Ida Laurberg kan ikke skrive sange, når hun har det godt.
Det fandt hun ud af, da hun begyndte at ses med en fyr og for én gangs skyld "var virkelig glad". For da humøret steg, forsvandt evnen til at skrive sange.
- Jeg endte med at dumpe ham og gå ud at drikke mig stiv hver weekend istedet, for så kunne det være, jeg fandt noget nyt, som kunne gøre mig ked af det.
- Som sangskriver er det smart at have små, hurtige lorteforhold, siger Ida Laurberg.
Musikeren er en "melankolsk sjæl", som ifølge hende selv trives bedst, når hun "har det ad helvede til og ikke kan komme længere ned". Og hun tøver ikke med at sabotere sit eget velbefindende i sangskrivningens navn.
- Jeg giver gerne alt det gode op for så at gå ud og tage et shot og skrive en sang om det.
For nylig udgav hun sangen 'No. 1', som er en del af hendes breakup-ep 'Phase Five'.
- Det er en lidt 'trappet' 'bad bitch fuck dig'-agtig sang. Den er vred, men der er helt klart også en masse smerte på den, siger hun om nummeret.
Men hvor stammer al den smerte og melankoli fra? Vi har mødt Ida Laurberg i hendes lejlighed og studie til en snak om hjertesorger, lærermobning og hævntørst.
Lyt til 'No. 1', mens du læser videre: