Er de Danmarks vildeste live-band? Se Infernal straf-prygle publikum

Lina Rafn fra Infernal elsker at se publikums ansigter, når de finder ud af, at de får mere, end de regnede med til en koncert med duoen.

De elsker at optræde, de leverer altid en kæmpe fest på scenen – og så er de allerede booket hele næste sommer.

Infernal, der består af Lina Rafn og Paw Lagermann, er et af landets mest energiske livebands, og de har da også kun ét gear, de optræder i – nemlig femte, som Lina Rafn siger.

Lyt til hittet 'Electric Light'.

http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn%3adr%3amu%3aprogramcard%3a5b92882c6187a4195c938e39

- Paw og mig har ikke den der glæde ved at spille og synge, hvor det i sig selv er formålet. Vi kan godt lide at optræde, vi kan godt lide at strafprygle publikum og se dem gå fra være 'hmm' til at være 'YEAH'. Dét er sjovt. Vi kan lide at skrive det, at producere det – og så skrue op, siger Lina Rafn.

I videoen øverst kan du komme med Infernal på tour, hvor de taler om glæden ved at høre publikum brøle, og om hvordan mange ikke har tillid til deres evner som musikere.