Anmelderne raser, men Dennis elsker stadig Britney Spears: - Koncerten var helt fantastisk

Anmelderne er skuffede, men for kæmpefanen Dennis leverede Britney Spears varen på Smukfest.

21-årige Dennis fra Mosbjerg er nok én af Danmarks største fans af den amerikanske popsensation Britney Spears.

Derfor var han naturligvis også på plads, da sangerinden onsdag aften gæstede Smukfest.

Mens anmelderne ikke var specielt begejstrede for det show, som den 36-årige poplegende leverede under bøgetræerne, var det for Dennis endnu engang fantastisk at se Britney Spears i levende live.

- Hun kunne have siddet på scenen og lavet ingenting, og jeg ville stadigvæk være lykkelig, sagde han, da DR fangede ham lige efter den omdiskuterede koncert.

Se hele Dennis' reaktion efter koncerten i videoen øverst.