Pil var 20 år og lige flyttet hjemmefra.
Hendes forældre og rækkehuset i Farum var skiftet ud med en veninde og en stor lejlighed på Åboulevard i København. I lejligheden stod et gammelt klaver, som de på en eller anden måde havde fået op på fjerde sal.
Det var helt ustemt og lød forfærdeligt, husker hun. De to roomies havde deres fælles gymnasieveninder på besøg en aften, da tanken pludselig ramte hende: "Ej, nu skal det være! Nu skal jeg dele noget af den musik, jeg har arbejdet på."
- Det har været en eller anden engelsksproget sang, som ikke nødvendigvis var dårlig, men måske bare lidt ufokuseret og pakket alt for meget ind i flotte, engelske ord, siger den nu 30-årige sanger og sangskriver med et grin.
Hun husker stadig tydeligt oplevelsen af endelig at føle sig klar til at spille sin musik for andre efter at have nørklet med den i al hemmelighed.
- Jeg havde bare pludselig en trang til at dele det og tænkte: "Nu prøver jeg i det her forholdsvist trygge rum."
Da Pil satte sig ved klaveret den aften og delte det mest personlige, hun havde, oplevede hun det, man håber på, når man beslutter sig for at åbne op: Hun blev grebet af sine veninder, som tog hende og hendes musik alvorligt.
- De var sådan: "Nårh, okay, det var alligevel spændende. Godt gået!" Og jeg tror i virkeligheden, at det, de var mest oppe at køre over, var, at jeg turde dele det med dem. Jeg fik den der helt høje fornemmelse, man kan have, når nogen reagerer på noget, man har lavet.
Det er den samme høje fornemmelse, Pil stadig jagter i dag, ti år senere, når hun spiller sin musik live. Det har hun senest gjort i talentprojektet KarriereKanonens semifinale, hvilket sikrede hende en plads i finalen.
De samme følelser - på en ny måde
Når Pil i dag deler sin musik med hele Danmark, bliver hun blandt andet rost for at kunne sætte ord på nogle meget basale følelser, uden at det bliver banalt. Hendes sange handler ofte om ulykkelig kærlighed og om at være ung og føle sig usikker.
- Jeg spørger mig selv, hvordan jeg kan formidle det på en måde, så det giver mening for så mange som muligt, og samtidig beskrive det på en ny måde, så det ikke bare er: "Jeg elsker dig stadig" eller: "Jeg savner dig stadig" eller: "KOM NU HJEM, FOR HELVEDE," siger hun og griner.
Lyt til 'Gulvet' med Pil, som sikrede hende en plads i dette års KarriereKanonen:
Pil ved godt, at hun ikke er den første til at skrive sange om kærlighed og usikkerheder - langt fra. Alligevel er det de temaer, hun søger tilbage til, både når hun skriver sine egne sange, og når hun lytter til andres.
- Når jeg selv bliver rørt af danske sange, er det, fordi de her emner bliver beskrevet på en ny måde. Når man hører det, tænker man: "Gud ja, det vidste jeg egentligt godt." Men du vidste ikke, at du vidste det.
- Det minder én om, hvordan livet også kan være. Man ved jo godt, at hvis man har det dårligt nu, så bliver det sikkert bedre i morgen. Men nogle gange bliver det beskrevet på en måde, hvor man tænker: "Tak, det havde jeg virkelig brug for at høre."
Ikke så farligt at 'overshare'
Selvom det de seneste år er blevet meget mere normalt og acceptabelt at åbne op om, at livet kan gøre rigtig ondt engang imellem, er det stadig langt fra alle, der deler de samme følelser offentligt, som Pil gør.
Glansbillederne af den perfekte tilværelse lever stadig i bedste velgående på eksempelvis de sociale medier, men for Pil kommer åbenheden og ærligheden så naturligt, at hun nogle gange glemmer, at det er nogle ret hårde følelser, hun sætter ord på.
Hun er dog ikke i tvivl om, at det er netop de følelser, der gør musikken spændende at lytte til.
- Når jeg for eksempel står halvvejs inde i en koncert, kan jeg godt nogle gange tænke: "Hold da op! Det er meget sad.." Så bliver jeg mindet om, at det faktisk er nogle meget "ked-af-det "-sange, jeg skriver.
- Men jeg synes, at der sker noget interessant, når man tør snakke om det, der er svært. Og det tror jeg - eller håber jeg i hvert fald - er forløsende for folk at lytte til. Måske tænker de: "Der sagde du lige det, som jeg ikke selv turde sige."
Der må med andre ord gerne være noget på spil for Pil, og det er faktisk ikke nødvendigvis en dårlig ting, hvis hun af og til føler, at hun "over-deler" lidt, fortæller hun.
- Lidt oversharing, hvor jeg tænker: "Kan personen regne ud, at det er ham eller hende, jeg skriver om?" Men jeg føler faktisk, at det er okay, hvis folk kan genkende sig selv og tænker: "Okay, det var nok mig, hun mente der." Det er jo ærlig snak, kan man sige. Det er ikke så farligt.
'Spil den dér med Adele'
Selvom det gik godt, dengang Pil satte sig ved det ustemte klaver i sin gamle lejlighed for ti år siden, og igen da hun for få uger siden gik på scenen til KarriereKanonens semifinale, så ved hun godt, at man ikke altid kan forvente, at folk reagerer, som man håber på, når man åbner op for noget personligt.
- Det er jo det inderste, man deler, og det er ikke altid, at folk er klar til at lytte. Det er ikke altid, at omstændighederne lige er der. Og det kan være sindssygt svært, når man føler, at man har givet noget af sig selv, og man så ikke rigtigt får noget igen, siger hun.
Den oplevelse har Pil prøvet at slå sig på flere gange.
- Jeg har prøvet at spille koncerter, hvor folk ikke lige viser, at de er opmærksomme, eller hvor de kommer op og siger: "Kan du ikke lige spille den dér med Adele?" Og der har jeg bare haft det sådan: "Nej, jeg sidder faktisk og spiller mine egne sange her, kan du ikke høre det? Synes du ikke, de er gode eller hvad?!"
Når hun fortæller om det i dag, kan hun ikke lade være med at grine. For selvom det har været en prøvelse at komme igennem de situationer, har det også sat hendes ego på prøve. Og det har både gavnet hende og den musik, hun brænder for.
- Det er helt klart en ting, jeg har lært: At du godt kan kaste dig ego ad helvede til, for det er ikke noget, der nødvendigvis gør noget godt for musikken, siger hun.
- Og du bliver jo nødt til at kunne prøve nogle ting af i livet, selvom der er fare for at blive skuffet.
Pil optræder i KarriereKanonens finale i DR Koncerthuset 11. juni.