- Man får gåsehud. Det er, som om musikken bevæger sig rundt inde i ens krop - helt ud i fingerspidserne og tåspidserne.
Solveig Phister var 16 år, da hun en aften satte sig på sit sæde i en koncertsal. Hun kendte navnet på en af komponisterne i aftenens program fra dengang, hun gik til ballet. Men det første musik, der skulle spilles, anede hun ikke, hvad var.
Pianisten og dirigenten kom ind på scenen, og publikum klappede. Men Solveig Phister havde absolut ingen forventninger til, hvad der lige om lidt skulle ske.
Hør musikken fra den koncert, Solveig Phister var til:
De første toner var en blød, duvende puls. Så lagde klaveret sig henover: melankolske, langsomme bølger, der lidt efter lidt voksede sig hurtigere. Klaveret og orkestret flettede sig ind i hinanden, musikken blev større og mere vilter og vildere endnu. I et klimaks blev hele symfoniorkestret og koncertsalen rusket og revet med.
Oppe på en af de bagerste rækker sad Solveig Phister helt overrumplet midt i Rachmaninovs tredje klaverkoncert.
- Det trigger alle ens sanser, så man bliver helt opmærksom. Pianisten spillede derudaf og puttede alle følelserne i. Det gav mig en oplevelse af musikken, hvor det påvirkede mig. Hvor det går helt ind i hjertet og sætter sig, siger Solveig Phister.
Hun er i dag 19 år og går i 3.g på et gymnasie i København. På hendes Spotify-playliste ligger der både Doja Cat og Scarlet Pleasure. Meget af den samme musik, hendes kammerater hører. Men der er også nogle af de store klassiske komponister: Chopin og Tchaikovsky. Og selvfølgelig Rachmaninovs tredje klaverkoncert indspillet af Nikolai Lugansky, som pianisten fra koncerten hed.
Måske tænker du, at klassisk musik kun er for ældre mennesker. Eller at det kræver noget særligt at kunne lytte til den.
Her kan du møde fire unge danskere, der bare synes, du skal prøve at lytte. De ved ikke alt om klassisk musik – men det er der faktisk ingen i verden, der gør.
Til gengæld vil Solveig, Michala, Julia og Oliver gerne dele ud af deres kærlighed til forskellige dele af den musik, de brænder for. For klassisk musik er ikke én ting: Den er lige så forskellig som betonhård techno og skumbløde popballader.
Solveig Phister, 19 år
'Musikken har plads til mine følelser'
Oplevelsen med den fantastiske klaverkoncert gav Solveig Phister lyst til mere klassisk musik. Hun begyndte at dykke ned i musikhistorien. Her fandt hun masser af nye ansigter og toner, hun tog til sig: lige fra barok med den parykklædte Bach til de mere moderne slipsemænd Ravel og Erik Satie.
Til fælles har det meste klassiske musik, at den ikke består skiftevis af vers og omkvæd som pop-sangene. Det er mere en eller flere melodistumper, der bliver varieret eller vendt rundt med andre toner, rytmer, intensitet eller instrumenter.
Der er både solostykker for violin eller klaver. Der er kammermusik for en lille gruppe musikere. Og der er musik, der bliver spillet af et kæmpe symfoniorkester med over 100 musikere og kæmpe kor.
I sin hverdag får Solveig Phister især hørt en del afdæmpet klassisk musik. Det fungerer godt, når hun tager S-toget om morgenen, og når hun sidder fordybet over lektier og bøger. Musikken forstyrrer ikke, fordi der ikke er nogen ord i. Og fordi den er ordløs, er musikken også åben for, at man selv lægger sine egne forestillinger og erindringer i den.
- Hvis man sætter en kærlighedssang af Taylor Swift på, så kan man se både i sangteksten og musikvideoerne, at hun har nogle bestemte følelser. I klassisk musik kan man selv putte de følelser i og tænke: "Hvordan tager jeg det her?", siger Solveig Phister.
Hvis hun fortæller andre, at hun hører klassisk musik, bliver hun dog ofte mødt af en fordom.
- De har lidt en forestilling om, at jeg så sidder derhjemme fredag aften, drikker et glas vin og læser Platons 'Symposion', mens jeg hører musik. Men jeg kan altså sagtens være ude i byen med mine venner og drikke en Carlsberg.
EKSPERTEN: Derfor får man gåsehud
- Gåsehud er et universelt pejlemærke for, hvornår noget rører os på dén der måde.
Sådan siger Lasse D. Hansen efter at have læst Solveig Phisters beretning fra den store koncertoplevelse. Han er komponist, forfatter og ny radiovært på P2. Og så arbejder han lige for tiden på en bog om, hvad der sker med os mennesker, når vi lytter til musik.
- Evolutionært er gåsehuden en rest fra dengang, vi havde pels. Den rejste sig ved synet af trusler, eksempelvis et rovdyr, siger Lasse D. Hansen.
Han er med på, at det kan virke underligt, at kroppen reagerer på samme måde over for et frygteligt monster, som når vi lytter til musik. Men de to ting har noget til fælles: Vi oplever uventet noget, der er så ultimativt meget større end os selv, men rationelt er det uforståeligt.
Michala Madsen, 28 år
'Jeg kommer aldrig til at forstå musikken – og det er rart'
Solveig Phister er ikke alene om at have oplevet fordomme om, hvordan man er, hvis man lytter til klassisk musik.
Michala Madsen er 28 år og uddannet som pianist, og hun har også været ude for at blive set på som et gammelt sort-hvidt fotografi:
- Når folk hører, jeg er klassisk musiker, så tror de nogle gange, at jeg ikke ved, hvad der foregår i 2020, siger hun.
Michala Madsen kommer ikke selv fra en familie fyldt med klassisk musik, men i barndomshjemmet havde de en cd med 'Greatest Piano Hits'. Der var særligt et bestemt nummer på den, som Michala blev helt forgabt i, da hun var lille. Nemlig Beethovens 'Måneskinssonate'.
Se lille Michala danse til 'Måneskinssonaten' i en hjemmevideo fra hendes barndom:
Beethovens 'Måneskinssonate' rummede en melankoli, som Michala Madsen blev fanget af som barn – og som hun siden har holdt fast ved og dyrket i musikken. En melankoli hun synes, det er svært at få plads til på en arbejdsplads, i byen med vennerne eller på de sociale medier.
- Der er mange steder i løbet af ens hverdag, hvor melankoli er noget, man skal lade blive derhjemme. Man skal lige "tage sig sammen", siger Michala Madsen.
- Men mit forhold til melankoli er meget positivt. Jeg har behov for at gå ture, være alene, sidde og strikke eller læse og lytte til musik, forklarer hun.
- Jeg kan godt lide at mærke ensomheden. En positiv ensomhed, hvor man er i kontakt med sig selv og sit liv. Det rum kan klassisk musik særligt skabe for mig.
Michala Madsen synes, det er supervigtigt, der bliver lavet ny musik, der ser fremad. Men vi skal også huske vores historie, siger hun. Og som mennesker er vi på mange måder stadig de samme som for 300 år siden.
Selvom det er 250 år siden, at Mozart og Beethoven lagde deres følelser og fornemmelser ned i noderne, så kan de sagtens komme frem, når man hører musikken i dag.
Hvis hun skal give et godt råd videre, synes Michala Madsen, at du skal prøve lytte til klassisk musik på samme måde, som du ville tage på en opdagelsesrejse ud i verden: Det gælder ikke om at forstå det hele med det samme, men bare om at være til stede. Så finder du langsomt ud af, hvad musikken rummer, lidt efter lidt.
- For mig er det beroligende at vide, at jeg aldrig kommer til at forstå klassisk musik fuldstændig. Det har jeg opgivet at prøve på. Jeg må bare forstå det, jeg kan, og ellers nyde det.
EKSPERTEN: Sådan lytter vi til klassisk musik
- Alene idéen om 250 år gammel musik kan få det til at lyde af pudderparykker, siger komponist og musikformidler Lasse D. Hansen.
Det kan være vildt svært at høre musikken i stedet for at høre hjernens kategorisering af den. Men det er øvelsen værd, så musikken kan betyde noget for os her og nu, mener han.
- Den klassiske musik peger ikke på et liv, der var engang, men på et liv, der altid allerede er lige nu og her. Vi "er musikken, mens musikken varer", som forfatteren T.S. Eliot smukt skrev.
Julia Bielefeld, 20 år
'Carmen er den originale ghetto fabulous'
Hvis du er i tvivl om, hvilken slags klassisk musik du skal prøve at høre, så har 20-årige Julia Bielefeld et par gode bud.
Hun er ved at uddanne sig til klassisk sanger, og i sin fritid hører hun meget forskelligt klassisk musik og opera – både til lektierne og som opvarmning til en bytur.
Desuden prøver Julia Bielefeld nogle gange at pushe klassisk musik til sine veninder. Blandt andet ved at bruge nedenstående, lille fif.
- Al musik består af repetition og variation af et eller andet tema. Der er nogle komponister, der godt kan lide at gentage det tema mere end andre. Og der er nogle, der godt kan lide at skille det ad og sætte det sammen forfra og bagfra, forklarer Julia Bielefeld.
Kort sagt: Hvis Julia Bielefelds veninder godt kan lide popmusik, der gentager sig selv, så prøver hun at finde klassisk musik, der gør det samme. Og hvis de har lyst til mere variation, så er der også masser af musik, der tilbyder det.
