Dansk musiker åbner op om sin 'absurde' folkeskoletid: 'Jeg forstår ikke, hvordan nogen overlever det'

Musikeren Gameboy_98 mener, at der er "meget guf" fra folkeskoletiden at skrive sange om.

(Foto: © Betina Garcia, DR)

Gamle ledninger, smadrede computerskærme og slidte tastaturer.

Det er måske nogenlunde det, man kan forvente at finde i en bunke elektronikaffald.

Men indimellem kan man være heldig. Det var Lewis Parker i hvert fald, da han som 13-årig fandt en gammel, brugt computer i affaldet i et kolonihaveområde i Roskilde.

Han tog den nemlig med hjem og opdagede, at den virkede. Og ikke nok med det. På den lå musikproduktions- og redigeringsprogrammet GarageBand. Og dén opdagelse blev afgørende for hans nye musikprojekt Gameboy_98, som er blevet udvalgt som Månedens Kanon i KarriereKanonen med sangen 'Månetegn'.

Lyt til 'Månetegn' med Gameboy_98 her:

I dag er han 22. Men dengang for ni år var det første gang, han begyndte at producere musik selv. Computeren holdt ikke længe, men det gjorde kærligheden til musikken.

- Det var første gang, jeg fandt ud af, at man kunne lave alting selv. Før var jeg meget opsat på at spille med andre, fordi jeg tænkte, det var den eneste måde, man kunne gøre det på, siger Lewis Parker, manden bag Gameboy_98.

Har droppet perfektionismen

Lewis Parkers musikhistorik starter dog slet ikke der. Han begyndte nemlig allerede at spille guitar som seksårig. Siden har han gået på forskellige musikskoler, spillet i bands og sunget og produceret for og med andre.

Men med tiden fik han behov for at starte et soloprojekt, hvor han havde frihed til at gøre lige, hvad der passede ham uden at gå på kompromis.

- Jeg har spillet meget i band og lavet ting med andre, og det er fedt, men det er også godt at have et outlet for mig selv. Hvis det ikke passer ind i et andet projekt, så gør det i mit eget, siger Lewis Parker.

Lewis Parker er halvt englænder, men er vokset op i Roskilde. Nu bor han lidt i Roskilde og lidt i København - og før det boede han i Manchester. Han bliver nemlig hurtigt rastløs og længes efter nye indtryk. - Jeg er lidt nervøs for at blive for integreret i et liv i København, så jeg ikke kan komme væk derfra, siger han. (Foto: © Betina Garcia, DR)

Han er ikke en af de kunstnere, der fedter med sine idéer i mange år, før de får lov at se dagens lys. Og idéer får han mange af.

- På et tidspunkt indså jeg, at det handler om at sige til sig selv, at nu er det færdigt, og det bliver ikke bedre. Jeg tror måske, jeg har arvet noget perfektionisme fra min mor, men det har jeg skullet aflære mig lidt i forhold til musik, forklarer han grinende og fortsætter:

- Jeg hader, når dem, jeg kender, som er vildt dygtige til at spille og kan vildt meget, bruger så lang tid på at arbejde med deres ting, at de aldrig får det ud. Så arbejder de måske på noget i to år, og pludselig føles musikken jo forældet, fordi det repræsenterer dem for to år siden, og sådan ville de måske ikke skrive i dag. Jeg har lært at have den attitude til det, at det er ok, det kommer ud nu, så jeg kan rykke videre til det næste.

Glemmer sin indre kritiker

Derfor er Lewis Parker da heller ikke nærig med sine udgivelser. Han udgav nemlig debut-ep'en 'Flade sko ingen aftryk' under navnet Gameboy_98 i juni. Og der er allerede et helt album på vej, som rammer streamingtjenesterne i løbet af efteråret.

Når Lewis Parker ikke laver musik under navnet Gameboy_98, spiller han blandt andet i bandet Silent Laika og udgør halvdelen af duoen Maroc. (Foto: © Betina Garcia, DR)

- Der var engang en, der sagde til mig, at idéer er lidt ligesom at handle i et supermarked. Man bliver nødt til lige at få scannet alle varerne ind og betale for dem, før den næste kunde kan komme til. Man skal høste en idé, før man kan beskæftige sig med den næste. Hvis man ikke tager hul på dem løbende, bliver det til sidst uoverskueligt, siger han.

- Jo mere jeg kan glemme min indre kritiker i den kreative proces, jo bedre.

De mange idéer afspejler sig også i musikken. Eller kommer i hvert fald til det. En ting er nemlig, at Gameboy_98 lyder på en særlig måde på ep'en, der er ude nu. Men en helt anden ting er, hvordan det kommer til at lyde på det kommende album. Og i fremtiden.

