'Hvis ikke jeg må optræde, hvad fanden spiller jeg så musik for?!'

Musikeren Alex Vargas har følt sig fortabt under corona. Men han har også lært nogle vigtige lektier.

Alex Vargas gæstede mandag 'Musiksommer på P3'. (Foto: © Betina Garcia, DR)

Aflysninger i hobetal. En branche i krise. Usikkerhed om fremtiden.

Det har ikke ligefrem set godt ud for musik- og livebranchen, siden coronapandemien umuliggjorde afholdelse af koncerter og festivaler og lagde et dystert slør over foråret og sommeren.

Og det er ikke kun gået hårdt ud over økonomien. Det har også været et hårdt mentalt slag for mange af dem, der lever for at stå på scenerne. En af dem af sanger og sangskriver Alex Vargas.

- Der kom hurtigt en følelse af at være fortabt. Det er ikke, fordi tankerne er rationelle, men jeg blev ramt af den der: "Hvis ikke jeg må optræde, hvad fanden spiller jeg så musik for?!". Idéen om ikke at komme ud at spille var decideret deprimerende og mere frustrerende for mig, end jeg havde forestillet mig, fortæller Alex Vargas, som har snakket med flere musikerkollegaer, der har haft det på samme måde.

Lyt til Alex Vargas' single 'The Killing Kind' fra 2019, mens du læser videre:

Ligesom alle andre har Alex Vargas skullet finde ud af at tilpasse sig den nye virkelighed. Han var ikke en af dem, der havde den helt store koncert- og festivalsommer i kalenderen i år.

Men selvom tiden var afsat til at være i studiet i stedet for ude på scenerne, gav nedlukningen ham alligevel anledning til at gøre sig nogle tanker om, hvordan han egentlig bruger sin tid. Og han opdagede nogle mønstre i måden, han arbejder på, som ikke altid falder ud til hans fordel.

- Jeg har helt klart en tendens til at overarbejde, og der kan hurtigt komme en skyldfølelse, hvor jeg føler, jeg burde arbejde, selvom der ikke er noget at arbejde på. Jeg er både idémanden og fabrikken. Men fabrikken har jo ikke noget at lave, hvis ikke idémanden er inspireret, forklarer han og fortsætter:

- Nogle gange sidder fabrikken stadig og hamrer løs uden at vide, hvad den skal hamre på, når idémanden har lukket ned. Og det er spildt energi.

Men det blev der ganske enkelt sat en stopper for, da landets institutioner lukkede ned, og Alex Vargas og hans kæreste måtte arbejde halve dage for at skiftes til at passe deres lille datter.

Det tvang ham til kun at arbejde intenst i et par timer om dagen, og han oplevede, at det gjorde ham meget mere effektiv. Og så gav det ham mulighed for at udvikle relationen til sin datter på grund af al den tid, de pludselig fik sammen.

- Hvis ikke inspirationen kommer lige nu, skal jeg ikke banke mig selv i hovedet. Det er okay, hvis den ikke kommer, og så skal jeg bare gå. Og så er jeg kommet meget tættere på min datter. Det har fuldstændig ændret vores forhold, og det lyder måske underligt. Men hun har en alder, hvor mor er meget vigtig, og pludselig blev far det også. Det var rigtig fedt, siger han.

Sidste år udgav Alex Vargas ep-trilogien 'EGO' med numre som 'The Killing Kind', 'Girls On Millionaires' og 'Now That I Think About It'. (Foto: © Seth Nicolas)

Arbejder konstant

Sidste år udgav Alex Vargas ep-trilogien 'EGO', hvor han både udforskede helt nye sider af sig selv og bearbejdede sorgen over sin søsters død.

Alligevel har han allerede gang i en masse ny musik og nåede blandt andet til Los Angeles i starten af året for at skrive med andre talenter, inden corona lukkede landegrænserne. Han har nemlig svært ved at holde fri fra sit arbejde.

- Jeg skal oftest tvinges til at holde ferie. Jeg nyder at bruge en masse tid i studiet, så jeg kan egentlig godt lide idéen om at holde ferie i Danmark, så man ikke er for langt væk fra arbejdet, siger han og fortsætter:

- Jeg er ikke god til at forberede mig på at trække stikket i flere uger, det er et stress-element. Når man elsker sit arbejde så meget, kan det være svært at holde sig fra det i længere perioder. Jeg har altid noget, jeg gerne vil nå.

Rørende opbakning

Coronaforanstaltningerne har forsinket den nye musik, Alex Vargas arbejder på, men det er en lille pris at betale, med tanke på alle dem i livebranchen, der ikke er blevet taget hånd om i de nuværende muligheder for kompensation, mener han.

Og det er da også fremtidsudsigterne for at spille live, der har bekymret ham allermest. Det er nemlig hans ting. Det dér, de fleste af os drømmer om, som vi er hamrende gode til, og som sætter en retning for, hvor vi skal hen med vores liv.

Det har Alex Vargas nemlig fundet på livescenerne.

- Det er det eneste, hvor jeg for alvor føler, at jeg kan sige: "Det er jeg god til". I studiet kan det gå op og ned. Nogle gange rammer jeg noget, og andre gange er det noget fis. Men jeg fucking elsker at spille live, fortæller han og fortsætter:

- Det lyder måske opmærksomhedskrævende at savne, at mennesker glor på en, men jeg har øvet mig på at stå på den scene, siden jeg var 12 år. Det er dét, jeg vil, om der så er fire mennesker eller flere tusinde blandt publikum.

Derfor var det da også en glædelig overraskelse for Alex Vargas, da han pludselig fik mulighed for at bidrage til den delvise genåbning af samfundet, som blandt andet muliggjorde siddekoncerter.

Det betød, at han kunne gå på scenen foran et siddende publikum i både Aalborg og Aarhus for ganske nylig.

- Jeg var så lykkelig for at kunne være en del af genåbningen. Det var fandeme sygt. Det var rørende at mærke den opbakning, der har været, og at folk kom, selvom det blev en anderledes oplevelse, siger han.

Alex Vargas har flere siddekoncerter i kalenderen over sommeren, men har du ikke sikret dig billet til dem, kan du i stedet opleve ham spille 'Inclosure' i 'Musiksommer på P3' her: