- Baby, jeg vil med dig sydpå!
Medmindre du har levet under en sten, så er det næsten utænkeligt, at du ikke har hørt nummeret 'Sydpå'. Den danske sanger Bros tropiske popbasker indtog allerede i februar de danske hitlister, og siden er sangen blevet spillet millionvis af gange.
Men hvordan blev nummeret til, og hvor er det egentlig, ham Bro vil rejse hen?
Vi satte skaberne af 'Sydpå', sangskriver- og producer-duoen Basim og Carl Altino, i stævne for at få hele historien bag årets største pophit.
Skal du alligevel lige have genopfrisket 'Sydpå', så kan du høre nummeret nedenfor og selv lege producer ved at skrue op og ned for de forskellige lyddele i sangen.
Lad os først skrue tiden tilbage til en kold januaraften i 2017.
BASIM: Klokken var nok omkring halv to om natten, og jeg sidder og ser et eller andet random naturprogram om nogle fugle, der trækker sydpå om vinteren. Og så falder jeg over ordet 'sydpå' og tænker bare: 'Fuck, det er en fed titel!'.
Så begynder jeg at arbejde lidt med det. Titlen er på plads, men hvad fanden skal sådan en sang handle om? Jeg er nok lidt overtræt, men det går op for mig, at det 'at tage sydpå' jo også kan betyde noget helt andet.
Så skrev jeg på sangen den nat og skrev faktisk omkvædet på ret kort tid. Jeg tror, melodien og omkvædet var på plads efter ti minutter.
Samme aften sendte Basim en sms til sin ven Carl.
Dagen efter mødtes Basim med Carl i studiet, hvor de arbejdede videre på sangen. Samme aften var dét, der senere skulle vise sig at blive 2018's største pophit, født.
CARL: Jeg føler egentlig, det var et ret let nummer at lave. Det hele kom ret naturligt og faldt bare i hak.
Lad os dykke ned i, hvad det var for en sang, Basim og Carl fik brygget sammen den aften.
Da sangen blev skrevet tilbage i januar, var den endnu ikke tiltænkt Bro. Derfor var teksten i første vers en helt anden på den demo, som Basim havde indsunget.
I oktober, ni måneder senere, var sangeren Bro kommet på som artist og nummeret udvalgt som titelmelodi til TV3-programmet 'Paradise Hotel'.
Med hits som 'Hvor er du Bro?' og 'Er Nettet Nede?' havde Bro allerede en stil, han var kendt for. Derfor måtte noget af teksten skrives om og sangen 'Bro-ficeres'.
BASIM: Første vers havde en anden tekst og var meget mindre fest-agtigt. Teksten var lidt dybere, og lyden på tracket var lidt mere urban og rå. De ord, der oprindeligt blev sunget i starten, var ikke særlig Bro-agtige, så det første vers måtte vi skrive om.
Der er ingen tvivl om, at 'Sydpå's omkvæd har boret sig ind i hukommelsen hos de fleste, men en af hitmagernes egne yndlingsdele af sangen er faktisk c-stykket – stykket lige før det sidste omkvæd.
BASIM: Jeg synes, det er et af de bedste c-stykker, vi har skrevet. Det er vanvittigt godt og giver et godt afbræk inden det sidste store omkvæd.
CARL: Broen bliver ret storladen til sidst med klaver og strygere og bygger virkelig op til det sidste omkvæd. Vi har også lagt lyden ind af nogle bølger i musikken – igen for at understrege feriestemningen.
BASIM: Jeg synes, teksten her er ret poetisk. Jaja, så tænker nogen: 'Bro og poesi, hænger det sammen?'. Men jeg synes faktisk, det er ret flot og sensuelt skrevet. Det skaber nogle flotte billeder. Jeg ved ikke, om jeg endte med at skrive om havet og bjerge, fordi jeg havde set det dér dyreprogram med fuglene dagen før. Måske lå det stadig i min underbevidsthed.
BASIM: For at være ærlig så er der jo ikke noget af det, der handler om at rejse. Men vi legede meget med ordene for at finde den rette balance. Der er en ekstrem hårfin grænse mellem at være sjov og underspillet til, at tingene bliver platte og klamme.
CARL: Når man spiller sine sange for andre, finder man tit ud af, om man er gået over grænsen. Mine søskende syntes næsten, at teksten til 'Sydpå' var for meget, men mine jævnaldrende venner syntes bare, at det var sjovt.
BASIM: For nogen er 'Sydpå' et uskyldigt nummer, der handler om at rejse, mens den for andre handler om at hive én eller anden med hjem fra byen. Det er lidt sjovt, at lytteren måske er lidt i tvivl om, hvad Bro egentlig synger om.
BASIM: Når vi skriver tekster, arbejder vi meget med billedsprog og sørger for, at der er nogle ord, som sætter sig fast hos folk. Det er for eksempel jordbær, der modner, og en is, der smelter. Det kan man jo se for sig. Det er ret vigtigt at tegne nogle billeder, som folk kan genkende.
Ord har en sindssygt stor effekt, fordi de kan vække så mange følelser og minder hos folk. 'Jordbær' er måske ikke det sejeste ord at synge, men det er noget, folk kender til og kan forholde sig til.
CARL: 'Jordbær' og 'sommerkjole' er nogle sjove ord at bruge i sådan en sang, fordi de egentlig er meget traditionelle og danske.
BASIM: Ja, med de ord bliver 'Sydpå' nærmest en hyldest til den danske sommer. Og så er der også noget super sjovt over at synge om Lolland i en sang som den her. Det stikker ud på en sjov måde.
BASIM: Vi sad i januar måned, og alt var bare koldt, trist og nederen. Det eneste, man ville, var bare at komme væk fra kulden. Så vi ville gerne ramme den feriestemning dér.
Derfor ligger der under hele nummeret en række lyde og effekter, der alle skal spore lytterens tanker hen mod solrige dage ved poolen og kolde drinks i litervis.
BASIM: Jeg kan godt lide den der lyd, der kommer, når man er i lufthavnen, og de kalder én, der er ved at komme for sent til sit fly, over højtaleren. Carl fandt en lyd, som lød som dén. Sådan lidt DSB-højtaler-agtig. Det er en af de fedeste lyde i sangen, synes jeg.
CARL: Vi brugte også lyden af en flyvemaskine, som letter, i introen for virkelig at give folk den dér feriestemning.
BASIM: Du tænker nok ikke: 'Hov, det var sgu da lige lyden af en SAS-flyver på vej mod Mallorca', når du hører sangen, men underbevidst er alle de her lydeffekter med til at sætte stemningen.
Men sangen handler altså ikke kun om rejser mod sydens sol. Det er en anden af sangens lydeffekter med til at understrege.
CARL: Den sengeknirken dér er nok en af de sjoveste detaljer i sangen. Det var bare en lydeffekt, jeg havde liggende. Jeg tror faktisk i virkeligheden, at det er lyden af en dør, der knirker.
BASIM: Bro har lidt en rå stodder-stemme. Den er nærmest lidt rocket i det. Hans vokal er ikke så fin og er ret uskolet, hvilket gør den meget troværdig og ærlig i sit udtryk. Det passede bare ekstremt godt til den her sang.
Basims og Carls arbejde har i den grad båret tropefrugt, og 'Sydpå' er endt med at blive den mest afspillede og downloadede sang herhjemme i hele 2018.
Men hvad siger hitmagerne bag selv til den massive succes?
BASIM: Jeg havde en god mavefornemmelse omkring nummeret og forventede også, at det ville klare sig godt, men jeg havde ikke regnet med, at det ville blive så stort et hit.
CARL: Jeg havde heller ikke regnet med, at den ville blive så stor. Det blev jo bare sjovere og sjovere, jo længere den kom op af hitlisten.
BASIM: Jeg tror, den blev så stort et hit, fordi det er en god sang, og den var bedre end alle de andres sange på det tidspunkt. Så simpelt kan det siges. Selvfølgelig er der andre faktorer, der spiller ind, men i bund og grund handler det om den gode melodi. Det er en god popsang, og det var dét, folk stod og manglede på det tidspunkt.
BASIM: Vi er ekstremt taknemlige over, at så mange mennesker har taget så godt imod den her sang. Det er jo ikke hver dag, at man skriver sådan en sang, men lige med 'Sydpå' ramte vi altså ét eller andet magisk.
BASIM: Jeg tror, 'Sydpå' har potentiale til at blive en ever green, som ryger op af hatten hver sommer fremover. Det håber jeg i hvert fald.
Credit
TEKST Christian Ellegaard
GRAFIK Pernille Bækholm Sloth
PROGRAMMERING
Casper Glumsøe Bach, Tommy Faldt Pedersen og Jesper Winther