Det er en lun sommeraften i Kødbyen i København.
På en trappe sidder en ung fyr og nusser sin hund, da en anden kommer gående forbi ham. De to fyre hilser kort på hinanden, inden de få sekunder senere igen går hver til sit.
- Jeg tror måske, vi talte sammen i sådan... ti sekunder? Bagefter kan jeg huske, at jeg tænkte: "Okay, det var virkelig et andet liv, det der," fortæller 29-årige Oliver Kincaid.
Han var fyren på trappen, og manden, han hilste på, var sangeren Louis Samson. Sammen hittede de stort i midten af 10'erne som popgruppen Julias Moon. Men på det her tidspunkt, den sommeraften i 2018, har de stort set ikke talt sammen, siden gruppen halvandet år forinden gik i opløsning.
Sådan er det ikke længere. I dag har Julias Moon fundet sammen igen og markerede for nylig deres genopstandelse med udgivelsen af den dugfriske single 'Drive', ligesom duoen også barsler med et kommende album.
Men vejen til gendannelsen har været både snørklet og særdeles uventet for bandet selv.
- Det var jo aldrig meningen, vi skulle finde sammen igen, forklarer 27-årige Louis Samson.
Men det gjorde de altså.
Men inden vi dykker ned i fortællingen om, hvordan et af 10'ernes største popsucceser pludselig genopstod, så lad os først lige skrue tiden syv år tilbage.
'Voldsomt' gennembrud
Vennerne Louis Samson og Oliver Kincaid var lige gået ud af gymnasiet, da de i slutningen af 2013 nærmest fra den ene dag til den anden blev landskendte som Julias Moon.
Med hits som 'Palace', 'Lipstick Lies' og debutsinglen, 'Bay', brød bandet i midten af 10'erne igennem lydmuren og blev med ét et af den danske musikscenes mest populære popnavne.
Succesen vendte på mange måder op og ned på vennernes liv. Pludselig var gymnasiefester og matematikafleveringer byttet ud med interviews, koncerter og vigtige møder med pladeselskaber.
- Det var ret voldsomt. Det var, som om det her helt nye liv pludselig blev serveret foran os. "Her, værsgo, så kører I bare på." Det gik så hurtigt, at vi ikke rigtig kunne nå at tage stilling til noget. Vi skulle bare køre videre på den bølge af succes, vi havde ramt, fortæller Oliver Kincaid om gennembruddet tilbage i slutningen af 2013.
For Julias Moon, der dengang også bestod af tredjemanden Nicolai Gabold, var tiden omkring gennembruddet svær at navigere i. Med succesen fulgte nemlig også et ansvar og et forventningspres, forklarer Louis Samson.
- Det var jo fantastisk, for vi havde gået og drømt om at leve af musikken, siden vi var helt små. At spille koncerter, hvor folk kunne synge med på vores sange, og have fans og alt det der. Vi følte virkelig, at vi levede drømmen.
- Men samtidig var der en anden side af medaljen, hvor der fandeme også var meget at leve op til hele tiden. Det var ikke så tit, vi faktisk bare fik lov til at være 19 år.
'Hvem fanden er jeg egentlig?'
I de efterfølgende år fortsatte succesen for bandet. De spillede udsolgte koncerter og blev booket til landets største musikfestivaler, alt imens deres sange igen og igen blev skamspillet i radioen og på diskoteker landet rundt.
I 2015 – omkring to år efter gennembruddet – valgte Nicolai Gabold at forlade bandet, mens Oliver Kincaid og Louis Samson fortsatte som Julias Moon.
De to arbejdede videre med at lave ny musik, der skulle forsøge at overgå deres tidligere sange, der allerede havde cementeret gruppens hitpotentiale. Ifølge Louis Samson var det der, de første revner i samarbejdet så små begyndte at dukke op.
- Jeg tror, vi druknede lidt i det at skulle være popstjerner. I hele den rus, hvor vi skulle ride på bølgen og samtidig lave ny musik, blev der mere og mere usagt imellem os. Vi kiggede bare fremad mod det næste mål og glemte måske at kigge lidt på hinanden. Og på os selv, forklarer Louis Samson og fortsætter:
- Jeg begyndte med tiden at stille mig selv spørgsmålet: "Hvem fanden er jeg egentlig? Hvem er jeg som menneske?". Jeg havde bare kørt på med Julias Moon i tre år og ikke taget stilling til en skid andet, end at det her bare skulle blive endnu vildere og endnu større… Og hvem var jeg egentlig uden Oliver? Vi havde jo været sammen altid, hele tiden, virkelig længe. Det satte en masse tanker i gang.
