Hvis nogen ved, hvad det vil sige at starte fra bunden i musikbranchen, så er det danske Mags.
For hvad gør man lige, hvis man har skrevet sange så længe, man kan huske, men har nul forbindelser til folk, der spiller eller på anden vis beskæftiger sig med musik?
Den i dag 23-årige Margrethe Tang, som er kvinden bag kunstneraliasset Mags, er aktuel med ep'en 'Conversations I've Had with Myself', men vejen til pladekontrakten var lang.
Og undervejs forsøgte hun faktisk at lægge musikken på hylden.
Lyt til Mags' første single, mens du læser videre:
For så snart hun ramte 'den teoretiske mur' i musikundervisningen i 1.g, mistede hun lysten til at skrive. Kreativiteten forsvandt. Aldrig havde hun skrevet så lidt musik.
Akkorder og toner har nemlig aldrig interesseret hende, og hun begyndte at tænke, at det nok ikke var hendes vej i livet.
Det, der plejede at give hende allermest glæde, gjorde hende nu ked af det.
- Jeg plejer at sige til folk, at jeg er en elendig musiker, men en ret god sangskriver, forklarer Mags, som i dag er ovenud lykkelig for, at hun alligevel ikke gav op på drømmen om at lave musik.
New York, New York
Med kærligheden til musikken kom en altoverskyggende fascination af kulturmetropolen New York.
Hun tilbragte to af sine gymnasieår i Costa Rica, som dengang krævede en mellemlanding byen, der aldrig sover. Det sørgede den unge østjyde for at få udnyttet.
- Nu kan man godt flyve direkte til Costa Rica, men det var mit held dengang, at jeg skulle mellemlande, for jeg elskede energien og mangfoldigheden i New York. Jeg havde alle de her idéer om byen og var på ingen måde skuffet, så jeg lovede mig selv at flytte derhen på et tidspunkt, fortæller Mags.
Og sådan blev det. Efter et knapt så vellykket, ensomt halvt år i 'Europas svar på New York', Berlin, uden venner og uden at komme tættere på drømmen om at blive opdaget af de rigtige musikfolk, gik turen til New York.
Det betød en luftmadras i en lejlighed hos en ven, uden varme vel at mærke, og med 50 hjemmelavede demo-cd'er på lommen.
Næseblod og polititrussel
Mags tilbragte sine dage i guitarbutikker, hvor hun sad og spillede sin egen musik og håbede inderligt på, at de rigtige mennesker ville komme ind, høre det og spørge til sangene.
- Så ville jeg sige: 'Det er sjovt, du siger det, for jeg har faktisk den her demo med', griner hun og fortsætter:
- Jeg har talt 252 mails, som jeg sendte til alle kontakter, jeg kunne opstøve på nettet, mens jeg boede der.
Samtidig begyndte hun at spille til open mic-arrangementer hver aften, hvor hun lærte andre håbefulde sangskrivere at kende.
Her opdagede hun, at hun led af sceneskræk. Og det i en sådan grad, at hun flere gange fik næseblod på scenen.
- Det er en forfærdelig spiral, for er man nervøs, så ryster man, og så spiller man dårligt, og så vibrerer stemmen, og så bliver det endnu værre. Jeg var midt i en ulykkelig kærlighedssang, da jeg kunne mærke, at min næse løb. Jeg troede, det var snot, indtil folk så lidt freaked ud, forklarer sangerinden, som dengang var 19 år.
- Men det gjorde til gengæld, at folk kunne huske mig: 'Ahh, du er hende pigen med næseblod'.
Løbende forsøgte hun også at få hul igennem til byens pladeselskaber. Mags havde nemlig sat sig for, at hun skulle ind og spille sin musik for dem, for så ville de nok forstå, at hun havde noget særligt at byde på.
Lyt til anden single fra Mags' debut-ep, mens du læser videre:
Men det gik op for hende, at det ikke var helt nemt overhovedet at komme ind i bygningerne, og hun fik gang på gang et bestemt nej.
- En enkelt gang lykkedes det mig at komme op i elevatoren til et pladeselskab, men jeg måtte jo fortælle dem, at jeg ikke havde en aftale med nogen. De gad hverken høre min musik eller tage imod min demo. Jeg spurgte, om jeg i det mindste måtte spille for receptionisten, men de sagde, de ville ringe efter politiet, hvis jeg gjorde det. Så jeg gik, fortæller hun.
En mail ændrede alt
Men Mags' ihærdige indsats skulle alligevel vise sig at give pote hen ad vejen.
Efter et par måneder i New York fik hun endelig et svar på en mail. En ægte forbindelse til musikbranchen. En pladeselskabsansat, som lyttede, gav feedback og hjalp hende med at komme tættere på det, der senere skulle blive lyden af Mags.
Hun satte kursen tilbage mod Danmark og sin mors kælder, hvor hun arbejdede videre med at få oversat sine guitarmelodier til den elektroniske pop, hun spiller i dag.
Sideløbende lærte hun langsomt det danske musikmiljø at kende gennem et musikbranchekursus og sangskrivercamps.
Og langsomt fik flere og flere - af de helt rigtige mennesker - lyttet til de sange, der var kommet ud af hendes årelange kamp for at nå ud med musikken, lære sig selv at kende som musiker og at nå frem til den helt rigtige lyd.
Arbejder mod alt, men forventer ingenting
Og det er den lyd, man kan høre på ep'en 'Conversations I've Had with Myself', som er udkommet i dag - og som gæsterne på Spot Festival i Aarhus kan høre, når Mags går på scenen i aften, fredag.
- Jeg er klar til det nu. Det føles helt anderledes, end dengang jeg sad med guitaren og fik næseblod på scenen. Live-delen er så fed en del af det, lyder det spændt fra ep-debutanten.
- Jeg siger til mig selv, at jeg arbejder mod alt, men forventer ingenting. Og så håber jeg, at jeg lander et sted derimellem. Jeg har set de foreløbige streamingtal på Spotify og tænkt, at det ikke bare kan være min mor, der har mine sange på repeat, griner Mags, som har udgivet to single-forløbere for ep'en siden januar.
Mags kan opleves på Atlas i Aarhus under Spot Festival fredag klokken 18.15. Flere koncerter med Mags over sommeren offentliggøres løbende.