'Ultratynd og spidsnæset'.
Sådan står der i en anmeldelse af teaterstykket 'Electronic', som musiker Julie Aagaard (under kunstnernavnet Kill J) har været med til at komponere musik til.
Ordene er en henvisning til hendes udseende, og Julie Aagaard mener, at anmeldelsen fokuserer unødvendigt på hendes kropslige fremtoning.
Hun har derfor valgt at tage bladet fra munden og har lagt et billede op på Instagram, hvor hun kritiserer overskriften, ordlyden og billedvalget i anmeldelsen. Anmeldelsens overskrift er siden blevet ændret.
- Med dén overskrift og med dét billede har Kim Skotte (anmelderen) åbenlyst valgt den dovne løsning og anmeldt mig på mit udseende, skriver Julie Aagaard til opslaget på Instagram og uddyber over for dr.dk:
- I bund og grund handler det ikke om, hvorvidt mine bryster strutter på et billede. Det handler om, at jeg skal råbe meget højt for overhovedet at blive krediteret som andet end sangerinde, siger Julie Aagaard, der har komponeret, skrevet og produceret musikken til forestillingen med sin kollega Jens Berents Christiansen (under kunstnernavnet Rumpistol).
En tricky situation
Hun understreger, at hun langt hen ad vejen finder anmeldelsen 'god og saglig'.
- Jeg er ikke ude på at udstille ham (Kim Skotte), for han fanger meget af mit visuelle udtryk. Han har nogle valide pointer, og langt hen ad vejen er jeg enig i hans kritik.
Julie Aagaard er dog alligevel blevet ked af, at der bliver fokuseret på hendes vægt i overskriften, der først lød: 'Ultratynde Kill J er et forløsende omdrejningspunkt, men alligevel er det bare svært at danse til et foredrag'. Nu indeholder overskriften ikke længere ordet 'ultratynde'.
Hun pointerer, at det er en 'tricky situation', da hun som selverklæret visuel kunstner gerne vil have folk til at forholde sig til hendes udtryk på scenen.
- Jeg går enormt meget op i, at det visuelle udtryk er en del af fortællingen. Derfor har jeg skabt en figur med en spøjs frisure, ligesom jeg klæder mig på en bestemt måde, og mine sceneshows ser ud på en bestemt måde. Man må hjertens gerne tage stilling til mit æstetiske udtryk, siger hun og uddyber:
- Men jeg bliver ked af det, hvis det udelukkende handler om kroppen på en seksuel måde.
På Instagram skriver hun: 'Jeg har dog svært ved at se, hvordan min vægt eller formen på min næse har relevans for forestillingen eller musikken'.
- Vi har et problem i den danske musikbranche i forhold til køn. Det er en kæmpe snak, hvor vi alle bærer en del af ansvaret. Både os som kvindelige musikere, men også pladeselskaber og bookere - alle dele af branchen bærer en del af ansvaret.
Og selvom Julie Aagaard egentlig ikke har lyst til at snakke om det, 'så er det bare en snak, der er nødvendig at tage', som hun udtrykker det:
- Jeg håber bare, vi når et sted hen, hvor ens fysik ikke er det første, man tager stilling til, men derimod musikken.
Ea Kaya: 'Jeg troede, vi var kommet længere'
Julie Aagaard har modtaget positiv respons i kølvandet på sit Instagram-opslag. Én af dem, der har støttet hende, er sanger og musiker Ea Kaya.
Hun fortæller, at hun blev stødt, da hun så overskriften.
- Jeg synes, det er ærgerligt, at anerkendte nyhedsmedier i 2019 stadig bruger kunstneres kroppe til blikfang for deres artikler. Jeg troede, vi var kommet længere i vores udvikling. Jeg synes ikke, det er relevant for anmeldelsen, hvorvidt hun er spidsnæset, tyk eller tynd, siger Ea Kaya.
Ea Kaya står blandt andet bag hittene '4AM' og 'Remedy' og har også selv oplevet, hvordan det tærer på selvværdet, når der hele tiden bliver kommenteret på ens kropslige fremtoning.
- Jeg er selv ret slank og har tit oplevet kommentarer om min krop. Jeg har fået at vide, at jeg er skind og ben eller hørt kommentarer som: 'Skal du ikke lige have en portion til?'.
- Det kan godt være, det ikke er meningen, at sådan nogle kommentarer skal lyde nedladende, men sådan opleves det.
Lyt til '4AM', mens du læser videre:
Anmelder: Kan godt forstå irritation
Kim Skotte, der er filmredaktør samt musik- og boganmelder på Politiken og har skrevet anmeldelsen af 'Electric', kan godt forstå kritikken fra de kvindelige musikere.
Han forklarer, at man på Politiken altid skriver til papirversionen og netversionen af avisen på samme tid. Den overskrift, han så laver til papirversionen af avisen, bliver nogle gange lavet om, når artiklen skal på nettet.
- Og på nettet er overskriften blevet end anden, end den var i papiravisen. Så jeg kan sagtens forstå, at Kill J er irriteret over det, og jeg kan godt se det problematiske i det. Min oprindelige overskrift gik ikke på, at hun var ultratynd, forklarer Kim Skotte.
Han understreger, at han ikke har haft til hensigt at beskrive hende på en sexistisk måde:
- Folk, der er vant til at læse mine anmeldelser, ved forhåbentlig, at jeg ikke er sexistisk. Jeg forbeholder mig selvfølgelig retten til at skrive frit og frækt, og så kan man selvfølgelig komme til at skrive noget, der falder nogen for brystet. Men det har ikke været meningen, og jeg synes egentlig, jeg er ret respektfuld over for andre mennesker.
Forsker: Nogle anmeldere bør snart gå på pension
Erik Steinskog, der er lektor i musikvidenskab på Københavns Universitet og forsker i musik og køn, forklarer, at det er en integreret del af popkulturen at dyrke udseendet.
Uden at forholde sig direkte til Kim Skottes anmeldelse medgiver han dog i samme åndedrag, at der inden for musikkens verden er det, han kalder for en 'generationsmæssig slagside i forhold til anmelderstanden'.
- Jeg tænker ærligt talt, at der er nogle anmeldere, der snart bør gå på pension og lade de unge komme til. Anmelderne skal simpelthen blive bedre til at forholde sig til andet end det rent visuelle.
Steinskog understreger, at man selvfølgelig godt kan dyrke sit udseende og være en god musiker på samme tid. Men nogle gange kan et ensidigt fokus på udseende virke devaluerende på en musikers faglige kunnen, lyder det fra forskeren.
- I gamle dage talte man for eksempel om 'syngedamer'. Kvinder kunne godt synge, men ikke spille musik, tænkte man dengang.
Erik Steinskog tror dog, at den maskuline dominans, der historisk har været i musikbranchen, 'lige så stille er ved at ændre sig', for som han siger:
- Jeg tror mange i dag er bedre til at se, at musikere har forskellige evner, der ikke handler om deres køn.
- Og der er jo ingen tvivl om, at musikkens verden vrimler med superdygtige kvindelige kunstnere inden for alle genrer.