- Jeg har altså brug for en drink. Some things never change, I guess.
Det er tre år siden, dr.dk sidst mødte Martin Tangsgaard Jensen, der udgiver musik under kunstnernavnet IB101.
Dengang skulle han spille sin første koncert på Spot Festival. Den aarhusianske musikfestival, der både har ry for at være musikbranchens største fætter-kusine-fest, men også er stedet, hvor én koncert kan åbne døre, hvis de rigtige mennesker - med den rigtige magt - står blandt publikum.
Den maj-dag for tre år siden måtte den dengang 18-årige musiker dulme nerverne med en vodka-juice. I dag er det en Dark 'n' Stormy, der står foran os, da vi mødes på en restaurant i hjertet af den del af byen, der danner rammen om årets Spot Festival, hvor han torsdag optrådte for anden gang.
- Jeg føler, der er sket virkelig meget på de her tre år. Og samtidig føler jeg, at jeg er bombet tilbage til start, og at jeg på mange måder skal til at begynde helt forfra, fortæller Martin Tangsgaard Jensen, mens hans stemme forsøger at skære gennem støjen af samtaler, fællesskål og klirrende bestik.
Ved bordene omkring os bliver der drukket vin, spist tatar og snakket og grinet højlydt. Nogle af gæsterne er omvandrende jakkesæt, som de fleste nok ikke ville bide mærke i, mens andre af de smilende ansigter hurtigt vækker genkendelse fra tv og radio.
Fælles for dem alle er, at de på den ene eller anden måde er en del af den danske musikbranche. En branche, som Martin Tangsgaard Jensen i mange år har kæmpet for at blive en cementeret del af.
Han har lavet musik, siden han var teenager, og i 2018 udgav han ep'en 'Fresh Meat'. Udenlandske musikblogs begyndte at få øjnene op for IB101, og kort efter scorede Martin Tangsgaard Jensen det, de fleste unge musikere drømmer om: en kontrakt med et pladeselskab i London.
Men dét, der på papiret skulle have været et kvantespring på Martin Tangsgaard Jensens rejse mod det store gennembrud, endte med at blive lige det modsatte.
- De lovede mig guld og grønne skove, og jeg tænkte: "Nu tager jeg til London og bliver en superstjerne." Men det gik ikke godt. De fik mig til at ændre mit kunstnernavn, de tvang mig til at slette al den musik, jeg havde udgivet tidligere. De prøvede at gøre mig til noget, jeg ikke var.
Til sidst brød Martin Tangsgaard Jensen med det britiske pladeselskab. Han forlod London, rejste hjem – og så endte han i et sort hul.
- Det var mit livs lavpunkt. Jeg følte, ingen ville arbejde med mig, og jeg anede ikke, hvad fanden jeg egentlig ville med min musik. Jeg tog for mange stoffer, mit privatliv sejlede. Jeg følte helt ærligt, at det hele var ved at falde fra hinanden.
Har valgt glæden til
Det er to år siden, Martin Tangsgaard Jensen kom hjem fra London. Og i dag er han et helt andet sted.
Han har fået hevet sig selv op af hullet, han var havnet i, og har i stedet valgt at fokusere på de gode ting. De muligheder, han trods alt har, de folk, der faktisk lytter til hans musik, og de mennesker, der støtter op om ham.
Martin Tangsgaard Jensen har med andre ord besluttet sig for at være glad.
Et budskab, der også afspejler sig på hans seneste single 'I Chose Happy', der er forløberen for IB101s kommende album, der udkommer i det nye år.
- Jeg skrev sangen i den periode, hvor tingene virkelig var op ad bakke, og hvor jeg ikke anede, hvordan jeg skulle komme igennem tilværelsen. Den blev et form for mantra for mig og en huskepille til mig selv om at fokusere på de gode og positive ting, fortæller Martin Tangsgaard Jensen og fortsætter:
- Jeg kunne godt sidde og tælle streams og køre mig selv helt ned i en depression. Men det betyder jo ikke en skid i virkelighedens verden.
- 'I Chose Happy' repræsenterer det sted, jeg er nu – eller i hvert fald det sted, jeg forsøger at være – som handler om at være taknemmelig for alt det, jeg har, i stedet for at fokusere på den modgang, jeg og alle andre møder på vores vej.
