'Folk, der siger, at du bare skal være dig selv, skal lukke røven!'

Der skulle et 'supernederen' forhold til, før Drew på 28 fik en afgørende erkendelse.

- Hvad vil det egentlig sige, at man skal være sig selv? Det er noget pis!

Det har taget sangeren Drew en del tid at finde sig selv. Eller rettere, finde ud af, at hun skulle acceptere sig selv. Og skride fra et 'supernederen' forhold, som hun fortæller i videoen ovenfor.

Den erkendelse er blandt andet omdrejningspunktet for den 28-årige sangers aktuelle single 'Perfect Disaster', som hun fortæller om i videoen.

Og det er det gode, musikalske håndværk der er fikspunktet for Drew, siger P3's musikchef:

- I mine ører er Drew mest af alt en singer-songwriter, som gerne vil skrive den gode sang fra bunden. Hun lefler ikke for at ramme en bestemt her-og-nu-lyd, men forsøger først og fremmest at finde sin egen, siger Mathias Buch Jensen og fortsætter:

- Her er en af styrkerne, at Drew kan variere det fra det håndspillede og intime til den stort producerede power-pop.

Mød sangerinden Drew, der fortæller om det afgørende øjeblik i hendes liv.