Joe Jackson er død: 'Vores hjerter er i smerte'

Far til Michael og Janet Jackson, Joe Jackson, er død.

Joe Jackson er død, 89 år gammel. (Fotos: Globe Photos, Getty Images (tv) og Regis Duvignau, Scanpix (th))

Joseph 'Joe' Jackson er død, 89 år gammel.

Det bekræfter Jacksons barnebarn, Taj Jackson, på Twitter.

Dødsfaldet skete på grundt af en kræftsygdom i Joe Jacksons bugspytkirtel.

Joe Jackson blev verdenskendt på grund af sin musikalske børneflok, som blandt andre tæller Janet Jackson og den nu afdøde Michael Jackson.

Det var også ham, der i 1960'erne samlede fem af sine unge sønner i gruppen Jackson 5, som blandt andet hittede med numrene 'I Want You Back' og 'ABC'.

http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:5b33d522a11fa00c6c4838ef

'Jeg tæskede ham aldrig'

Gennem sine mange årtier i rampelyset har Joe Jackson fået opmærksomhed for andet end sine børns musikalske karrierer.

Ifølge BBC indrømmede han i 2003 i et interview med tv-stationen, at han har brugt fysisk vold mod sønnen Michael Jackson. Men det kategoriserer han ikke som 'tæsk'.

- Jeg piskede ham med et spanskrør og et bælte. Jeg tæskede ham aldrig. Man tæsker nogen med en kæp, sagde han dengang.

Joe Jackson var manden bag hitgruppen Jackson 5, som bestod af fem af hans egne sønner. (Foto: © AP, Scanpix)

Barnebarn langer ud

Rygtet om den dominerende far har, i anledningen af hans død, fået adskillige Twitter-brugere til tasterne med hårde kommentarer om den nu afdøde Joe Jackson.

I et tweet langer Taj Jackson ud efter brugerne.

- Joe var elsket af hele vores familie, og vores hjerter er i smerte, skriver han.