15.000 mennesker.
Hvordan mon det bliver at være så mange mennesker samlet igen? Det er jo vanvittigt!
Det er det eneste, jeg kan tænke på, da jeg cykler gennem København og bevæger mig længere og længere ud på Refshaleøen.
Der er nemlig plads til 15.000 mennesker på endagsfestivalen Tilbage til live, og arrangørerne melder næsten udsolgt. Så jeg kan lige så godt forberede mig på en dag omringet af mennesker – uden nogen former for restriktioner.
Arrangørerne bag Tilbage til live har sat sig for én gang for alle at fejre, at vi endelig er tilbage med koncerter og alt det, som vi kan erindre fra en tid, der efterhånden ligger halvandet år tilbage. Jeg kan knap nok genkalde, hvornår jeg sidst var til en koncert, hvor man måtte stå op, stå tæt og skråle med.
Det er dog, som om minderne rammer mig i lige dét øjeblik, mine fødder rammer savsmuldet, og festivalens store indgang med de genkendelige stålhegn kommer til syne: Vi er tilbage til live. Og nu skal jeg stå tæt og skråle sammen med tusindvis af andre mennesker.
Det kunne ikke være en mere oplagt dag. Solen skinner fra en skyfri himmel, bassen dunker, så det kan mærkes i kroppen, og overalt er der store smil at spotte på de fremmødte gæsters læber, der slanger sig ind mellem hinanden.
Og da først musikken begynder at brage ud mod festivalpladsen, armene ryger i vejret, og lyden af tusindvis, der skråler med på den samme sang, rammer igen, kan jeg mærke, hvad det er, jeg har savnet i halvandet år: Den ubeskrivelige, fantastiske og frie følelse af at være helt ægte sammen og tætte om livemusikken uden at blive holdt tilbage på nogen måde.
Men hvordan er det egentlig for alvor at være samlet igen på en festivalplads efter så lang tid, hvor vi har fået at vide, at vi skal holde afstand?
Kom med på festival på Refshaleøen i København, hvor Kesi, Tessa, Suspekt og en række andre danske kunstnere sammen med et begejstret publikum fejrede, at coronarestriktionerne er long gone. At vi er tilbage til live – og til livet.