Som sangskriver og sanger har 22-årige Hjalte Ross meget på hjerte. Det skal bare ikke deles på sociale medier.
Efter gymnasiet for to år siden tog han et usædvanligt valg. Han slettede sin Instagram og Snapchat og tog en pause fra Facebook.
- Jeg tror, jeg følte, at man vidste for meget om alle, man kendte. Jeg havde brug for isolation og brug for at fokusere. Jeg havde sat mig for at tage et sabbatår, hvor jeg besluttede mig for at lave et album og bruge min tid på det. Så var det rart at skubbe alt til side og fokusere på det, fortæller sangeren, der er aktuel på dette års Roskilde Festival, hvor han åbnede for ballet som den første artist, der gav koncert søndag klokken 14 på 'Rising-scenen'
Der skete ellers nogle vilde og meget spændende ting for Hjalte Ross i de år, han var offline. Han arbejdede intenst på sit nye album ’Embody’, som førte ham både til London og den skotske havneby Aberdeen.
Den unge musiker fra den lille by i Sebbersund i Nordjylland tog kontakt til den 78-årige stjerneproducer John Wood, som blandt andet har arbejdet med Pink Floyd. Det endte med, at John Wood kom til Danmark for at indspille med Hjalte i et studie i Nibe og sov i forældrenes hus på Hjaltes gamle værelse.
Sammen fik de også musiker Steve Turner, der har lavet arrangementer for blandt andet Beyoncé og Michael Jackson, til at hjælpe næsten gratis med at lave strygerarrangementer på ’Embody’, der udkom sidste år.
Men i modsætning til mange andre følte Hjalte Ross ingen trang til at dele oplevelserne på sociale medier.
- Jeg gad ikke være sådan en artist, der hele tiden sagde 'nu laver jeg det', 'nu er jeg i London'. Det var ikke, fordi jeg skulle være hemmelighedsfuld, men jeg havde ikke behov for at lave updates hele tiden, siger han.
Efter et par års pause er Hjalte tilbage på både Facebook og Instagram igen. Dog på meget lavt blus.
Følte du, du var nødt til at vende tilbage på sociale medier, fordi du er artist?
- Lidt måske. Ja. Men det havde jeg det ikke dårligt med, for nu slår jeg kun ting op, når det har noget at gøre med musik. Jeg har ikke en artistprofil, men bare min private. Mange har sagt ’du skal da have en Facebook-side, så folk kan følge dig’. Men jeg kan godt lide tanken om, at hvis man gerne vil noget, skal man selv opsøge det, siger Hjalte Ross og uddyber:
- Jeg bryder mig ikke så meget om, at man hele tiden skal slå op 'husk på fredag spiller vi – om to dage spiller vi – i morgen spiller vi - så er det i dag'. Det har jeg ikke rigtigt behov for. Jeg tænker, at hvis de har fået det at vide en gang og virkelig gerne vil høre det, skal de nok komme.
Så ud over en sjælden update om koncerter, vælger Hjalte Ross helt bevidst at lade være med at bruge lang tid på Instagram.
- Jeg kan godt lide at lave opslag, hvor der står 'vi spiller her', men jeg gider ikke bruge en masse billeder eller sådan noget, kun hvis det har en betydning. Og jeg bruger ikke meget tid på at følge med i andre folks liv. Jeg synes, det er meget rart at møde folk i virkeligheden uden den viden, siger han.
Opstiller folk på Instagram en facade?
- Det tror jeg godt, man kan. Der er mange store artister, som var store for lang tid siden, som ikke har sociale medier og godt kan undvære det, mens det måske er lidt sværere for nye artister. Men jeg kan godt lide at tage kampen op, siger han.
Skal ligge i telt sammen med bandet
Efter at have åbnet ballet som den første kunstner, der spiller på Roskilde Festival i opvarmningsdagene, tager Hjalte Ross direkte fra scenen og ned på festivalpladsen, hvor han skal ligge i telt blandt alle de andre festivalgæster.
- I går var vi ude at sætte vores telte op her på festivalen, og efter koncerten bliver jeg her med mit band som gæst. Det bliver meget sjovt, og jeg glæder mig især til at se Bob Dylan. Jeg er stor fan, siger han.
Han har kun været på Roskilde en gang før – i 2.g for tre år siden – hvor han solgte cigaretter i en bod for en gratis festivalbillet. Det har fået den melankolske sanger til at campe i lejren ’Clean and Silent’.
- Det er jeg meget glad for, for sidst jeg var her, var der godt nok meget larm. Jeg kan godt lide, når det er stille og roligt, når jeg skal sove. Vores camp hedder 'Pensionistcampen', og vi bor der hele bandet og nogle venner, siger han.
At spille på Roskilde Festivals Rising-scene er den største koncert, han endnu har givet.
- Jeg havde ikke set det komme for tre år siden, da jeg var på Roskilde første gang. Jeg synes da, det er berettiget, men jeg er også virkelig beæret og glad for at fået tilbuddet, siger han.