Hun kommer fra en lille by, Gistrup, uden for Aalborg.
Nu sidder hun på en cafébænk i København, hvor hun har boet i halvandet år, med en guitartaske på ryggen og tænder en cigaret.
Det er gået stærkt på det sidste, og Laura Lilholt Andersen prøver at følge med, så godt hun kan.
Kort efter udgivelsen af hendes single 'Nordvestlys' tidligere på året blev hun udvalgt til talentudviklingsforløbet og konkurrencen KarriereKanonen, hvor hun er gået videre til finalen.
Lyt til nyeste single fra Angående Mig, 'Nordvestlys feat. AG', mens du læser videre:
Hun har modtaget stor ros for sine koncerter, musikbranchen står på spring efter hende, hun er kommet ind på Det Jyske Musikkonservatoriums sangskriverlinje, og så er hun gået fra at være ene singer/songwriter på scenen til at have fuldt band på.
- Det har været virkelig overvældende og underligt, at folk synes, det, jeg laver, er nice. Til at starte med var det jo bare noget, jeg lavede for mig selv. Jeg har skullet bruge lang tid på at forstå, at det åbenbart er fedt, det, jeg laver, fortæller Laura Lilholt Andersen, som står bag kunstnernavnet Angående Mig.
- Men det har givet mig et kæmpe selvtillidsboost og blod på tanden efter at gøre noget ved det for alvor.
Men selvom den positive respons har givet den 21-årige sangskriver ekstra point på selvtillidskontoen, så har den også gjort hende mere forvirret. For hvad skal næste skridt være? Og hvordan er det lige, musikken skal ende med at lyde?
Det, Laura Lilholt Andersens sange foreløbig har til fælles, er ærlig, dansksproget lyrik og hendes karakteristiske, hæse vokal. Ellers spænder de musikalsk bredt, og hun er inspireret af navne så vidt forskellige som Allan Olsen, L.O.C. og Bo Evers; en finurlig blanding af dansksproget singer-songwritere og hårdtslående hiphop.
Det vigtigste for hende er at vide, hvem hun er som kunstner, og hvad det er, hun gerne vil sige.
- Det kan være svært at finde en balancen mellem det, folk vil høre, og hvad man selv vil lave. Det er den, jeg er ved at finde nu. Jeg skifter retning, som jeg skifter underbukser! Men så længe man ved, hvad man vil med det, man laver, så tror jeg, det kan eksekveres på mange måder, siger hun med et grin.
- Men nogle gange skal nogen sige, at de synes, det, man laver, er noget lort, så man kan mærke, om man selv tror på det eller ej. Så er de valg, man tager, meget mere bevidste, fordi man vælger at gå til venstre, selvom alle andre sagde, man burde gå til højre.
Alt eller ingenting
Det lå ikke i kortene fra start, at Laura Lilholt Andersen skulle være musiker.
Da hun var yngre, spillede hun meget fodbold og var rigtig god til det. Det var det, hun brugte al sin tid på, fra hun var fem år, og til hun stoppede på den idrætsefterskole, hun gik på.
Men så kom hun i puberteten.
- Jeg kom pludselig i en alder, hvor min fysik ikke hang sammen. Min krop voksede bare for hurtigt til, at jeg kunne følge med, og så var jeg pludselig ikke længere den bedste på holdet. Og egoistiske Laura vil altid gerne være den bedste. Det var alt eller ingenting, fortæller hun.
Og således kastede hun sig i stedet over livet som gymnasieelev med alt, hvad det indebar af fest og alkohol, som ikke gik så godt i spænd med at være seriøs sportsudøver.
Men Laura Lilholt Andersen, som altid har elsket det danske sprog, gik til gengæld for alvor i gang med at skrive tekster og digte, som hun altid havde gjort - og pludselig fik teksterne karakter af sangskrivning.
Selvom hun er rigeligt tilfreds med der, hvor hun er nu, savner hun alligevel én ting ved fodbolden - som hun delvist har taget med sig videre:
- Jeg er konkurrencemenneske. Når man scorede et mål og alle råbte ens navn… Det var det, der drev mig. Jeg gør kun ting, hvis jeg kan være den bedste, og det er jo egentlig en forfærdelig holdning at have til tingene, men sådan er jeg bare.
- Det er også en kæmpe gave, for man kæmper meget mere. Jeg tror klart, den tilgang har hjulpet mig.
Græder til sine egne sange
Ifølge Laura Lilholt Andersen er det vigtigt, at man som musiker og kunstner har noget at sige og bidrage med.
Og det mener hun bestemt også, at hun selv har. Ifølge hende er der nemlig mange polerede kvindelige artister i musiklandskabet, og hun synes selv, hun skiller sig ud og står i kontrast til dem ved at fremstå mere uperfekt og ærlig.
- Jeg vil også bare gerne ud med min musik, fordi det er sådan noget, jeg selv gerne vil lytte til. Jeg græder tit til min egen musik, fordi jeg synes, det er så smukt, siger hun med et glimt i øjet.
Lyt til sangen 'Fuld af Fejl' fra 2018, mens du læser videre:
I øjeblikket er det især køn og politisk korrekthed, der ligger hende på sinde, og som hendes sange handler om.
- Jeg er sådan en, der ofte taler, før jeg tænker, og det får mig tit ud i problemer i den her tid. Jeg er lidt træt af politisk korrekthed, for jeg er bange for, det ender med, at vi ikke kan sige noget til hinanden, uden at det ender galt, fortæller hun og fortsætter:
- Mange af mine sange handler netop om at være uperfekt på alle mulige måder. Som menneske og i den politiske debat. Vi har alle sammen dumme tanker, som vi sikkert ikke burde sige højt. Men jeg har brug for, at nogen råber noget 'forkert' højt, så vi kan blive mindet om, at vi alle bare er mennesker.
Af netop den grund prøver Laura Lilholt Andersen selv at bryde med den korrekthed, hun mener præger nutiden, i sine sange. Sange, som skal blive til en ep i løbet af efteråret – og som man kan høre live på blandt andet Smukfest og Uhørt Festival i august.
- Jeg tror, mange kan relatere til det, jeg skriver om, og måske endda kan finde det helt befriende at høre musikken. Men jeg laver det først og fremmest for mig selv – for at forstå mig selv og mit eget hoved. Og for at sige til mig selv, at det er okay, jeg er, som jeg er.