Du ved, hvordan det så ud og lød. Årtiet, der aldrig rigtigt dør: de farverige 80'ere. Også selvom du ikke var født dengang.
For måske er du en af dem, der sad klistret til skærmen, da tredje sæson af 'Stranger Things' blev tilgængelig på Netflix i sommer – og labbede nostalgien fra svundne tider i dig.
Din garderobe bugner måske med højtaljede mom-jeans og pasteller – og du drømmer måske endda om at tage til Italien og blive forelsket efter at have set 'Call Me By Your Name'.
Og ifølge hitlisterne er der i hvert fald stor sandsynlighed for, at du er en af dem, der har danset til synthbaskeren 'Blinding Lights' med The Weeknd, siden den udkom i slutningen af sidste år.
Hvis ikke omkvædet allerede galopperer afsted i hovedet på dig, så kan du blive hjulpet på vej lige her:
80'erne har nemlig indfiltreret alt fra popmusikken til din Netflix-konto, og film, tv og mode i dag er således fyldt med referencer og inspiration fra årtiet. Og det gælder altså også nutidens store pophits.
Se bare på Dua Lipas video til den disco-inspirerede elektropopbanger 'Physical', som sender tankerne tilbage til aerobics på vhs-bånd, stram lycra og svedbånd i neon-nuancer - og ikke mindst Olivia Newton-Johns kæmpehit af samme navn fra 1981.
Eller kast et blik på én af tidens allerstørste stjerner The Weeknd, som, udover at være gået all in på fængende synth i førnævnte hit, aldrig har lagt skjul på sin kærlighed til én af 80'ernes popmastodonter: Michael Jackson.
- Jeg har altid haft en fascination for æraen, før jeg blev født. Man kan høre, at 80'erne spiller en kæmpe rolle i min lyd helt tilbage på mit første mixtape (fra 2011). Jeg er bare glad for, at verden kan lide det nu, har The Weeknd med det borgerlige navn Abel Tesfaye udtalt til Billboard.
80'er-pop lyder frisk igen
Men hvordan kan det være, at det netop nu er så tydeligt, at han, Dua Lipa og andre hitlistedominerende kunstnere som Little Mix og Niall Horan har spejdet tilbage på et årti, de ikke engang selv levede i?
Ifølge Anders Reuter, som forsker i popmusik ved Københavns Universitet, er det ikke så mærkeligt, at 80'erne har fået en renæssance.
- Der er sket rigtig meget i popmusik de seneste fem-ti år. Det er en anden type musik, der har domineret i noget tid; hiphop og edm er blevet popmusik. Og så lyder klassisk 80'er-pop pludselig frisk igen, fordi det er noget andet en trap og rap, forklarer han.
Derfor giver det god mening, at 80'ernes synthesizere, trommemaskiner og rumklang dukker op igen efter en periode, hvor mange også har dyrket 90'ernes r&b-lyd, mener Anders Reuter og understreger, at 80'ernes tydelige spor op gennem musikhistorien aldrig rigtigt har været væk.
- Det er ikke første gang, der har været en bølge af 80'er-lyde. Det virker, som om der kommer en med jævne mellemrum, så det er nok heller ikke sidste gang, vi kommer til at høre det.
Alt er tilgængeligt
Lyden af 80'erne er ikke kun at finde i udlandet. Også herhjemme strømmer lyden af synthesizere og trommemaskiner ud af musikscenen. Blandt andet hos duoen Gents, der består af Niels Fejrskov Juhl og Theis Vesterløkke.
Men for dem er det heller ikke ligefrem en ny ting. De har nemlig selv eksperimenteret med lyden, siden de begyndte at lave musik i 2013.
- Jeg tror, vi er en del af en generation, for hvem aktualitet er blevet lidt udvandet. Selvfølgelig er der noget, der er aktuelt, men med den digitale udvikling, Spotify og så videre, så er al musik tilgængeligt og aktuelt. Både det, der er udgivet i dag og for 40 år siden, fortæller Niels Fejrskov Juhl.
