Er du en af dem, der har det hele kørende for dig – eller i hvert fald får det til at se sådan ud på sociale medier?
Så forestil dig, at du skulle til at dele, hvordan du i virkeligheden har det med verden.
Det er nemlig, hvad 19-årige Mikkel Baadsgaard Knudsen står overfor.
Den unge sangskriver og sanger fra Sønderborg laver musik under navnet Baads, og i januar kan du stifte bekendtskab med hans nummer 'I mine drømme når jeg falder', som er valgt som Månedens Kanon i talentprojektet KarriereKanonen, når den bliver spillet på P3.
Og det bliver første gang, at andre end ham selv og få af hans nærmeste venner skal høre en af de meget personlige sange, der er blevet til i løbet af de sidste fire måneder.
Lyt til 'I mine drømme når jeg falder' med Baads, som er Månedens Kanon i januar:
- Ingen har vidst noget om det før nu. Det er sindssygt grænseoverskridende, for man blotter sig meget, siger han om musikken, som nu skal præsenteres for offentligheden.
Selvom sangene er nye, er det ikke nyt for ham at begå sig i musikkens verden. Allerede som seksårig lærte han at spille violin, og i gymnasiet spillede han i band med nogle venner.
Dengang var det mest for sjov. Men pludselig fik han brug for at tage musikken mere seriøst for at bearbejde ungdommens op- og nedture med alt, hvad den indebærer af kærlighed, venskaber, natteliv og ensomhed.
Og særligt en periode, hvor han på kort tid gik fra at være meget ensom til at blive model og en af skolens populære fyre, havde sat tankerne i gang hos sønderjyden. Derfor gik han solo.
Det har, ifølge Mikkel Baadsgaard selv, resulteret i musik, der placerer sig et sted imellem hiphop og pop - med fokus på gode melodier og tekster om de svære ting i livet.
- Jeg prøver at ramme en mellemting, for selvom jeg er meget inspireret af hiphop, kan jeg ikke holde ud at skulle være alt for hiphoppet og hård. For det er jeg jo ikke, siger han med et grin.
Højt at flyve, dybt at falde
Et emne, der fylder særligt meget i Mikkel Baadsgaards sangskrivning, er en gennemgående frygt for ikke at være god nok. Den har nemlig fulgt ham tæt igennem det meste af hans folkeskole- og gymnasietid.
- I min folkeskole havde jeg en følelse af at være en kæmpe taber. Jeg var en meget tynd, stille dreng, som gik hjem og spillede 'World of Warcraft' hver dag, og jeg havde ingen tætte venskaber eller nogen, jeg hang ud med, fortæller Mikkel Baadsgaard om sine år som "ham, ingen lagde mærke til".
Men tingene ændrede sig, da han kom på musikefterskole i 9. klasse. Her følte han sig som en del af et fællesskab og fik mere selvtillid.
Og før han vidste af det, var efterskoleåret slut, han startede på gymnasiet, og han begyndte at arbejde som model, efter at efterskolevennerne havde sendt billeder af ham til forskellige modelbureauer.
Pludselig blev han én, flere lagde mærke til og ville hænge ud med.
- Det var et kæmpe selvtillidsboost, for jeg havde altid set det som en forbandelse at være så tynd, som jeg er. Men man skal holde tungen lige i munden med den slags. For pludselig ville mange være venner med mig, og jeg følte mig for første gang lidt populær. Men man lægger et kæmpe pres på sig selv, hvis man tror, at man kan blive ved med at have tingene kørende for sig i den branche, siger sangskriveren, som blev student i sommer.
Efter en travl periode i 1.g med masser af modeshows, fotoshoot og udlandsrejser, fik han nok at se til i skolen, og det betød også færre job og tilbud fra modebranchen. Og med det kom frygten for at fremstå som en fiasko og at blive ensom igen.
Han kunne få ondt i maven over tanken om at lægge noget på Instagram. For indtil da havde han kun lagt modelbilleder op.
Og han vidste, at et "almindeligt" billede fra hans liv ikke ville udstråle lige så meget succes og glamour og dermed ikke høste lige så mange likes eller anerkendelse. Han blev besat af tanken om at skulle overgå sig selv og andre for at få opmærksomhed.
- Jeg følte, folk gik og snakkede om mig: "Han er bare en fucking mislykket model". Jeg var blevet "model-Mikkel", og Mikkel i sig selv var ikke god nok længere. Det er svært at få anerkendelse efter at have været langt nede, for det føles supergodt, men så er det også supernederen, når man mister det igen. Højt at flyve, dybt at falde.
Ikke en konkurrence
Oplevelserne fik Mikkel Baadsgaard til at tænke over, hvad et ægte venskab egentlig er. Tidligere i livet manglede han venner, og pludselig havde han mange. Troede han.
- Jeg har haft svært ved at finde ud af, hvem der er mine rigtige venner, fordi jeg har haft så mange mennesker omkring mig. Men hvem er der, når jeg ikke har succes, og når jeg har det svært?
- Der er i hvert fald nogen, der ikke har min ryg længere. I dag har jeg måske ti rigtige venner og 800 bekendte. Men jeg har nok levet i en illusion om, at de 800 bekendte var mine 800 venner, siger Mikkel Baadsgaard.
Med tiden har han også lært, at han er god nok, og at der altid vil være nogen, der er bedre og har mere succes - om det så handler om modeljob, musik eller karakterer i skolen.
Så man kan lige så godt droppe at se det som en konkurrence og sammenligne sig med andre og i stedet bare gøre det, man har lyst til. Også selvom det er nemmere sagt end gjort.
- Det skal ikke handle om, hvem der klarer det bedst, men det kommer det bare til alligevel. Det er jeg bevidst om. Og det er ikke, fordi mine problemer er større end andres. Jeg vælger bare at dele dem i musikken. Og så håber jeg, at andre måske kan bruge det selv, hvis de også kæmper med nogle ting, siger han.
- Jeg vil bare gerne vise, at det ikke altid skal være sådan i urban-genren, at man er rig og har det alt for godt.