På en stormfuld dag sidder fire bandmedlemmer i en bil på vej over Storebælt.
De er på vej til deres egen debutkoncert. Bilen er pakket med udstyr og nerver. Pludselig springer en rude. Der er glas overalt.
Men ingen kommer til skade. De når frem og spiller deres livs koncert.
Det er, hvad bandet Patina vil karakterisere som den største udfordring, de er stødt på i bandets historie indtil nu - hvis de skal vælge. Og det siger de med et grin.
Den primære trio bag det syv mand høje band, Søren Bastrup Bojsen på 21, Gregers Møller Jensen på 25 og Mads Skov Hansen på 22, er nemlig ret enige om, at der kun er sket gode ting på det lille års tid, Patina officielt har eksisteret.
Det gælder den interesse fra omverdenen, de har oplevet siden starten; de danske musikfans har nemlig taget pænt imod bandets dansksprogede indiepopsange om kærlighed og den frustration, der kan følge med.
Debutkoncerten tidligere i år blev udsolgt, og de trak store menneskemængder til deres optræden på Spot Festival.
Men det gælder også den proces, bandet internt har fået etableret omkring tilblivelsen af deres musik, og måden, de opfører den på.
Lyt til Patinas første single 'miner_paa_papir', mens du læser videre:
Der er nemlig naturligt opstået plads til og respekt for medlemmernes forskellige idéer, meninger og de historier, de hver især vil fortælle.
Og det har resulteret i en særlig måde at gribe tingene an på.
Tre trommeslagere i front
Trioen har ingen faste roller i bandet. Oprindeligt er de alle tre trommeslagere, men i Patina har de givet sig selv og hinanden lov til at prøve ting af.
Også ting, de aldrig har prøvet før. For eksempel at agere sangere og frontmænd på scenen.
- Nogle har spurgt ind til, om det er et rent trommeshow, vi kører, fordi vi alle spiller trommer, siger Gregers Møller Jensen.
- Safri Trio. Det ville være skrækkeligt, indskyder Søren Bastrup Bojsen med et grin.
Men løsningen har skullet findes i en rotation på scenen, som må siges ikke at være standard procedure hos de fleste bands. Trioen rykker rundt mellem trommesættet bagerst, yderligere slagtøjsinstrumenter midt på scenen og mikrofonen i front.
Lyt til Patinas sang 'jeg_ku'_ha'_faaet_seks', mens du læser videre:
- Der er ingen i det her band, der har sagt: 'Jeg er forsanger'. Men vi ved, at vi alle tre har noget at byde ind med. Sangene er endt sådan, at en har et stykke der, en tager en hel sang, og nogle gange er vi alle tre på, forklarer Mads Skov Hansen og fortsætter:
- Det er ikke noget, vi har lagt en stor plan eller tænkt dybe tanker om. Det blev bare sådan, fordi vi gerne vil have sangeren i front, og fint, så roterer vi rundt.
Og ifølge trioen falder rotationen dem overraskende naturligt. Også selvom det har betydet, at de skulle øve sig lidt ekstra på nogle af deres roller.
- For mit vedkommende har det betydet, at jeg måtte øve mig en del, fordi jeg gerne ville synge. Det har jeg måttet lære. Vi har alle samme nogle historier, vi gerne vil fortælle, og nogle sange, vi gerne vil skrive. Det er sjovt at komme op på scenen og give sit eget bud på et udtryk, siger Gregers Møller Jensen.
Får at vide, hvis det ikke er godt nok
Ligesom de er fælles om at synge sangene, er de også fælles om sangskrivningen.
En sang kommer typisk til verden ved, at Søren Bastrup Bojsen, Gregers Møller Jensen og Mads Skov Hansen får idéer hver for sig, former en skitse i et musikprogram og lægger det op i en fælles Dropbox, hvor de andre kan lytte.
I øjeblikket bor to af trioens medlemmer, Søren og Gregers, i København, mens Mads er bosat i Odense. Det betyder, at bandet ikke har alverdens tid i studiet sammen til daglig. Og det kræver et vist fokus og en direkte tone, når de er.
- Vi er ret ærlige i processen. Men fordi vi er tre gode venner, tør vi godt trænge ind på hinandens banehalvdele og sige, hvis en ikke skal synge en bestemt sang, ikke pitcher godt nok eller ikke er sikker nok i det, siger Søren Bastrup Bojsen og suppleres af Mads Skov Hansen:
- Vi mødes faktisk først i studiet i Svendborg, når en sang har fået en retning. Jeg tror ikke, vi kan blive sure på hinanden. Det er nogle gange utroligt, hvad vi kan sige til hinanden. Det er ikke grimt, men det er meget direkte.
Lyt til Patinas single 'flammer_rammer', mens du læser videre:
Selv tror de, at den direkte tone kommer fra musikskolen i Svendborg, hvor de alle tre spillede i et latin-orkester i mange år og fik et tæt sammenhold - både til hinanden, resten af orkestret og deres lærere.
- Her fik man at vide, hvis noget ikke var godt nok. Det handlede om spilleglæden, lærte vi. Så der var plads til at sige, at hvis det skulle blive så godt, som vi gerne ville have det, og der skulle komme ægte spilleglæde ud af det, så var det vigtigt, at man kunne være ærlig, reflekterer Gregers Møller Jensen.
- Det er én sætning, der kan gøre, om man kommer det rigtige sted hen, hvis man var på vej i en forkert retning.
Har ikke travlt
Selvom der er sket meget for Patina på bandets korte levetid, er de enige om, at de ikke vil skynde sig med det. Musikken må tage den tid, den tager. Det får lov at ligge og boble, som de siger.
Ud over koncerter på blandt andet Summer In The City Festival i København og Smukfest i Skanderborg planlægger bandet at indspille en ep over sommeren.
Det kribler i alle bandets medlemmer efter at indtage mange flere af landets scener med ny musik. Det er nemlig her, de selv mener, deres styrke ligger.
- Vi kan byde ind med et levende liveshow, som måske ikke går helt i tråd med den tendens, der er i dag, hvor mange går efter et meget produceret udtryk i musikken. Det er vores mulighed for at byde ind med en ekstra farve på paletten.
- Det kan blive vores superkraft, at vi er syv mand på scenen, siger Gregers Møller Jensen og fortsætter med et grin:
- Ambitionen er at blive Danmarks bedste rockband.