – men Seo Taiji var en af de første, der tog den nye amerikanske musik til sig og brugte den til at skabe sit eget udtryk - på sit eget sprog.

Men siden 1992 er det ikke ligefrem "gør-det-selv"-filosofien, K-pop er blevet kendt for. Stort set alle K-popartister bliver i dag skabt af et underholdningsfirma. Her melder unge helt ned til 12-13 år sig til benhård træning i performance, sang og dans.

Ud på den anden side kommer en stribe af popsensationer: solister og grupper, hvor hvert medlem er udvalgt som sanger, danser eller rapper. Og hvor alt fra musik til kropsvægt er tilpasset det, som investorerne satser på, de kan sælge.

Liv Reckeweg Ørnebjerg er selv kritisk over for de hårde vilkår, der nogle gange nedbryder artisterne psykisk. Men selve ideen om træning kan også være en fordel for de kommende popstjerner, mener hun:

- Jeg har det fint med, at de har en træningsperiode. Det betyder jo, at de bliver undervist i, hvordan de kan blive dygtigere til det, de er i gang med.

Hittet 'History' blev et af boybandet Exo-K's første hits i 2012.

Du kender den måske ikke - men bag sangen stod to producere, du nok godt kender: tidligere 'X Factor'-dommer Remee og sanger og producer Thomas Troelsen.

I det hele taget er der dygtige, internationale sangskrivere inde over mange K-pophits - også fra Danmark. Produceren Fridolin Nordsø har leveret flere hits til gruppen Girls' Generation, og fra et studie i Vanløse har Rudi Daouk og Jakob Mihoubi skabt hits til blandt andre gruppen Shinee og forsangeren Jonghyun.

Mange K-pophits har adskillige producere inde over, der ofte kan bidrage med noget forskelligt: en er god til melodi, en til rytmen, en kan skabe et fedt drop og eller bare få det hele til at spille sammen:

- Det kan lyde lidt negativt med et samlebånd af mennesker, som har nogle meget specialiserede funktioner. Men det kan være enormt sofistikeret, siger musikforskeren Anders Reuter.

I nogle tilfælde er K-popstjernerne dog også selv med til at skabe den musik, de bliver kendt for, siger Liv Reckeweg Ørnebjerg:

- Jeg har siddet og dykket mega meget ned i det og nørdet det på mit værelse. Så jeg ved, at BTS selv skriver og er med inde over at producere. For mig føles det ikke, som om det hele er masseproduceret af en eller anden robot, der bare sidder og spytter sange ud hele tiden, siger hun.

Prøv at lytte til gruppen Blackpinks hit 'As If It's Your Last'. Er det synth-pop? Eller house? Eller reggae? Måske moombahton?

Som du selv kan høre, hvis du trykker play, så skifter sangen stil flere gange.

K-pop afviger ofte fra den faste popskabelon, som vi er vant til i Europa og USA. En sang kan gå fra et rapvers til et blødt vers, bruge en uventet form for drop og blande flere genrer, fra 90'er-techno til 2010'ernes hardcore trap. Det gælder om at skabe det bedst mulige øjeblik i hver eneste del af lydlandskabet:

- Den måde, de hele tiden får en ny detalje til at dukke op, den måde, det er tilpasset din opmærksomhed på. Der kommer lige en akkord-rundgang, så skifter lydbilledet en lille smule. Og så kommer der et break. Altså, der sker hele tiden noget, og hver ting er minutiøst designet, skabt og formet, siger Anders Reuter.

Han sammenligner det lidt med at spise på en gourmetrestaurant:

- Nogle af ingredienserne er lavet over mange måneder, og nogle er lavet lige i øjeblikket og igen tilberedt af 10-20 forskellige mennesker. Det er håndværk, men det har en meget stor kunstnerisk merit.

Da Itzy i begyndelsen af 2020 udgav hittet 'Wannabe', var der én ting, alle lagde mærke til: rapperen Ryujins skulder-moves.

Både fans og andre K-popstjerner prøvede med det samme at efterligne hendes svære shimmy i videoer på YouTube og TikTok.

Det visuelle udtryk er en integreret del af K-pop, fra snorlige koreografi og kostumer på scenen til overdådige musikvideoer.

I løbet af Itzy-videoens første minut skifter billedet eksempelvis mellem et slot, et toilet, et garageanlæg, en natklub, backstage til et modeshow - og et renseri. Inden videoen er slut, inkluderer den også dansescener i et orange spejlrum.

Du kan se eksempler på musikvideoens forskellige scener her:

Selvom K-pop har opnået international succes, har de fleste sange stadig tekst på koreansk – ofte med enkelte engelske punchlines stukket ind de rigtige steder.

Tag eksempelvis BTS' 'Spring Day', som holder sig til koreansk, undtagen i titlen og sætningen "You know it all, you're my best friend". Det kan du selv høre 3:17 inde i musiknummeret herover.

Hvis du ikke lige har lært koreansk, kan du stadig sagtens høre K-pop, mener Anders Reuter:

- Det er ikke teksterne, det handler om. Der er sange, der lyder helt, helt fantastiske, hvis man kan smide sin Holger-fortolker-hjerne væk og lytte lidt intuitivt. Teksten til en popsang skal nemlig først og fremmest klinge godt sammen med musikken, siger han.

