Mads Bo, der er forsanger i det danske band Phlake, nåede kortvarigt at få publikum på Northside Festival i Aarhus til at juble, da han under duoens optræden torsdag eftermiddag blottede sig.
Lige efter hittet 'The Rascal' knappede han nemlig op og tog sine bukser af.
- Her er fucking varmt!, udbrød Phlake-forsangeren.
Han havde dog shorts på under sine jeans, så publikums jubel forstummede i få sekunder - lige indtil tonerne til hittet 'Costa Rica' fløj ud af højtalerne.
Det danske band skabte en fremragende stemning i Ådalen i Aarhus, da de spillede hits som 'The Rascal', 'Pregnant' og 'Angel Zoo'.
Se Phlakes optræden med 'The Rascal' i videoen herover, og hvor Mads Bo smider buskerne sidst i klippet.