Om sangen 'Månetegn', som er Månedens Kanon i august, fortæller Lewis Parker: - Det er en støvet københavner-serenade. Jeg havde en lidt sydlandsk varme i tankerne, da jeg lavede den. Men teksten finder sted på Hovedbanegården. Der er en linje, der lyder: "Tinderpigen læser mit månetegn digitalt". Der er noget flygtigt over det. Tinder er bare fucking bizart, og det er spændende at skrive om. (Foto: © Betina Garcia, DR)

Det har han slet ikke lyst til at spå om, fordi han ikke vil associeres med en bestemt genre, en lyd eller et udtryk. Han kan bedst lide at holde alle døre og muligheder åbne. Og det er også derfor, han laver musik i flere forskellige projekter og bands; så han kan udforske lidt af det hele.

- Jeg er meget nysgerrig, så da det gik op for mig, at man kunne lave musik på en computer, så var der jo pludselig uendeligt mange muligheder. Og det er jo også problematisk, fordi det bliver uoverskueligt. Så har jeg valgt at dele det op sådan, at jeg spiller i et band, hvor det ikke er overproduceret, men lidt live og punket, nogle mere elektroniske projekter, og så har jeg Gameboy_98, der er lidt soveværelsesagtigt lige nu, siger han.

- Alle de bedste musikere ændrer sig konstant og er hele tiden i en form for udvikling. Mit værste mareridt er at stå om tyve år og finde ud af, at jeg laver nøjagtig den samme musik som nu.

Lyt til 'Tågevandring' fra ep'en 'Flade sko ingen aftryk' her:

Sneboldkampe, blå mandag og tissemand

Også i teksterne kommer han vidt omkring, selvom han synger om meget konkrete situationer. Og således kan du på for eksempel 'Månetegn' høre Lewis Parker synge om at drikke danskvand, ryge cigaretter og betragte en skoleklasse gå forbi på en togperron, mens han venter på en Tinder-date. Og det er der en grund til.

Lewis Parker debuterede som Gameboy_98 i juni med ep'en 'Flade sko ingen aftryk'. Og der kommer et debutalbum, inden året er omme. (Foto: © Betina Garcia, DR)

- Tidligere kom jeg til at bruge mange floskler i min lyrik, fordi jeg tænkte for meget over, at det skulle være poetisk. Men på et skrivekursus fandt jeg ud af, at man ikke behøver skrive poetisk til at starte med. Først skal man bare have noget ud, som man kan arbejde med. Så det gik op for mig, at man bare kunne skrive en situation ned, forklarer han.

Teksterne på ep'en opstod løbende ud fra nogle skriveøvelser, han lavede med sin veninde, der skriver digte. Men på det kommende album er der et helt bestemt emne, der går igen. Nemlig folkeskoletiden. En tid, som for mange er kaotisk og forvirrende, og hvor små ting kan føles kæmpestore, fordi alt er nyt og opleves for første gang. Det, synes han, er fascinerende.

- Folkeskolen er en helt absurd tid. Jeg forstår nærmest ikke, hvordan nogen overlever folkeskolen. Alle kommer i puberteten og tænker på sex hele tiden, alle er usikre på sig selv, og så er der alle gruppedynamikkerne.

Det er der kommet mange små fortællinger om alt fra sneboldkampe til blå mandag ud af. Både fra hans eget liv, men også opdigtede anekdoter. Og det er ikke uden tøven, at han blotter sine følelser fra en sårbar tid i musikken.

- Jeg er lidt nervøs for, om det kommer til at fremstå selvmedlidende, for det er ikke meningen. Men jeg syntes, det var sjovt at prøve at fange den der usikkerhed i de bittesmå ting. Der er så meget guf i ens folkeskoletid, siger han.

- Der bliver sagt "tissemand" i hvert fald fem gange. Det er meget grænseoverskridende og faktisk næsten ubehageligt, fordi det føles så barnligt. Men jeg kan godt lide det også.

Om du også kan lide det kommende album fra Gameboy_98, må du vente til efteråret - eller minimum 28. august, hvor første single udkommer - med at finde ud af. Indtil da kan du lytte til hans ep – eller blot sangen 'Månetegn', som spilles på P3 i august.

- Jeg plejede at tænke, at en sang kommer, når den kommer. Man er en skal af ren kreativitet, som bare sidder og venter på, at der falder en sang ned i hovedet på en, og så er den skrevet på en halv time - som om det er sådan en udefrakommende ting, man bliver velsignet med. Men man kan sagtens på virke det selv. (Foto: © Betina Garcia, DR)