Talte ikke sammen efter brud
Ikke længe efter tog Louis Samson og Oliver Kincaid beslutningen: Julias Moon skulle stoppe. Ikke holde pause, men stoppe helt. Duoen gik i opløsning.
- For at være ærlig er der ikke den der fede historie, nogen måske gerne vil have, om et dramatisk brud, hvor vi råbte af hinanden, kom op at slås og satte ild til ting. Vores brud skete virkelig fredeligt og naturligt, siger Louis Samson og fortsætter:
- Vi var bare kørt døde rent musikalsk og følte, der var andre ting derude, vi skulle udforske hver for sig. Vi skulle finde ud af, hvem vi var uden Julias Moon. Og vi var jo stadig unge, så der var masser af tid til at prøve noget nyt.
Tre år efter udgivelsen af deres debutsingle var Julias Moon nu en saga blot. I stedet begyndte de to medlemmer at udforske nye, musikalske græsmarker.
Oliver Kincaid begyndte at lave musik med andre kunstnere – noget, han allerede var begyndt på inden bruddet – og Louis Samson søsatte en solokarriere, der kulminerede med udgivelsen af solo-ep'en '2 Years 7 Songs' i 2018.
Det var nogenlunde samtidig, at de to tidligere kompagnoner stødte ind i hinanden den aften i Kødbyen. De ti sekunder, de talte sammen, var den længste samtale, de to havde haft i flere måneder – ja, hvis ikke i flere år.
Efter bruddet talte Louis Samson og Oliver Kincaid nemlig stort set ikke med hinanden. Når de en sjælden gang imellem stødte på hinanden i byen, hilste de pænt, men aldrig mere end det.
- Det fyldte så lidt for mig på det tidspunkt. Jeg tænkte bare: "Nå, der er Oliver, sygt nok. Hej hej," og så var det videre, siger Louis Samson og fortsætter:
- Når man har oplevet de ting sammen, som vi har, får man et lidt mærkeligt forhold til hinanden. Man er venner, men man er også kolleger, samarbejdspartnere og kreative sparringspartnere. Det gjorde bare, at vi fik en lidt underlig relation, hvor der ikke rigtig var noget, der bandt os sammen længere, da Julias Moon var gået i opløsning. Det var ligesom et overstået kapitel.
Genforenet over en bajer
Efter at have brugt stort set alle vågne timer sammen i forsøget på at følge med den enorme succes, der havde ramt dem få år tidligere, havde Louis Samson og Oliver Kincaid i den grad brug for en pause fra hinanden.
Men ved juletid sidste år strejfede tanken pludselig Louis Samson: Hvordan gik det mon egentlig med Oliver?
Måske var det den melankoli, der let opstår i julen, hvor forliste venskaber og gamle flammer pludselig dukker op til den mentale overflade, der fik Samson til at række ud efter sin gamle kammerat.
- Jeg tænkte bare: "Okay, nu er jeg fandeme nødt til at snakke med ham her, som jeg brugte så mange år af mit liv med, og som jeg vitterligt ikke har talt med i tre-fire år," fortæller Louis Samson.
Så han sendte Oliver Kincaid en sms og spurgte, om de "skulle drikke en bajer".
Kincaid takkede ja til invitationen, og et par dage senere mødtes de over en øl. En øl, der hurtigt blev til to øl, der hurtigt blev til en tredje. Snakken gik lystigt om, hvordan det gik med familien, og hvad de hver især havde bedrevet de seneste par år.
Og om gamle dage.
- Vi talte om så mange mærkelig ting, vi begge to havde glemt. Folk, vi havde mødt dengang, og mærkelige oplevelser, vi havde haft sammen. Det var virkelig en tur ned ad memory lane, husker Louis Samson.
Sidst på aftenen aftalte de to, at de skal tage i studiet sammen en dag. Bare for sjov. For gammelt venskabs skyld. Og så gik det, som det tit gør med den slags spontane "hey, lad os da lige ses"-aftaler; livet kom i vejen, kalenderen var proppet, og aftalen røg langsomt i glemslen.
Men tre måneder senere mødtes de to musikere så rent faktisk i studiet. De snakkede, drak øl og begyndte for sjov også at lave lidt musik. Og dér mærkede Louis Samson et eller andet sitre inde i kroppen.
