Bliver du også indimellem en anelse træt af kærlighedssange?
Spørger man 25-årige Pauline Aggerholm, der laver musik under navnet Pauline, handler alt for meget musik om kærlighed.
Derfor havde hun besluttet sig for, at hendes sange skulle handle om andre ting. Hun ville hellere skrive om noget andet end at være forelsket eller knust.
Det var et oprør for hende.
- Hvis jeg er trist over kærlighed, er jeg mere fascineret af tristheden frem for følelsen af at være hjerteknust. Jeg er som regel mest inspireret af andre ting. Jeg vil gerne skrive om død, ensomhed og forvirring. Eller bare glæde, siger hun.
- Jeg ville bare gerne se, om jeg kunne gøre noget andet.
Selvom hun i dag har erkendt, at kærlighed er en central del af tilværelsen, og dermed også hendes musik, forsøger hun stadig at skrive om den på andre måder end i den reneste forstand, når hun kan.
Pauline skrev sin debutsingle, 'Ny og næ', der udkom i slutningen af april, som en kærlighedssang. Ikke, fordi det egentlig var en kærlighedssang for hende – men fordi hendes håb var, at hun så ikke ville behøve at fortælle folk, hvad den i virkeligheden handler om for hende:
Forholdet til den depression, hun havde som teenager, og hvordan den altid er til stede i en eller anden form, selvom hun er på den anden side og har det godt. Og at det er okay, at den ligger og lurer.
- Sangen er en samtale mellem mig og min tidligere depression. Først siger den lidt forførende: "Træk i mine tove." Og så står jeg og råber til den, forklarer hun.
Kærlighed eller ej, så skete der i den grad noget, da Paulines debutsingle udkom. 'Ny og næ' blev 'P3's Uundgåelige' i det øjeblik, den blev udgivet. Så brugte hun hele sommeren på at spille koncerter landet over.
Og nu er Pauline nået til et sted, hvor hun godt tør være ærlig omkring sangens egentlige betydning – selvom hun slet ikke regnede med, det ville blive nødvendigt. For hvor hurtigt kunne det lige gå med en enkelt sang?
Men tolker man det som en kærlighedssang, skal man være mere end velkommen til at at gøre det, understreger hun.
- Jeg troede jo ikke, at det ville gå så godt, som det har gjort. Men jeg vil ikke fratage nogen den oplevelse, hvis de føler, det er en kærlighedssang, når de hører den, siger Pauline.
Telefonen fyldt af tanker
Opmærksomheden, hun har fået de seneste måneder, har mildest talt været overvældende. For det var egentlig slet ikke meningen, at Pauline skulle være musiker.
Hendes telefon har altid været fyldt med tusindvis af noter, som hun skriver, når hun er på farten og støder på noget finurligt, noget fascinerende eller bare en følelse. Og de tanker er løbende blevet til sangtekster for andre musikere – mens Pauline selv insisterende sørgede for at holde sig selv i baggrunden og bag scenen.
Men det ændrede sig, da en producer en dag opdagede hendes talent.
Først ville han have hende til at skrive sange for ham. Men så fik han overtalt hende til selv at begynde at synge sine sange.
- Jeg sagde: "Ej, er du tosset! Det skal jeg ikke," genkalder Pauline sig.
- Jeg havde bare aldrig set mig selv som én, der stod på en scene. Min indgangsvinkel er ikke at være underholder. Jeg kan bare godt lide at skrive og rime, for jeg har svært ved at forstå verden, hvis ikke jeg taler og skriver om den. Men det er grænseoverskridende at skulle vise det til folk.
Alligevel besluttede Pauline sig for at kaste sig ud i det musikalske projekt på den betingelse, at de sammen skulle "give den 100 procent". Det måtte ikke bare være for sjov.
- Jeg er ikke megapassioneret omkring dét at synge, men jeg er rigtig passioneret omkring teksterne. Dem vil jeg gerne levere så godt som muligt. Og dét kræver, at jeg gør mig umage med at synge, siger hun.
- Så det handler om, at der her var én, der samlede op på noget, jeg allerede gjorde og fik mig til at formidle de tekster, jeg er rigtig stolt af at lave – med musikken.
Du kan lytte til Paulines debutsingle 'Ny og næ' her, mens du læser videre:
Håber på fællessang
I løbet af et år skrev de skelettet til et album. Og i sidste uge – fem måneder efter debutsinglen – udkom Paulines anden single, 'Noget for nogen'.
Hun kalder sangen for en "enetale om, hvordan jeg forstår verden og forstår andre mennesker". Den er – som alt det andet – skrevet med udgangspunkt i hendes egne følelser i forsøget på at prøve at begribe verden omkring hende.
Og noget tyder på, at Paulines nye sang ligesom 'Ny og næ' har ramt noget hos dem, der lytter.
Hun har netop spillet på Spot Festival, og selvom hendes musikalske bagkatalog officielt kun tæller de to sange, og publikum endnu ikke har haft frygteligt længe til at lære dem at kende, fandt de hurtigt ud at høre og synge med på, hvad Pauline har haft på hjerte.
"Jeg kan teksten!", lød det fra en overrasket og begejstret kvinde til sin veninde, da koncerten var slut, og afslutningsnummeret var spillet, fortæller Pauline.
Det får hende til at smile.
- Jeg bliver også overrasket, når jeg står der, og folk kan synge med. Men jeg vil også rigtig gerne have en stemning af fællessang – jeg håber i hvert fald at skabe et rum, hvor folk føler, at de kan være med, og at vi er fælles om det, siger Pauline.
Og hvem ved.
Om nogle måneder udkommer der et debutalbum, og så kan endnu flere måske synge med på Paulines tanker og følelser – uanset om sangene handler om kærlighed eller andre grundfølelser.