Der var ikke rigtig nogen undskyldninger mere.
Gennem hele gymnasiet havde Silvia Brahe Møller gemt på sin musik. For hvad ville de andre tænke om hende, når de hørte, at hun skrev sange?
Ville de tænke, at hun var dårlig? Ville de bare grine af hende?
Men efter gymnasiet besluttede hun sig for, at hun ikke længere kunne bruge frygten for, hvad de andre på gymnasiet ville sige om hende som en undskyldning for ikke at gøre noget ved musikdrømmen.
Silvia rejste til Frankrig for at arbejde som au pair, og på sit værelse optog hun sin musik med en lille mikrofon. Selvom kvaliteten var dårlig, lagde hun sangene ud på nettet - for allerførste gang.
Det er tre år siden, at den nu 23-årige sanger endelig delte sin musik med omverdenen. I dag bor hun på Frederiksberg og prøver at jonglere en spirende musikkarriere med et studiejob og en kandidatuddannelse.
Nu er en af hendes nyeste sange, 'Forsvinder', udvalgt som Månedens Kanon i talentprojektet KarriereKanonen og får radiopremiere på P3.
Lyt til Silvia med 'Forsvinder', som er Månedens Kanon i KarriereKanonen i september, mens du læser videre:
Plaget af nervøsitet og sceneskræk
Men vejen til at turde dele sin musik har været lang - og brolagt med en altoverskyggende nervøsitet og sceneskræk.
Og tankerne om, hvad andre tænker, forfølger stadig Silvia. Især når hun står på en scene.
Selvom hun har gået til sang, siden hun var 14 år, er det derfor også stadig relativt nyt, at hun udgiver musik i eget navn og optræder med den.
Der er ikke gået meget mere end fire måneder siden hendes første koncert nogensinde. Det var ikke første gang, hun var blevet spurgt, men det var første gang, hun sagde ja. Siden har hun spillet tre andre koncerter, og snart skal hun spille på Spot Festival i Aarhus. Hun kan godt mærke, at tingene pludselig går stærkt.
- Jeg kan godt følge med, men jeg kan også mærke, at der lige pludselig er et større pres på én, når man ikke bare skal sidde og lave musik i et lille, hyggeligt studie. Nu skal jeg ud og stå foran andre mennesker og synge, fortæller hun.
At stå på en scene føles for Silvia som en mundtlig eksamen - bare gange tusinde. Det er sceneskrækken, der har afholdt hende fra at optræde før. Silvia rammes af en gennemgribende nervøsitet, hver gang hun stiller sig op på scenen.
Derfor var hun også meget tæt på at melde fra inden den første koncert, fordi frygten for at lave fejl, og hvad publikum ville tænke om hende, fyldte meget i hendes bevidsthed.
- Første gang, jeg skulle ud at spille, var jeg virkelig nervøs. Altså helt vildt nervøs. Dagene op til havde jeg bare lyst til at melde mig syg. Jeg ved ikke, hvorfor jeg er så fucking bange for at blive gjort til grin.
- Det værste ved min sceneskræk er, at mens andre folk nomalt er nervøse lige inden, de skal på, bliver jeg rigtig nervøs, når jeg faktisk står på scenen. Så får jeg virkelig meget kvalme og føler, at alt foran mit hoved er sløret og ikke giver mening. Jeg går bare rundt, synger lidt for mig selv og håber, at det lyder godt.
'Det skal jo nok gå'
Det tog et par dage efter den koncert, før Silvia kunne kende sig selv igen. Hun havde svært ved at sove om natten og blev ved med at spille koncerten for sit indre blik igen og igen.
Silvia er dog ikke bange for, at hendes stemme skal svigte. Hun stoler på sin vokal og ved, hvad den kan. Hun har heller aldrig glemt teksten til sine sange, men hun har ikke den fjerneste anelse om, hvordan man egentlig optræder overbevisende på en scene.
- Jeg har altid vidst, at jeg godt kan synge, men jeg har altid været bange for, om jeg var en dårlig performer, og så tænker jeg: "Hvordan kan man bruge det at være en god sanger, hvis man ikke kan stå på en scene?".
Efter de sidste par koncerter har Silvia dog kunnet mærke en lille forbedring i sceneskrækken.
- Jeg kunne mærke, jeg smilede mere på scenen, og hvis der allerede er en positiv udvikling, så skal det jo nok gå.
Mere ærligt på dansk
Selvom scenen er skræmmende, så har musikken altid været Silvias safe space. Hun ved godt, at hendes musik med tunge beats og dybe tekster kan virke lidt indadvendt, men det er det, hun har brug for at udtrykke.
Med tiden har hun udviklet meget stærke holdninger til den musik, hun laver. Før ville hun bare sidde og nikke, når nogen foreslog noget til en sang, men nu har hun brug for at kunne genkende sig selv i sin musik.
- Jeg vil gerne lave musik på mine præmisser. Det seneste år har jeg fokuseret på at skrive musik, som siger noget om mig. Derfor tror jeg, at jeg er ekstra nervøs for, om folk kan lide det, for det er meget mere nøgent, fortæller hun.
Silvia bruger meget sit eget liv som udgangspunkt, når hun skriver sin musik. Derfor er det emner som kærlighed og ungdom, der går igen.
De første sange, der blev lagt ud på nettet tilbage i 2018, var på engelsk. Det engelske sprog var en god måde at gemme sig lidt i musikken, men en sangskrivercamp fik hende til at skrive musik på dansk. Det danske sprog er på mange måder mere ærligt, synes hun.
- Når nogen siger til mig, at de elsker mig, så rører det mig mere, end når nogen siger det på engelsk. Det er jo de lyde, man er vokset op med. Derfor kunne jeg bare mærke, at det føltes mere rigtigt og befriende at synge på dansk.
'Først og fremmest pissegodt'
Silva beskriver selv sin musik som pop med en blanding af hiphop og R&B. Det er netop blandingen af det danske og R&B, der blev lagt mærke til, da Silvia blev udvalgt som Månedens Kanon, fortæller P3-vært Kasper Reippurt Nielsen.
- Det er først og fremmest et pissegodt nummer. Det er enormt kontrastfyldt. Vi har de hårde beats og hendes bløde stemme, hvor det bombastiske og elegante flyder sammen. Og så er det på dansk. Det har været en mangelvare med effektfuldt, dansk R&B, fortæller Kasper Reippurt Nielsen, der har været med til at udvælge Månedens Kanon.
Ifølge Kasper Reippurt Nielsen kan man ikke høre, at det er en helt ny artist, der har lavet 'Forsvinder'.
- Det er et helstøbt nummer og emmer ikke af, at det her er en ny artist. Hun fanger én 100 procent fra starten af, siger han.
Det var en stor overraskelse for Silvia, da hun modtog opkaldet om, at hun var blevet udvalgt som Månedens Kanon.
- Det her skulderklap siger: "Du er på rette vej. Du kan godt, bare bliv ved!", afslutter hun.