- Det var virkelig bare for hyggens skyld, at vi var taget i studiet, og jeg havde egentlig tænkt, at vi nok bare skulle sidde og snakke, men så skete der bare et eller andet magisk. Det var bare… fireworks. Den der kreative energi, der er imellem os to, blev pludselig bare så tydelig – måske fordi det var så længe siden, vi havde arbejdet sammen, og fordi vi var kreative sammen af lyst og ikke af pligt, forklarer han.
Oliver Kincaid havde det på samme måde.
- Den magi, der opstod i studiet den aften, tog fuldstændig røven på mig. Det var fedt, men også mærkeligt, for ingen af os turde rigtig sige det højt – og jeg anede ikke, hvad Louis tænkte, fortæller han.
'Skal vi finde sammen igen?'
Men Louis Samson tænkte. Tja, han tænkte faktisk, så det knagede. For magien var ikke til at tage fejl af; de kunne altså noget særligt sammen, ham og Oliver. Men havde han det på samme måde? Havde Oliver også lyst til at lave mere musik sammen?
Tankerne blev ved med at rumstere hos Samson, der til sidst tog sagen i egen hånd og bad Oliver Kincaid om at mødes med ham.
- Jeg er ikke typen, der kan se tiden an, så jeg havde brug for en afklaring, husker han om mødet, som han betegner som "fucking nervepirrende".
- Vi ville jo begge to det samme uden at vide det, men der var ikke nogen, der turde spille den ud. Man havde jo ikke lyst til at være ham, der spurgte: "Skal vi finde sammen igen?", hvis den anden så svarer: "Nej, det skal vi fandeme ikke."
Efter et par omgange om den famøse varme grød tog Samson endelig bladet fra munden. Han havde lyst til at lave mere musik sammen, og han havde lyst til at gøre det som Julias Moon.
- Det gav jo ingen mening pludselig at finde på et nyt navn, forklarer han.
Til Louis Samsons store overraskelse havde Oliver Kincaid det på samme måde.
Med ét var Julias Moon, tre år efter det brud, de begge havde set som definitivt, pludselig genopstået.
- Jeg havde ikke regnet med, at vi skulle finde sammen igen. Det var aldrig nogensinde meningen, for Julias Moon var jo et overstået kapitel. Derfor føltes det både lidt mærkeligt, at bandet pludselig var en ting igen, men samtidig også virkelig naturligt og rigtigt, fortæller Oliver Kincaid om gendannelsen.
Er tilbage for at blive
Det er ti måneder siden nu. Siden da har duoen arbejdet på ny musik og udgav for nylig singlen 'Drive', der er det første skud på bandets nye, musikalske stamme og Julias Moons første single i fire år.
Men selvom lyden af Julias Moon stadig er fængende og sprød popmusik, er det et andet makkerpar, der står bag musikken denne gang. Både fordi Louis Samson og Oliver Kincaid er blevet ældre, men også fordi fundamentet for Julias Moon har ændret sig, forklarer de.
Denne gang handler det ikke om at leve op til fordums succes, men slet og ret bare om lave "pissefed musik".
- Det er klart, at vi stadig håber, folk synes, det, vi har lavet, er fedt, men vi har samtidig også en følelse af, at der ikke er så meget at miste. Vi har ikke den der: "Åh nej, hvad nu hvis det ikke går godt"-tankegang, for uanset, hvad der sker, så er vi sygt stolte af det, vi har lavet, siger Louis Samson.
Fredag optrådte Julias Moon i P3-programmet 'Curlingklubben' med den nye single 'Drive'. Se duoens liveoptræden herunder:
Til foråret er planen, at den nye single skal følges op af et album, som faktisk bliver duoens første af slagsen.
For Julias Moon er udgivelsen både en milepæl i karrieren, de længe har drømt om at opnå, men albumplanerne er også med til at sætte en streg under, at gendannelsen ikke bare er en fiks idé, men at Julias Moon er kommet tilbage for at blive.
- Vi vil gerne vise folk, at det her ikke bare handler om, at vi er blevet lidt broke og har brug for et radiohit, så vi kan komme ud at spille nogle koncerter næste år og tjene nogle penge, og så går vi i opløsning igen, siger Louis Samson og tilføjer:
- Det er ikke et comeback, men en genfødsel. Vi er tilbage - og tilbage for good.