Men det er selvfølgelig kun én måde at gøre det på. Derfor har vi også bedt Julia Bielefeld om at finde klassisk musik, der kan matche fire forskellige pop- og rocksange fra det her årtusind.
Som det første peger hun på Tessas 'Ghetto Fabulous', der har samme vibe og attitude som 'Habanera' fra Bizets kendte opera 'Carmen'.
- Jeg føler mig altid mega farlig og sexet, når jeg synger med på både Carmen og Tessa, siger Julia Bielefeld.
Herunder kan du se tre af hendes sammenligninger af klassisk musik og nye sange.
EKSPERTEN: Vi skaber vores følelser med musikken
Har du nogensinde pludselig fået lyst til at høre et bestemt stykke musik? Det er du i så fald ikke alene om. En stor, svensk undersøgelse har vist, at de fleste mennesker bruger musik til at komme i en bestemt stemning eller underbygge deres humør.
- Muligvis er vi ikke bevidste om det. Muligvis tror vi, at vi bare fik lyst til at høre det. Men det er ligesom, at vi intuitivt spiser, når vi er sultne, og tager en varm trøje på, når vi fryser, siger Lasse D. Hansen.
- Musikken er i den henseende et grundlæggende magisk redskab. Vi bruger det ikke kun til at afspejle virkeligheden med, men til at skabe den.
Oliver Tordendahl, 23 år
' Jeg kan godt lide lyden af støj'
Bare fordi man hører klassisk musik, behøver man ikke begynde at gå med pludderbukser som Mozart eller jakkesæt som DR's morgensang-vært, Philip Faber. Man kan sagtens bare lægge et par stykker klassisk musik ind på sin playliste og stoppe sit forbrug dér.
Men for nogen bliver det en vane, der river dem helt ud i hjørnerne af klassisk musik.
Tag eksempelvis 23-årige Oliver Tordendahl. For fem år siden brugte han masser af tid på at høre elektronisk dansemusik og på at feste. Lidt for meget faktisk.
I dag drømmer Oliver Tordendahl om at blive komponist.
- Havde du sagt det til mig, da jeg var 18 år, havde jeg grinet dig op i hovedet, fortæller han tørt.
Men på et tidspunkt fik Oliver Tordendahl bare nok af drukkultur, populærkultur og sociale medier.
- Jeg kommer fra noget så kliché-agtigt som et hjem med klaver. Men det er ikke, fordi det blev brugt, fortæller han.
Men Oliver Tordendahl begyndte at spille lidt på klaveret og fik styr på flere og flere af de klassiske klaverværker. I takt med, at han blev mere og mere fordybet, begyndte han at finde nye værker og ny musik, han kunne spille.
På et tidspunkt stødte Oliver Tordendahl på Arnold Schönbergs 12-tone musik. Det er musik, der bruger alle de 12 toner lige meget, hvilket lyder temmelig underligt, hvis du lige skifter fra en popsang på P3.
Hør et stykke 12-tone musik af Arnold Schönberg:
Til at begynde med synes han godt nok, det var ret voldsomt at lytte til. Det var næsten fysisk ubehageligt at høre på noget, der var så anderledes i toner, skæve takter og lyde. Det var svært at holde fokus
- Folk vil ofte definere det som støj. Det er også støjende og larmende meget af det, medgiver Oliver Tordendahl.
Men den mærkværdige musik ændrede Olivers måde at lytte på til musik på. Nu har han for længst vænnet sig til det – og synes endda godt, at musik må være stressende at høre på.
- Jeg kan godt lide den måde, ens sanseapparat reagerer på i forhold til en anderledes oplevelse, siger han.
- Vi kan godt alle sammen høre Mozarts klaverkoncerter og blive enige om, at det er rigtig god musik, for det er det. Men der er for mig at se et mere interessant perspektiv i at undersøge støj.
Generelt synes Oliver Tordendahl, at man skal huske, at musik ikke kun er én ting. Det er værd at åbne ørerne for noget markant anderledes, selvom det kan kræve lidt ekstra.
- Når man hele tiden bliver tæppebombet med den samme form for musik, kan det også være svært at undersøge noget andet. Fordi man er så forvænt med, hvordan det skal lyde.
Opdag mere klassisk musik
Du kan lytte og lære mere om nogle af de vigtigste klassiske værker på DR-siden Klassisk for alle.
Du kan lære mere om de store komponister i radio-serien 'Sådan kan du høre det er'.
Du kan høre om musikkens udvikling i Danmark fra 1500-tallet til nu i 'Lyden af Danmarkshistorien'.
Har du brug for et godt grin til musikken, så prøv at høre P2-programmet 'Hammer og Cilius'.
Credit
Tekst og research: Frederik Bjerre Andersen
Grafik: Solvej Nygaard Gregersen
Udvikling og kode: Jesper Winther, Casper Glumsøe Bach og Tommy Faldt Pedersen