Lyt til Gents' gennembrudshit 'Young Again', mens du læser videre:
- Vi har altid haft det grineren over at dykke ned i gammel musik i det hele taget. Både fra 80'erne, men også for eksempel 90'er-trance og ting fra 00'erne, siger Theis Vesterløkke.
De to musikere, som begge er født i starten af 1990'erne, forklarer dog, at det nærmere er nyere musik, der også har draget inspiration fra 80'erne, som har åbnet deres øjne for det farverige årti. For eksempel Robyns famøse 'Body Talk'-album fra 2010, soundtracket til filmen 'Drive' fra 2011 og andre kunstnere som Blood Orange og Twin Shadow, der udgav album med klare 80'er-referencer i samme periode.
- Folk låner fra fortiden for at lave noget nyt, og hvis vi skal tale om 80'erne som en bølge, så har det været under opsejling i over ti år. Nu er det bare blevet mere kommercielt, siger Theis Vesterløkke.
80'ernes vidunderlige skamløshed
Spørger man Anders Reuter, så er der flere grunde til, at æstetikken og lyden af 80'erne aldrig helt vil forsvinde. Ifølge ham var det nemlig det sidste årti, man mente tingene rigtig seriøst.
- Man gik all in på alt, det skulle lyde stort, højt og vildt, der var knald på farverne, og man gjorde det uden ironisk distance eller skyld. Den kom så i 90'erne, hvor der var en form for ironi i tyggegummi-dancepop. Den var der ikke i den popmusik, vi så i 80'erne. Der er noget autentisk ved den der vidunderlige skamløshed, forklarer han.
Og det kan duoen Gents nikke genkendende til.
- Jeg tror, vi dyrker det lidt som et modsvar på hele den her nye computerdominerede virkelighed. Keyboards fra dengang er mere analoge end mange af dem, man finder på en computer, og virker mere friske i deres lyd. Og vi ser det også med medierne, hvor alt nu handler om streaming, og så begynder folk at få det optur over vinyler. Der er en tendens til at søge noget mere ægthed, fortæller Theis Vesterløkke.
- Da vi startede, tror jeg også bare, vi sad og havde det vildt over at se de her kæmpestore musikvideoproduktioner fra 80'erne, som er helt uhørte i forhold til, hvad de fleste laver i dag. Der er ikke nogen skam, istemmer Niels Fejrskov Juhl og fremhæver Tears For Fears' video til sangen 'Shout':
- Han står på en bakketop og spiller en guitarsolo!
- I en lang frakke med vind i håret, griner Theis Vesterløkke og forklarer, at Gents måske selv godt kunne tænke sig at lave noget lignende en dag.
- Det er nok mere muligt med en drone i dag. Det har været rigtig dyrt dengang.
Forsker i popmusik Anders Reuter giver her tre bud på 80'er-klassikere, du skal kaste dig over, hvis du - enten endnu engang eller for første gang - er faldet pladask for lyden af årtiet, der aldrig slutter.
Dyk ned i 80'erne
- •
A-Ha – 'Take On Me' (1985): - Hvis man er vild med The Weeknds 'Blinding Lights', så skal man høre A-Ha. Synth-temaet refererer helt klart tilbage til denne både i måden, den lyder på, tonerne og tempoet.
- •
Eurythmics – 'There Must Be An Angel' (1985): - Det her er synth-heaven. Fuldstændig ren 80'er-energi. Det er ekstremt melodisk, fantastisk skrevet, man bliver i godt humør, og så er der en mundharmonikasolo med Stevie Wonder. Efter min mening er det måske en smule overset, fordi det er, som om 'Sweet Dreams' er det helt store nummer fra Eurythmics.
- •
Whitney Houston – 'I Wanna Dance With Somebody' (1987): - Ja, den kender de fleste, men den kan ikke anbefales nok. Virkelig synth-båret og syntetisk, men samtidig et klassisk poparrangement og håndværk, der ligger bag - udført af en af de største popsangerinder i nyere tid.