Hør sangen 'I Chose Happy' her:
Streaming-kroner rækker ikke engang til en sodavand
Men selvom Martin Tangsgaard Jensen forsøger at se lyst på tilværelsen, er den 21-årige sanger og sangskriver også en mand med holdninger.
I løbet af vores snak ryger der mange sandheder på bordet – også af den slags, der forbliver off the record. "Nu går jeg all in, og så må du altså lige selv sortere lidt i det," som han siger.
Men hovedbudskabet må være, at musikbranchen kan være et hårdt sted, og at alt ikke er så glamourøst og cookie cutter-perfect, som de fleste måske tror.
- Jeg tror, folk har en romantiseret opfattelse af musikbranchen, siger han.
- Tag en ting som streaming. Folk tror, musikere tjener kassen på streaming, og bliver helt chokerede, når jeg fortæller, hvordan det er i virkeligheden. Hør; I ny og næ tikker der måske en check ind fra Spotify på ti kroner. Hvad skal jeg bruge dem til? Det kan jeg jo ikke engang købe en sodavand for, siger han og understreger sin pointe med et par himmelvendte øjne.
Martin Tangsgaard Jensen understreger dog samtidig, at han ikke vil fremstå utaknemmelig.
Han er lykkelig for de muligheder, han får, for at dele sin musik med omverdenen. Men når man som ham kæmper for at bryde gennem lydmuren, kan det være frustrerende, hvis omverdenen tror, at alle musikeres rejse mod stjernerne passer ned i en halv times 'E! True Hollywood Story' med en lykkelig slutning.
- Personligt synes jeg, det er sindssygt svært at bryde igennem. Der er en masse døre, jeg skal sparke igennem, og de vil bare ikke åbne. Og meget af det kan koges ned til held og ressourcer, siger han og fortsætter:
- Kommer din musik for eksempel ikke på Spotifys playlister, så kommer du ingen vegne. Min nye single har fået 700 streams. Sorry, men det er jo næsten lidt ynkeligt. Men det er ikke, fordi jeg er ikke dygtig eller talentfuld. For det er jeg. Det er, fordi jeg og mit pladeselskab ikke har de samme muligheder, som de store spillere på markedet.
Midt i sætningen er det, som om Martin Tangsgaard Jensen selv kommer i tanker om sit selvproklamerede mantra, da han indskyder:
- Men jeg prøver ikke at fokusere på den slags, for det skal nok lykkes en dag. Jeg skal stoppe med at sammenligne mig selv med andre, for jeg ved, mine drømme nok skal gå i opfyldelse, siger han og tømmer glasset på bordet imellem os.
Er mere end bare en 'bad ass bitch'
Martin Tangsgaard Jensen er da også godt på vej. I sommer blev han optaget på det prestigefyldte Rytmisk Musikkonservatorium i København, hvor planen er, at han skal dygtiggøre sig som sangskriver.
Målet er, at han en dag får lov til at komme bredt ud med sin musik og også får mulighed for at skrive sange for andre artister - og gerne de helt store af slagsen. Allerhelst Mariah Carey, der har været blandt Martin Tangsgaard Jensens store idoler siden barnsben.
Lige nu fokuserer han dog på at færdiggøre albummet 'Enfant Terrible', der udkommer i januar. En plade, der ifølge musikeren viser en ny side af IB101, der tidligere har været kendetegnet ved sine hårdtslående, sassy og ofte humoristiske og sarkastiske sangtekster.
- Den her plade viser en mere sårbar side af mig. Jeg er ikke bare den her crazy bitch, der fyrer punchlines af og råber og skriger. Det her er et mere nuanceret portræt af mig. Det bløde, det hårde, det gode og det dårlige. Jeg har følelser, jeg græder, jeg er usikker. Jeg ikke en bad ass bitch 24/7, og det vil jeg gerne vise folk.
Om udgivelsen af det kommende album bliver øjeblikket, hvor IB101 for alvor bryder gennem lydmuren, må tiden vise. Men selv, hvis det ikke bliver tilfældet, har Martin Tangsgaard Jensen ikke tænkt sig at lade det stoppe ham.
- Det er ikke en lille dille eller en måde for mig at tjene nogle hurtige penge på. I'm in this for life. Jeg kommer til at knokle hårdt, siger han og tilføjer med et stålfast blik:
- I'm gonna pound my pussy on the pavement hver eneste dag, indtil det lykkes. For det gør det.