Liv Reckeweg Ørnebjerg kan dog ikke selv lade være med at gå op i sangteksterne. Derfor bruger hun tid på at finde engelske oversættelser af BTS' tekster, så hun kan forstå dem:

- På nogle punkter synes jeg, at de er bedre end vestlig popmusik. Der er nogle af teksterne, som jeg synes er mega poetiske, som bare rammer lige i hjertet, når man læser dem. Og så er der også nogle af dem, hvor de eksempelvis fortæller om kærlighed på en meget bedre måde.

En af de tekster, der har gjort indtryk på Liv Reckeweg Ørnebjerg, er netop 'Spring Day'. Teksten handler om savn og tab, og mange fans kobler den sammen med en ulykke fra 2014, hvor 250 highschool-studerende mistede livet på færgen Sewol ud for Sydkoreas kyst.

I 1990'erne var hitlisterne i Vesteuropa og USA fyldt med "boy- og girlbands": Spice Girls, Backstreet Boys, Destiny's Child og East17.

Grupper fungerer godt, fordi det giver en helt særlig dynamik i musikken, forklarer Anders Reuter:

- Der er altså bare sådan en grundlæggende fascination af folk, der synger sammen og danser koreograferet. Man ophæver på en måde individet lidt. Man forsvinder lidt i eller anden form for massekultur, som har en æstetisk tiltrækning.

De senere år har mainstream-musikken USA og Vesteuropa alligevel været mere domineret af solister. Men i K-pop er det i den grad girl- og boybands, der har taget scenen.

Hvert bandmedlem bliver ofte lanceret med en unuanceret personlighed, som "ham den søde" eller "hende badass'en". Sådan kan deres fans nemt finde en at identificere sig med.

Nogle af K-popgrupperne tager den også til ekstremer i antallet af medlemmer. BTS tæller syv mænd, og andre K-popbands mønstrer 10, 13 … ja faktisk "uendeligt mange" medlemmer, som firmaet SM Entertainment præsenterer deres gruppe NCT, som du kan lytte til i playeren herover.

NCT er skabt til at kunne udvides i undergrupper over hele kloden. I dag har de dog "kun" 23 medlemmer. En af undergrupperne er for eksempel brandet til det unge publikum, en anden brander sig på at komme fra Sydkoreas hovedstad, Seoul.

I 2017 stod boybandet SHINee på toppen af deres karriere, blandt andet med hittet 'Sherlock (Clue + Note)', som du kan høre herover.

Men en dag blev sangeren Jonghyun fundet død, 27 år gammel. I et afskedsbrev skrev han, at han var "ødelagt indeni" af bandets succes:

- Måske var det ikke meningen, jeg skulle være kendt.

To år senere begik tre andre K-popstjerner selvmord inden for få måneder. De i alt fire dødsfald satte fokus på, at K-popstjernerne bliver presset for hårdt af både slavelignende kontrakter med deres pladeselskaber og hårde forventninger fra deres fans.

De er på i næsten døgndrift med træning og koncerter. De skal holde vægten nede og kroppen perfekt. De skal være uskyldsrene og skjule både alkohol og kærester for offentligheden. Hvis de overhovedet må have en kæreste.

Sådan lyder kritikken af K-popstjernernes livsvilkår blandt andet.

Samtidig har andre K-popstjerner været i stormvejr for skandaler om stoffer og sex.

Men før vi her i Danmark kommer for godt i gang med at pege fingre af K-pop, så sætter Anders Reuter lidt perspektiv på:

- Man har også altid bundet kunstnere på hænder og fødder i vestlig populærkultur. Og vi mangler jo ligesom heller ikke selvmord og stofmisbrug, siger han.

Liv Reckeweg Ørnebjerg er helt enig. K-popstjernerne og industrien er desuden blevet bedre til at bryde tabuet og tale om ting som selvværd og angstanfald, mener hun:

- Der er også flere grupper, hvor et medlem er gået på pause. Så kan de komme lidt væk fra hele idol- og kunstnerlivet og fokusere på deres mentale helbred.

"Når vi vil, så stjæler vi skamløst
Uanset hvad du gør, som at skære vand med en kniv"

Selvom man ikke skal tænke for meget over K-poppens tekster, så fortæller teksten til Blackpinks 'Ddu-Du Ddu-Du' måske meget godt, hvad K-pop er: Vildt ørehængende musik, der åbenlyst snupper de bedste tricks fra musik og populærkultur.

Det er milevidt fra den lidende, fattige musiker, der synger sine inderste følelser ud på et iskoldt loftsværelse. Der har da også været kritikere fremme og kalde K-pop for uautentisk.

Men Anders Reuter mener ikke, at K-pop er meget anderledes end den måde, man har lavet musik på i Vesten de sidste mange år:

- Soulmusik i 1960'erne var jo et samlebåndsapparat uden lige. Længere tilbage havde man Tin Pan Alley i New York, hvor man rent fysisk sad på række og komponerede musik. Det sjove er, at det er den musik, vi nu opfatter som autentisk, siger han.

Så måske er det vores naive, europæiske forestilling om, hvordan kunst bliver til, der skal justeres lidt på. Det mener Barbara Wall, der er Korea-ekspert på Københavns Universitet.

- Ideen om den geniale og originale skaber begyndte først i Vesten i 1800-tallet med romantikken. Indtil da var det meget værdsat, hvis man kunne bruge eksisterende materiale. Der var ikke et fokus på at skabe noget helt fra scratch, siger hun.

- Det er evnen til at bruge det, der allerede er der, der er det geniale.